Stress: Fra hamsterhjul til slowmotion

Du åbner køleskabet for at finde det, du skal bruge til dine børns madpakker. Du kan se pålægget, leverpostejen og rugbrødet. Du står der et stykke tid. Kigger. Så lukker du køleskabet og går ind i din seng. Lægger dig under dynen. Du kan ikke overskue at gøre madpakkerne klar. 

Sådan beskriver Jeanett Bonnichsen et hverdagsscenarie hos én, der er syg med stress. Hun er psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel i København. Hver eneste uge har hun i sin praksis besøg af mennesker, der er ramt af vedvarende stress. 

- Stress kan lettest sammenlignes med en motor, du sætter i gang. Du glemmer bare at køle den af og vedligeholde den. Den bliver slidt. Det samme sker med kroppen og psyken, når dine ressourcer bliver overbelastet, forklarer hun. 

Stress er derfor ikke en sygdom i sig selv. Men det er en tilstand, man kan blive syg af, fordi det psykiske og fysiske system bliver slidt efter at have været under pres i lang tid.

Den vedvarende belastning gør os syge

 - Typisk er det sådan, at et menneske, der er syg af stress, ikke kan tænke to sammenhængende tanker eller fornemme sig selv. Det kan være utrolig svært for det menneske at føre en struktureret samtale og tænke abstrakt og komplekst, fortæller Jeanett Bonnichsen. 

Derfor handler behandlingen af stress i første omgang om at hjælpe den ramte til at lande i sin egen krop igen. Fornemme sig selv. 

- Først da kan det store detektivarbejde gå i gang med at finde ud af, hvad der udløste stress, og hvordan det kan ændre sig. 

Stress er en naturlig kemisk reaktion på en fysisk eller psykisk belastning. Vi producerer stresshormoner, fordi vi skal anstrenge os og være årvågne. Det sker for os alle hele tiden. Jeanett Bonnichsen forklarer: 

- Da du gik op ad trapperne hertil kontoret, producerede du stresshormoner, fordi du anstrengte dig. Når du sidder her og lytter til mig, gør du det også, fordi du anstrenger dig for at forstå. Og jeg gør det, når jeg taler, fordi jeg anstrenger mig for at formulere mig rigtigt. Det er fuldstændig naturligt. Det bliver først et problem, når belastningen bliver ved. Og ved. Og ved. 

- Hvis vi hele tiden arbejder med noget, der kræver lidt for meget af os, eller hvis vi skal nå for meget og få mere til at ske på mindre tid. Så bliver vi hængende i en stresstilstand og bliver slidte. Og så bliver vi syge.

Fra hamsterhjul til slowmotion

Et menneske med vedvarende stress har alt for længe løbet rundt i et hamsterhjul. Og efter de kollapser kommer de så ind i en verden af slowmotion. Sådan beskriver Jeanett Bonnichsen forløbet fra stress til behandling.

- Folk, der er kollapset af stress, skal have fuldstændig ro. De kan ikke tåle noget som helst. Bare det at bede den person, der er syg med stress, om at tage mælken med, når han henter en kop kaffe i køkkenet, kan være et kæmpe krav. Derfor er man nødt til at fjerne alle krav. 

At fjerne alle krav fra et menneskes skuldre er nærmest umuligt og stiller til gengæld store krav til pårørende og deres tålmodighed. Men i så vid udstrækning som det er muligt, skal kravene til den syge væk og kun langsomt trappes op, så han eller hun kan lande på sine ben igen. 

Som pårørende eller kollega kan det være svært at opdage stress. Mennesket har en evne til at holde sig selv oppe i lang tid. 

- Men nogle af de første symptomer er, at en person med stress bliver irritabel eller indadvendt. Man skal være opmærksom, når kolleger eller pårørende ændrer adfærd, påpeger Jeanett Bonnichsen.

Et fælles ansvar

Hos Center for Stress og Trivsel tager man ud i virksomheder for at hjælpe med at skabe et forebyggende miljø, der bygger på dialog, åbenhed og tillid. Det gode arbejdsmiljø opstår i et samspil, og derfor kan man heller ikke placere et entydigt ansvar, når et menneske bliver syg af stress. 

- Det er aldrig kun arbejdspladsens skyld. Det aldrig kun en chefs skyld. Det er aldrig kun den enkeltes skyld. Men man skal have et forebyggende miljø, hvor man kommunikerer på en hensigtsmæssig måde. Det er arbejdspladsens ansvar at skabe rammerne, og det er et fælles ansvar at bruge dem, siger Jeanett Bonnichsen og fortsætter: 

- Det er klart, at nogle har flere beføjelser end andre. Lederne har et kæmpe ansvar, fordi de skal skabe tillid og klarhed. Den enkelte medarbejder har så til gengæld ansvar for at sige, når noget ikke fungerer. 

Men når det så alligevel går galt, og et menneske bliver syg af stress, bør der altid være et eller andet form for samspil med arbejdspladsen. Derfor inddrager Jeanett Bonnichsen også lederen i terapien. 

- Jeg inviterer rigtig gerne chefen med til en samtale om, hvordan vi finder ud af arbejdsmængden og kravene, så der sker en langsom optrapning.  Mennesker, der er syge af stress, har typisk levet under stort følelsesmæssigt eller fysisk pres i lang tid. De oplever, at der ikke længere skal så meget til, før deres krop igen siger fra over for stress. 

- Det er typisk mennesker, der har fået større fokus på, hvad der er godt for dem selv. Nogle ser lyset: Hvis jeg passer på mig selv og opfordrer andre til at passe på sig selv, så skal det nok lykkes det her.