Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne

Tiden er derfor inde til at gentænke det nuværende rigide kontaktforløb, hvor alle dagpengemodtagere skal gennem en seks obligatoriske samtaler, og erstatte det med metodefrihed, så a-kasserne selv kan vurdere, hvilke ledige, der tilbydes samtaler, og hvem, der ikke skal, foreslår Jane Heitmann, formand for Krifa på baggrund af den ny viden om kontaktforløbets resultater og omkostninger.

”Den kommende beskæftigelsesreform må gøre op med det nuværende obligatoriske kontaktforløb baseret på en række fastlagte samtaler med de ledige, når vi nu kan dokumentere sort på hvidt, at langt de fleste samtaler er en underskudsforretning for staten. Kun den første samtale giver et samfundsøkonomisk overskud. Vores analyse giver et indblik i en vigtig og højaktuel problemstilling, fordi det er første gang, nogen har sat omkostningerne til indsatsen over for gevinsterne,” siger Jane Heitmann.

Udspillet fra Krifa kommer forud for, at regeringen fremlægger sit bud på og indleder forhandlinger med partierne om den kommende beskæftigelsesreform.

”Ethvert menneske er unikt og skal behandles individuelt for at udnytte sit fulde potentiale. Men beskæftigelsessystemet har alt, alt for længe kørt efter modellen, at alle ledige er ens, og alle ledige bare skal tvinges gennem et standardiseret forløb, uanset deres baggrund, kvalifikationer og behov. Det er en fejlagtig og alt for dyr tilgang til de ledige, ligesom det er udtryk for en systemtankegang med mangel på respekt over for det enkelte menneske, når man ikke tager udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske reelt har brug for. Det må ganske enkelt laves om i den kommende reform,” siger Jane Heitmann og fortsætter:

”Der er mange ledige, som har stort udbytte af samtalerne i a-kasserne og jobcentrene. Men der er desværre endnu flere, som ikke har, og som selv kommer i beskæftigelse uden hjælp fra jobcenter og a-kasse. Dem skal vi selvfølgelig ikke bruge ressourcerne på, men i stedet koncentrere kræfterne om dem, som har behov for beskæftigelsesindsatsen,” siger Jane Heitmann.

I det nuværende beskæftigelsessystem skal ledige dagpengemodtagere i løbet af de første seks måneders ledighed til seks samtaler med a-kasse og jobcenter. Men det giver ingen mening at fortsætte med ”one size fits all”-tankegangen, hvor de ledige skal pendle mellem a-kasse og jobcenter til obligatoriske møder i to forskellige systemer, understreger Krifa-formanden.

For visse borgere og målgrupper kan yderligere samtaler ud over den første have en positiv beskæftigelseseffekt. Men det må være a-kassen, som sammen med det ledige medlem finder det rette niveau for indsatsen og især behovet for samtaler, understreger Krifa-formanden.

”På den måde kan a-kassernes høje faglighed og de lediges store tilfredshed med a-kassernes indsats bruges til at give de ledige det antal samtaler og anden relevant jobrettet indsats, som optimerer beskæftigelsesindsatsen og giver mere mening for den enkelte ledige – og til lavere omkostninger samlet set,” siger Jane Heitmann.

Ifølge Krifa-analysen vil afskaffelsen af de obligatoriske samtaler ud over den første samtale give en nettobesparelse på omkring 120 millioner årligt. Beregningen tager udgangspunkt i, at cirka 240.000 dagpengemodtagere i 2023 modtog 590.000 obligatoriske samtaler.

Læse hele analysen her: Ridige samtaler med ledige er en underskudsforretning for samfundet

Publiceret 18. Februar 2025