Alt du skal vide om fyring under sygdom eller stress
Er du blevet fyret under sygdom eller stress, er det vigtigt at kende til dine rettigheder, og hvordan du bedst kan håndtere situationen.
Hverken sygdom eller stress beskytter mod fyring
Du er som udgangspunkt ikke beskyttet mod en fyring under sygdom eller stress.
Stress er ikke en sygdom, selvom det hedder en stresssygemelding – men dine rettigheder er de samme som ved alle andre sygemeldinger.
Fyring med og uden saglig grund
Selvom en sygemelding med stress ikke er nogen garanti for ikke at blive opsagt på jobbet, skal arbejdsgiver i mange tilfælde have en saglig grund. Det vil sige, at fyringen skal være berettiget.
Saglige grunde kan være:
Nedskæringer
Besparelser
Omstrukturering
Manglende kvalifikationer
Langvarig sygdom eller hyppigt fravær
Usaglige grunde kan være:
Alder
Graviditet (og risiko for fravær i forbindelse med det)
Sygdom i sig selv
Det betyder ifølge Heidi Hovmann Nonbo, at en stresssygemelding ikke i sig selv er en gyldig grund til fyring.
Sagen er en anden, hvis arbejdsgiveren har kigget på fremtidsperspektivet, og hvornår den stresssygemeldte medarbejder kommer tilbage i sit job. Eksempelvis hvis du som medarbejder har været syg gennem en lang periode uden udsigt til, at du kommer tilbage i nærmeste fremtid.
Arbejdsløshed og stress
Hvis du er blevet fyret under en stresssygemelding, kan det være endnu en stressfaktor.
I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan arbejdsløshed og stress kan hænge sammen.
Hvornår er jeg beskyttet mod usaglig opsigelse?
Du bliver som funktionær eller ansat under en overenskomst beskyttet mod usaglig opsigelse. Beskyttelsen træder automatisk i kraft efter 12 måneders ansættelse i funktionærjobs og efter 9 måneder i en stilling med overenskomst.
Er du derimod ansat uden en overenskomst eller som ikke-funktionær (eller i kortere tid end 12 og 9 måneder), har du ingen beskyttelse mod usaglig fyring. Og så kan arbejdsgiver i princippet fyre dig, fordi dine strømper er grønne, påpeger vores jurist Heidi Hovmann Nonbo.
Er du blevet fyret under sygdom eller stress uden saglig grund? Sådan gør du
Er du blevet fyret under din stresssygemelding, men forstår ikke hvorfor? Så kan det være en god idé at kontakte os.
Ofte kan fyringer være maskerede, forklarer jurist Heidi Hovmann Nonbo. Det vil sige, at de kan blive dækket ind under omstruktureringer eller lignende.
I nogle tilfælde kan det lugte af en usaglig begrundelse. Eksempelvis hvis du som stresssygemeldt er den eneste, der er blevet fyret.
De fleste stresssygemeldte har brug for, at vi tager over ved mistanke om en uberettiget fyring.
Processen kan se sådan her ud:
Læs denne artikel om, hvordan vi hjalp Henriette, da hun blev fyret under sin stresssygemelding.
En usaglig fyring kan give godtgørelse eller fritstilling
Er du blevet fyret på en usaglig baggrund, kan mulige løsninger være en fritstilling eller godtgørelse.
Godtgørelsen kan have et stort spænd. Men du skal ikke forvente store beløb. Det kan være alt fra én til tre månedslønninger.
Få praktisk hjælp til at afvikle din opsigelsesperiode
Uanset om en arbejdsgiver har gjort alt korrekt i forbindelse med fyringen eller ej, kan der være andre mere praktiske dele at forholde sig til.
Det kan blandt andet være:
Om du har ferie til gode
Forskellige forhold i opsigelsesperioden
Aflevering af effekter
Det kan være hårdt at blive opsagt og en sårbar situation at stå i. Derfor hjælper vi dig også med alt det praktiske omkring afviklingen af din opsigelsesperiode.
Proaktivitet kan virke forebyggende mod en opsigelse
En arbejdsgiver, der bliver informeret om stressforløbet, kan være mindre tilbøjelig til at sende en opsigelse. Det er Heidi Hovmann Nonbos erfaring.
Vi ved, at det som stresssygemeldt kan være svært at tage kontakt til sin arbejdsgiver efter en sygemelding. De fleste kan have lyst til at stikke hovedet i busken og rummer ikke, at arbejdsgiveren gerne vil have information. Det kan være svært at overskue noget som helst.
Du har aldrig pligt til at oplyse arbejdsgiveren om årsagen til din sygemelding. Til gengæld er det en god idé, at du er proaktiv. Det vil sige, at du gør det lettere for både dig selv og arbejdsgiveren, hvis du informerer om det forventede forløb. Du kan naturligvis kun informere om det, du selv ved – eksempelvis hvis du foreløbigt er sygemeldt i fire uger.
Et andet godt råd er på et tidspunkt at få kigget på de stressfaktorer, der kan have udløst arbejdsrelateret stress.
Ellers kan det være svært at vende tilbage til jobbet uden at ryge ind i samme trummerum igen. Og det er også den eneste mulighed for, at arbejdsgiver kan være med til at skabe de nødvendige ændringer på arbejdspladsen.