Boreout - at blive syg af kedsomhed

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2018, s. 58-61

Der er skrevet og sagt meget om stress. En folkesygdom som desværre rammer mange mennesker hvert år. Hvad der er mindre kendt, er stressens modsætning - boreout. Den kan potentielt være næsten ligeså farlig for den enkelte, om end fænomenet er langt mindre udbredt end stress og udbrændthed. Boreout er et begreb, som kommer af det modsatte af burnout og betyder, at man har været understimuleret for længe.

Figuren nedenfor illustrerer, at det handler om balance mellem kompetencer og krav, når man vil opnå arbejdslyst i dagligdagen og i de udfordringer, man oplever. Og det kan i værste tilfælde være ligeså farligt at være understimuleret som at være overbebyrdet. Det handler kort sagt om at bevæge sig frem og tilbage i det grønne felt, for at holde en sund mestringsbalance på arbejdet. Det er vigtigt at pointere, at modeller altid er en forsimplet udgave af virkeligheden. Boreout er i høj grad oplevelsen af ikke at have noget at give sig til. Det kan både være konkrete arbejdsopgaver, men det kan også være den personlige oplevelse af ikke at blive udfordret mentalt.

KEDSOMHED ER TABU

I et samfund hvor vi hylder succes, og alle ønsker at være vigtige, er det blevet status at have travlt. Når vi mødes med vennerne og spørger, hvordan folk har det på jobbet, så vil over halvdelen typisk svare, at der er travlt. Vi kan sågar komme hinanden i forkøbet og af og til spørge: “Hvad så, er der travlt på arbejde for tiden?”. Med det spørgsmål spørger vi i virkeligheden til, om vores ven har nok at lave. Og hvis man har travlt, bliver det ofte tolket som, at vi er vigtige. Og det giver status.

HVEM VIL OPDAGE, HVIS MAN IKKE MØDER OP?

Derfor er det ofte tabu og flovt at måtte indrømme, at man keder sig på arbejdet. Især hvis man har gjort det i længere tid. At der ikke er kolleger, som har brug for en. At chefen ikke har brug for én. Og at man ikke har udrettet noget af værdi i lang tid. I et samfund som værdsætter travlhed, giver det en følelse af fiasko, når man ikke har noget at lave. Især når arbejdet for mange er en vigtig del af ens identitet. Hvis man så ikke har lavet noget på arbejde - har man så mistet sin identitet og betydning som menneske? Hvem ville opdage, hvis man ikke mødte op på mandag?

MENINGSLØSHED ER …

I God Arbejdslyst Indeks 2018 siger 32 procent af de adspurgte, at de en eller flere gange inden for den seneste uge har kedet sig på jobbet. Ud over at det risikerer at blive ineffektivt for virksomheden, så risikerer det også at få konsekvenser for den enkelte medarbejder. Vi bør derfor være opmærksomme på, om det er en tendens, der udvikler sig negativt for medarbejderen. Det er et fælles ansvar på arbejdet; medarbejderen skal sige fra, hvis han keder sig, og lederen skal være opmærksom, hvis en medarbejder udviser tegn på at kede sig.

BOREOUT KOMMER LANGSOMT

Boreout er typisk ikke noget, som opstår fra den ene dag til den anden. Hvis man tager en frø og putter den i en spand med kogende vand, så hopper frøen hurtigt op igen. Hvis man til gengæld putter frøen i en spand med koldt vand og langsomt varmer vandet op til kogepunktet, vil frøen blive siddende til den dør. Lidt samme billede kan bruges, når kedsomheden bliver overvældende på arbejdet. Hvis alle spændende opgaver og udfordringer forsvinder fra den ene dag til den anden - så vil de fleste formentligt sige fra. Men hvis opgaverne og udfordringerne forsvinder lidt efter lidt over en periode, opdager vi det måske ikke, før meningsløsheden og kedsomheden har bidt sig fast. Ofte forsvinder meningen og de motiverende opgaver langsomt gennem nye strukturer, nye kunder eller nye kolleger, som langsomt ændrer på de forventninger, der er til den enkelte. Det er vigtigt at være opmærksom undervejs og hoppe ud af spanden i tide.

TEGN PÅ BOREOUT

Selvom 32 procent svarer, at de en eller flere gange om ugen keder sig på jobbet, er det selvfølgelig ikke ensbetydende med, at de alle sammen er i fare for at udvikle boreout. I boksen nedenfor kan du se nogle af de tegn, som man skal være opmærksom på, og som kan være tegn på boreout.

HVORDAN KOMMER MAN UD AF BOREOUT?

Det er helt normalt at spørge en leder eller kollega om noget ekstra arbejde en enkelt gang eller to. Men det bliver ydmygende, hvis man igen og igen står med følelsen af at skulle tigge om opgaver og udfordringer. At bryde med boreout og skabe en god balance sker ved at arbejde med alle tre former for mestring. Og det er ikke noget, som den enkelte medarbejder kan ændre alene.

Fagligt: Tag snakken med lederen og forbered dig ved at finde opgaver og forventninger, som passer til dine kompetencer og ønsker. Det er vigtigt at huske, at forventninger og kompetencer udvikler sig over tid, og at den faglige mestring løbende tilpasses både medarbejderens og virksomhedens forventninger og ønsker. Forskningen viser i øvrigt, at boreout især rammer dygtige medarbejdere, som hurtigt tilegner sig ny viden og derfor også hurtigere risikerer at kede sig og savne udfordringer. Derfor skal du ikke være bange for at tage snakken med lederen. De fleste ledere vil tage positivt imod medarbejdere, der er proaktive i forhold til egen mestring. 

Socialt: Indgå i teams, så opgaver og forventninger ikke hviler på dig alene, men er noget, som flere deler. På den måde er du med til at forebygge, at du selv eller nogle af dine kolleger overbebyrdes, mens andre er understimulerede. Gennem godt samarbejde mellem kollegerne kan opgaver og forventninger flyde mellem medlemmerne af teamet, og I kan hjælpe hinanden. 

Personligt: Husk på hvorfor du arbejder i netop dét job. Genfind meningen med det arbejde, du udfører. Øv dig i at holde koncentrationen og modstå fristelsen til overspringshandlinger og til at udskyde arbejdsopgaver.