Tre personer sidder ved bord og taler sammen

Spørg dig frem til den rigtige chef

Er din arbejdslyst tæt forbundet med din oplevelse af din leder? Brug din jobsøgningsperiode til at blive konkret på dine lederønsker, og stil chefen relevante spørgsmål, råder ledelseskonsulent Mette Egebæk.
Anne Bjerregard Bang

3 råd i jagten på den gode chef

  • Når du ringer og spørger til en stilling, så vær ikke bange for at stille lederen eller chefen spørgsmål til deres lederstil. Fx “Hvad er vigtigt for dig som leder?”

  • Brug telefonsamtalen til at fornemme, hvem lederen er – men hav respekt for, hvis han ikke har tid til at svare på mange spørgsmål.

  • Forhør dig i dit netværk. Ligesom du bruger dit netværk til at høre, om nogle kender til virksomheden osv., så kan du også spørge i dit netværk, om de kender til chefen. Men husk, at vi alle har forskellige opfattelser af, hvad en god chef er.

Spørg ligesom du selv bliver spurgt

Mette Egebæk rådgiver ledere om at tiltrække de bedste talenter til arbejdspladsen og ifølge hende, kan du bruge nogle af de samme værktøjer i din jobsøgning og chef-jagt, som virksomhederne bruger, når de ansætter medarbejdere.

-Virksomheden spørger jo: Hvorfor søger du jobbet her? Hvad er vigtigt for dig? Hvad har du af erfaring? Hvad har du gjort godt i tidligere jobs? Når du bliver spurgt om det som jobsøger, er der overhovedet ikke noget galt i at vende spørgsmålene den anden vej også, siger Mette Egebæk og fortsætter:

Når du alligevel ringer om et job, og du får lederen i røret, så stil ’hv-spørgsmål’. Hvad er vigtigt for dig som leder? Hvad kigger du efter og lægger vægt på hos en medarbejder?

- Mette Egebæk, ledelseskonsulent

-Når du alligevel ringer om et job, og du får lederen i røret, så stil ’hv-spørgsmål’. Hvad er vigtigt for dig som leder? Hvad kigger du efter og lægger vægt på hos en medarbejder? Hvorfor er du selv glad for at være i virksomheden? Jo bedre du ved, hvilken chef, du leder efter, jo nemmere er det at spotte de spørgsmål, der kan give dig brugbare svar. 

LÆS OGSÅ: Sådan ringer du og spørger til en stilling

Få en jobskifte- og karrieresamtale

Skal dit arbejdsliv have en ny retning? Få sparring på hvordan, du kommer godt videre i dit arbejdsliv.