Autorisation som social- og sundhedsassistent

Som fagforeningsmedlem betaler vi din autorisation som social- og sundhedsassistent.

Folketinget vedtog i juni 2008, at kun personer med autorisation som social- og sundhedsassistent må kalde sig social- og sundhedsassistent. Så hvis du vil benytte denne titel, er det vigtigt, at du søger om autorisation efter din afsluttende eksamen.

Hvor kan du søge?

På stps.dk kan du udfylde et ansøgningsskema og samtidig betale for autorisationen. Autorisationen gives kun direkte til den enkelte. Du finder også yderligere information om autorisationen på hjemmesiden.

Kristelig Fagforening betaler

Autorisationen koster 1.295 kr. Som medlem af fagforeningen betaler vi din autorisation som social- og sundhedsassistent. Send kvitteringen for betalingen af din autorisation, dit navn, CPR-nr. og kontonummer til os. Så sætter vi pengene ind på din konto.

Søg om din autorisation.