Vigtigt princip om individuel indsats til de ledige knæsættes

For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.

Helt konkret betyder aftalen, at hver fjerde dagpengemodtager fremover fritages for det obligatoriske kontaktforløb. I stedet skal de tilbydes et individuelt tilrettelagt forløb baseret på det reelle behov hos det enkelte menneske fremfor obligatoriske processer bestemt på forhånd af systemet.

”Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Nu er princippet om en mere individuel tilgang til ledige endegyldigt slået fast. Vi skal væk fra den forældede tankegang om, at alle mennesker er ens og har brug for nøjagtigt det samme. Så kursen er den rette. Men vi havde gerne set, at alle mennesker blev mødt som de unikke individer, de er, og fik sammensat kontaktforløbet ud fra deres individuelle forudsætninger, ressourcer og behov,” siger formand Jane Heitmann, Krifa.

Indførelsen af det nye princip er en stor sejr for Krifa, der netop ser det enkelte menneske som unikt og ikke som en stor kollektiv masse, der bare skal igennem samme mølle for at komme i beskæftigelse.

Underskudsgivende samtaler fortsætter

Reformen reducerer også antallet af obligatoriske samtaler i kontaktforløbet mellem dagpengemodtagerne, jobcentrene og a-kasserne.

”Men slet ikke tilstrækkeligt. Både Ekspertkommissionen og Krifa har lavet analyser, som viser, at kun den første samtale giver et samfundsøkonomisk overskud. Alligevel er aftalen skruet sådan sammen, at hovedparten af de ledige skal tilbydes samtaler, som de ikke nødvendigvis har glæde af eller som bringer dem tættere på et nyt job,” siger Jane Heitmann.

Krifa havde gerne set, at man tog konsekvensen af de underskudsgivende obligatoriske samtaler og fjernede flere end de to samtaler, der nu forsvinder.

”Samtaler burde gives ud fra de lediges behov og ikke som nu, hvor de hovedløst er planlagt på forhånd og giver et samfundsøkonomisk underskud, desværre. Det har hverken den ledige eller samfundet glæde af,” siger Jane Heitmann.

Krifa-formanden havde håbet på mere gennemgribende ændringer i beskæftigelsesindsatsen, eksempelvis at a-kasserne havde fået hele ansvaret for de forsikrede ledige de første seks måneder, så de ikke behøvede at løbe spidsrod mellem kommunen og a-kassen. Samtidig undrer hun sig over, at der nu skal gennemføres et nyt treårigt forsøg, hvor perioden udvides fra tre til fire måneder i a-kassen.

En lille reform med begrænset frihed for ledige og a-kasserne

”Reformen har relativ begrænset frihed til a-kasserne, så forhåbentlig får formuleringerne om frisættelse, forenkling og værdighed mere tyngde, næste gang politikerne forhandler vilkårene for fremtidens beskæftigelsesindsats,” siger Jane Heitmann.

Som eksempel på manglende frihed nævner Jane Heitmann, at den første ledighedssamtale med a-kassen fortsat skal gennemføres med fysisk fremmøde fremfor at give både den ledige og a-kasserne mulighed for valget mellem fysisk fremmøde og digitale samtaler.

”Vi ved fra flere undersøgelser, at digitale samtaler er lige så effektive som fysiske i forhold til at få ledige i job – og i andre serviceorienterede brancher som forsikrings- og bankverdenen, ja og i sundhedsvæsenet, vinder digitale samtaler helt naturligt frem. Vi ved også, at der er højere tilfredshed med de digitale samtaler, at de koster mindre, og der er færre aflysninger og afbud. Alligevel vælger politikerne her at sende en milliardregning til opretholdelse af et finmasket filialnetværk videre til a-kassemedlemmerne. Det er på ingen måde fremtidssikret,” siger Jane Heitmann.

Publiceret den 09.04.2025