Kontakt
Fie Rødkjær Møller, Pressekoordinator, tlf. 5138 1898, frn@krifa.dk
Af Søren Fibiger Olesen
Krifa har netop været i Jyllands-Posten med en sag om et medlem, der blev fyret, fordi hun ikke ville skifte fagforening. Desværre er der ikke noget nyt i, at Krifa-medlemmer bliver presset til at skifte fagforening.
Det nye er, at medlemmet kan bevise det. At hun har optaget, hvordan både arbejdsgiver, tillidsrepræsentant og faglig sekretær fra 3F presser hende på groveste vis.
Vi vil ikke finde os i disse metoder. Vi kæmper ikke for os selv i Krifa. Vi kæmper for danskernes ret til frit at vælge fagforening. Lovgivningen er på plads, men flere steder ser de stort på den.
Det skal være uhørt at presse nogen til at skifte fagforening på arbejdspladsen, ligesom det ville være at presse nogen til at skifte politisk parti eller bank på baggrund af egne interesser og holdninger.
14 procent af danskerne i arbejde oplever at blive presset til at være med i en bestemt fagforening.
Det vil vi
Vi vil sætte fokus og vise, at det foregår – første skridt mod forandring er oplysning.
Vi vil råbe politikerne op. Som det ser ud nu, er det kun ulovligt at diskriminere under ansættelsesforhold eller afskedigelse. Hvorfor er det okay at diskriminere nogle gange?
Vi vil som altid kæmpe for god arbejdslyst – for det giver ikke ligefrem god arbejdslyst, hvis man bliver mobbet på grund af fagforeningsvalg.
Vi kan ikke tillade os at sidde på hænderne, mens vores medlemmer oplever det her ude på arbejdspladserne. Krifa er klar til at tage kampen op, for ingen kan forsvare at bryde loven og samtidig opføre sig sådan over for en kollega eller medarbejder.
Fie Rødkjær Møller, Pressekoordinator, tlf. 5138 1898, frn@krifa.dk