Løn i det offentlige
Det offentlige lønsystem
Det offentlige lønsystem gælder for størstedelen af offentlige ansatte i kommuner og regioner.
Som offentlig ansat skal din løn ikke bare være bestemt af anciennitet. Den skal også bestemmes af individuelt aftalte kriterier på den enkelte arbejdsplads.
Sådan er din løn sammensat
Din løn i det offentlige er sammensat af flere lønelementer. De bliver sammensat ud fra anciennitet, kvalifikationer og arbejdsfunktioner.
Lønelementer:
Grundløn | Grundlønnen er den løn, du som minimum har krav på. Den er aftalt ud fra den stilling og overenskomst, du er ansat efter. Grundlønnen dækker de funktioner, du er i stand til at varetage, og de kvalifikationer du har, når du er nyuddannet uden erfaring |
Kvalifikationsløn | Kvalifikationsløn kan gives i tillæg til grundløn for de kvalifikationer, du har, som ikke betragtes som en del af din grundløn. Kriterierne for at få del i kvalifikationsløn er ofte objektive forhold som (efter-)uddannelse og relevant erhvervserfaring, som du bruger i dit arbejde. Kvalifikationsløn kan aftales i overenskomsten, i lokale aftaler (en aftale mellem fagforbundet og din arbejdsplads/arbejdsgiver) eller individuelt mellem dig og din arbejdsgiver. |
Funktionsløn | Funktionsløn kan gives i tillæg til grundløn for pålagte arbejds- og ansvarsområder, som ligger ud over det normale i den pågældende stilling. Fx praktikvejleder, ansvarshavende, superbruger m.m. Funktionslønnen knytter sig til de arbejdsopgaver eller funktioner, du har og behøver derfor ikke være et tillæg, du bliver ved med at få. Funktionsløn kan aftales i overenskomsten, i lokale aftaler eller individuelt. |
Andre lønelementer:
Engangsvederlag | Bliver typisk givet for en særlig indsats i en bestemt periode. |
Resultatløn | Bliver brugt få steder. Aflønningsformen bliver ofte brugt i forbindelse med lederstillinger. Den er afhængig af målbare resultater, som bliver opstillet, inden resultatlønnen bliver lagt fast. Dvs. at din løn er bestemt af, om du når et bestemt resultat. |
Din løn følger ikke med en ny stilling
Hvis du får en anden stilling, følger din nuværende løn ikke automatisk med. Her pointerer Jeppe Elttør Winther, at din løn sammensættes på ny.
Lønforhandling som offentlig ansat
Som ansat i det offentlige har du ikke en traditionel lønforhandling. Jeppe Elttør Winther understreger, at du i stedet laver en lønindstilling.
Lønforhandlingen på det offentlige område er en skriftlig procedure, hvor du argumenterer for, hvorfor du bør få mere i løn.
Du kan indkalde din leder til en lønsamtale. Her forhandler I ikke om lønnen, men du kan spørge ind til, hvordan du bedst udvikler dig og gør dig fortjent til en højere løn.
Har du brug for et løntjek?
Lønstatistik på dit lønområde
På det kommunale, regionale og statslige område bliver der løbende lavet lønstatistikker.
Her kan du finde nærmere information om lønstatistikken på dit område:
Ansatte i staten |
|
Ansatte i regioner og kommuner | Vær opmærksom på, du skal vælge Nettoløn, når du har fundet lønstatistikken frem, for at få statistik for selve lønnen (grundløn + tillæg). |