Person ser nedtrykt på sin mobiltelefon

Tag en stresstest

Tag vores stresstest online og få en idé om dit stressniveau. Du får også gode råd og værktøjer, der matcher din situation og oplevelse af stress.

Har jeg stress? 

Når du bliver stresstestet, får du svar på, om du udviser tegn på stress.

Så sidder du med spørgsmålet ’’har jeg stress’’, så er vores stresstest et godt sted at starte.

Testen samler det fulde billede af dine symptomer på stress. Du bliver spurgt til din oplevelse af både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer inden for de sidste fire uger.

Tag vores stresstest

Vil du have dit testresultat og anbefalinger sendt på mail, så du nemt kan finde dem igen?
Modtag påmindelse om to uger
Vi anbefaler, at du tager stresstesten med 14 dages interval. På den måde kan du få en fornemmelse af, hvordan dit stressniveau udvikler sig. Tilmeld dig en påmindelse her, så skriver vi, når det er tid til at tage testen igen.
0%

Få hjælp til at tackle stress

Tyder vores stresstest på, at du kan være stresset? Så er der heldigvis professionel hjælp at hente.

Vores team af psykologer og psykoterapeuter sidder klar til at hjælpe dig med at tackle den stress, du oplever. De kan være med til at give dig et bedre overblik over, hvad der belaster dig. På den måde kan det blive lettere at få øje på de rette handlemuligheder, der kan genskabe balancen i din dagligdag. 

Stresstesten forklaret

Stresstesten, udviklet af vores erfarne psykologer og psykoterapeuter, kombinerer anerkendte metoder og forskningsresultater inden for stresshåndtering med indsigter fra tusindvis af samtaler, vi årligt har med danskere, der har mødt stress i kortere eller længere perioder. 

Formålet med stresstesten er at give dig en forståelse for din krop, din psyke og din adfærd. Og dermed hjælpe dig med at identificere, hvornår du muligvis skal ændre retning i dit liv. 

Testen dækker de mest almindelige symptomer på stress og giver dig et klart billede af dit nuværende stressniveau.

Hvordan fungerer stresstesten?

Når du besvarer spørgsmålene, vurderer vi dit stressniveau baseret på din samlede score. Din stressscore kan ligge mellem 0 og 100. Afhængigt af din score, kan resultatet indikere et lavt, mellem eller højt stressniveau. 

Uanset resultatet er det vigtigt, at du er opmærksom på dit stressniveau for at forbygge yderligere stress og fremme din trivsel.

Hold øje med stressniveauet – tag stresstesten igen 

Vores stresstest giver dig et øjebliksbillede af dit stressniveau inden for de sidste fire uger.

Du kan derfor overveje at tage testen igen efter 14 dage. På den måde kan du holde øje med, om dit stressniveau stiger eller falder. Det kan gøre det lettere at sætte hurtigt ind, hvis du kan se, at det er steget. 

Du kan få dit stressresultat tilsendt på mail, når du har taget testen, så kan du nemt sammenligne resultaterne med hinanden. 

Jeanette tacklede stress med samtaler og redskaber

Da et massivt arbejdspres til sidst blev for meget for 39-årige Jeanette, mærkede hun stress på egen krop. Hjertebanken, koncentrationsbesvær og søvnproblemer var nogle af de stresssymptomer, som indikerede et højt stressniveau.

Hos en af vores psykologer fik hun rådgivning til at arbejde sig tilbage til trivsel og balance. I flere stress- og trivselssamtaler fik hun den nødvendige hjælp til at finde kernen i stressbelastningen, og hvordan hun med de rette værktøjer kunne ændre sin situation.

Særligt afspændingsøvelser til at skabe ro i krop og tanker blev effektive redskaber i Jeanettes stresshåndtering.

“Jeg følte mig lyttet til. Krifas psykolog Christina supplerede og fulgte op. Hun havde en unik evne til at lægge mærke til detaljerne i det, jeg sagde. Jeg fik brugbare værktøjer, og så har tiden også været en kær ven for mig.”

Få hele Jeanettes stresshistorie