Er stress en arbejdsskade?
Stress kan for mange være en udfordring i arbejdslivet, og flere oplever et stressende arbejdsmiljø. Men er stress en arbejdsskade?
Hvad er arbejdsskader?
For at forstå om stress er en arbejdsskade, kræver det en definition af en arbejdsskade. Ifølge jurist Magnus Nørgaard Sørensen kan arbejdsskader opdeles i to kategorier:
Ulykker – pludselige hændelser eller belastninger, der er opstået inden for fem dage.
Erhvervssygdomme – tilstande, som har udviklet sig efter en påvirkning længere end fem dage.
Stress er en belastningsreaktion, der strækker sig længere end fem dage. Men det betyder ikke, at det på den baggrund kan anerkendes som en arbejdsskade.
Liste over erhvervssygdomme
Erhvervssygdomsudvalget har lavet en liste over erhvervssygdomme. Det er de sygdomme, hvor der er en direkte sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Stress er ikke en af dem. Heller ikke selvom listen hele tiden bliver opdateret ud fra den nyeste forskning.
Stress er ikke en diagnose, og Erhvervssygdomsudvalget anser det heller ikke for at være en. Så er stress en arbejdsskade? Ikke ifølge de nuværende retningslinjer.
Stress og arbejdsskade kan være relaterede
Isoleret set er stress ikke en arbejdsskade, men stressrelaterede diagnoser kan være det. Det gælder eksempelvis depression som følge af stress.
Diagnosen skal stilles, før en stressrelateret depression kan godkendes som en arbejdsskade. Her vil de typiske spørgsmål ifølge jurist Magnus Nørgaard Sørensen være:
Hvilken belastning har du været udsat for?
Har du forudgående lidelser?
Har du på en eller anden måde haft depression inde på livet, kan det være ekstra svært at få anerkendt som arbejdsskade. Eksempelvis hvis du tidligere har haft en depression. Eller hvis der er tendens til depressioner i din familie.
Stressrelaterede arbejdsskader vurderes enkeltvis
Selvom depression er en diagnose, står den ikke på listen over erhvervssygdomme. Derfor er en sag om stressrelateret depression en konkret vurdering, der ofte bliver forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.
Udvalget består af læger, jurister og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. De vurderer, om det er sandsynligt, at arbejdet har udløst en stressrelateret depression eller anden diagnose.
Hvornår er belastningerne store nok til en arbejdsskade?
Det kan være svært at få en stressrelateret diagnose godkendt som en arbejdsskade. Det kræver, at medarbejderen er blevet udsat for ekstreme stressbelastninger.
Det kan ifølge Magnus Nørgaard Sørensen være:
Vanskelige og ultrakorte deadlines
Ekstremt højt arbejdspres
Passet flere ”jobs”
Vedvarende stort psykologisk pres
Ekstra krævende klienter
Høj grad af manglende støtte fra kolleger og ledelse
Stået til rådighed uden for arbejdstid
For denne type sager giver det ofte størst udbytte, hvis kolleger, arbejdsgiver eller andre kan være med til at bevise de psykiske belastninger. Men det kan være svært, fordi det i mange tilfælde er dine egne oplevelser.
Sådan søger du om at få anerkendt en stressrelateret diagnose som arbejdsskade
Oplever du stress og tænker, den kan have udviklet sig til depression eller en anden psykisk diagnose? Så kan det måske være en arbejdsskade. Men hvor starter du?
Jurist Magnus Nørgaard Sørensen tager dig her gennem processen i 5 trin.
Godtgørelse og erstatning i godkendte sager
Bliver din sag godkendt, kan du få en godtgørelse. Dels for varige mén, dels for erhvervsevnetab:
Varige mén dækker over, hvor store dine helbredsmæssige gener er. Det afhænger ikke af et økonomisk tab
Erhvervsevnetab dækker over, at du ikke længere har samme evner og muligheder for at tjene penge i et arbejde. Du kan få erstatning, hvis din evne til at tjene penge er nedsat med minimum 15 %.