Slip af med de sproglige fejl i din ansøgning
Ingen bliver fyret for en stavefejl, men måske er det netop en håndfuld kiksede sproglige fejl, der afgør, om dine jobansøgninger ender i den bunke, der bliver sorteret fra i første hug. Når du sender en skriftlig ansøgning, er det lige så vigtigt at skrive korrekt og godt, som det er, at du tager pænt og rent tøj på til jobsamtalen.
Grammatik for dummies
Bliv klogere på den indviklede danske grammatik i disse videoer med Thomas Skov: rediger.sproget.dk/leg-og-ler/grammatik-for-dummies
Få en anden til at tjekke
- Hvis der stavefejl i en ansøgning, er det tegn på sjusk. Stavekontrollen kan meget, men ikke alt. Derfor er det godt at få en anden til at læse ansøgningen igennem.
Sådan lyder det fra Morten Højbjerg Jacobsen, der er HR-konsulent i Krifa og typisk får 100 til 200 ansøgninger til hver stilling, der er slået op.
- Noget af det værste er, hvis det er tydeligt, at ansøgningen er skrevet til et andet firma og bare genbrugt. Det virker ikke overbevisende! Det samme gælder det signal, man sender med sin mailadresse. Det kan godt være, det var sjovt at have en adresse, der hedder noget med ”partypigen.dk”, da man var 15. Men det er det ikke, når man er 23 og søger en elevplads.
Op ad bakke
Morten Højbjerg bruger ikke mange minutter på at skimme ansøgningerne igennem første gang. Derfor kan det formelle godt betyder en del, og rodede og fejlbehæftede ansøgninger ryger hurtigt i nej-bunken.
- Det er selvfølgelig ikke det eneste, jeg ser på. Men hvis man ikke luger ud i fejlene, gør man det svært for sig selv. Det er ligesom, hvis man er kommet bagud 3-0 i en fodboldkamp, så er det op ad bakke at vinde kampen.
Der er dog stor forskel på, hvilken type stilling det drejer sig om. Hvis han skal ansætte en kommunikationsmedarbejder, bliver ansøgningen kasseret på stedet, hvis den er fuld af sprogfejl. Men hvis det er en pedel, der skal ansættes, er det langt mindre vigtigt.
- Det vigtigste er dog, at man skriver ansøgningen, så den faktisk svarer på de krav, der stilles i stillingsopslaget, understreger HR-konsulenten.
10 hyppige stavefejl
Vi har samlet 10 typiske stavefejl og givet svaret på den rigtige stavemåde herunder.
| Forkert: | Rigtigt: |
|---|---|
| Bekræftige | Bekræfte (uden ig) |
| Checke | Tjekke (med tj) |
| Hovedsaglig | Hovedsagelig (med e) |
| Incl. | Inkl. (med k) |
| Interesant | Interessant (med 1 r og 2 s’er) |
| Kompetance | Kompetence (med e) |
| Korrespondence | Korrespondance (med a) |
| Overbevidst | Overbevist (uden d) |
| Proffesionel | Professionel (med 1 f og 2 s’er) |
| Udemærket | Udmærket (uden e) |
Er du i tvivl? Så slå op
Slå hellere en gang for meget op end en gang for lidt. Der er flere gode ordbøger på nettet, fx:
ordnet.dk - med betydninger, bøjninger og eksempler
dsn.dk/ro – retskrivningsordbogen
sproget.dk – alt om grammatik, stavning og sprogregler.
5 sproglige faldgruber
Nutids-r: Når et udsagnsord (altså noget, man gør) står i nutid, skal der altid r i enden. Kan du sætte ”jeg” foran, skal der r på. Kan du sætte ”at” foran, skal der ikke r på.
Sammensatte ord: Sammensatte ord skal altid skrives ud i et. Der er forskel på en grov smed (smed, der opfører sig groft) og en grovsmed (smed, der arbejder med grove ting). Hvis udtrykket udtales med kun ét tryk (som regel på første stavelse) skal det skrives i ét ord.
Ligge/lægge: Ligge betegner en stilstand, lægge betegner en bevægelse. Hønen ligger altså ned, når den lægger sit æg. I datid lå den ned, da den lagde sit æg. Og endnu tidligere havde den ligget ned, da den havde lagt sit æg.
Apostrof eller s: Ved ejefald (når nogen ejer noget) skal der aldrig apostrof på. Det hedder Annes cykel og hundens hale. Hvis et ord ender på en s-lyd, dannes ejefald med en apostrof: Hans’ strømper og Schweiz’ hovedstad. Men der skal aldrig, aldrig være både s og apostrof.
Synes/syntes: Synes er nutid, og syntes er datid. Altså: I går syntes jeg, vejret var godt, i dag synes jeg, det er dårligt.
(Eksempler fra bro-blog.dk)