Persontype INFP "Healer"

INFP har fokus på at skabe enighed og fælles værdier. Læs mere om personlighedstypen her på siden.

Beskrivelse af INFP-typen

INFP-typer er ofte loyale, nysgerrige og idealistiske personer, som holder af at undersøge og afdække det, som ligger under overfladen hos dem selv og andre. Du har talent for at hjælpe andre mennesker med afklaring af sager, værdier og identitet.

Da dine indre værdier og overbevisninger i høj grad styrer alt, hvad du foretager dig i livet, betyder det meget, at du beskæftiger dig med noget, som er meningsfuldt og betydningsfuldt for dig. Du søger gerne det perfekte, og du kan derfor være hård til at dømme dig selv. 

Du er en meget uafhængig person, der er venlig og betænksom og som ikke forsøger at påtvinge andre dine indre overbevisninger, men i stedet søger at skabe harmoni og fællesskab. 

Du trives derfor godt i et job, hvor dine værdier kommer til udtryk, så du kan fordybe dig i muligheder og sammenhænge, samtidig med at du kan bruge din varme og medfølelse for andre. 

Sådan kan du udvikle dig 

Da du ofte fokuserer meget på at skabe enighed omkring den fælles vision, kan det bevirke, at du forsøger at gøre for mange tilpas på en gang. Det betyder, at du bruger for meget tid på at gøre dig overvejelser og mindre tid på at handle. 

Du kan være afvisende over for logiske argumenter og være tilbøjelig til at holde fast ved dine egne subjektive standpunkter. Det kan også få dig til at virke lidt upraktisk, og andre får ofte det indtryk, at du ikke rigtig bevæger dig i realiteternes verden, men prøver at finde den perfekte løsning, blandt de mere svævende muligheder. Du kan være skyld i, at der sker forsinkelser, fordi du ofte skal overveje noget en ekstra gang eller to. 

Vær bedre til at udtrykke dig konkret, klart og tydeligt!

En lille bøn fra INFP-typen

”Hjælp mig med at afslutte alt, hvad jeg sta . . . .”

Dét stresser INFP-typen

Det er forskelligt fra persontype til persontype, hvad der stresser eller presser en på jobbet. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad der stresser netop dig. Når du har den viden, kan du gøre noget aktivt ved at flytte dig fra det eller forsøge at mindske det, der øger dit stressniveau.

Det kan stresse dig:

Bliv klogere på de andre persontyper

Læs mere om, hvad der kendetegner de andre persontyper.
Læs mere