Genkend og forstå psykiske stresssymptomer

Psykiske stresssymptomer kan vise sig på forskellige måder. Bliv klogere på, hvordan du genkender og håndterer dem.

Stress viser sig på mange måder. De psykiske stresssymptomer kan være en del af billedet sammen med adfærdsmæssige og fysiske symptomer.

Dyk ned i de psykiske stresssymptomer sammen med vores psykoterapeut Erik Hougaard her, og få hjælp til at genkende og forstå dem.

Psykiske stresssymptomer

Her ser du et udsnit af de mest almindelige psykiske symptomer på stress:

  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Let til tårer
  • Angstfølelse
  • Følelse af at være nedtrykt
  • Anspændthed
  • Manglende overblik
  • Nedsat sexlyst
  • Ligegyldighed over for andre
  • Følelse af at være indelukket

Sådan kan hjernen reagere på stress

Når vores psykoterapeut Erik Hougaard taler med stressede medlemmer, beskriver mange særligt disse tre psykiske symptomer:

Oplever du andre psykiske stresssymptomer? Så betyder det ikke, at de ikke kan være lige så almindelige.

Psykiske symptomer kan være tegn på stress

Vores psykoterapeut Erik Hougaard understreger, at psykiske stresssymptomer er individuelle.

For nogen kan træthed og stress hænge sammen og give koncentrationsbesvær. For andre kan tegn som hukommelsesbesvær og manglende overblik vise sig.

Oplever du nogle af de psykiske tegn fra ovenstående oversigt, kan de knytte sig til stress. Men de kan også have andre årsager. Har du kun få symptomer, er der ingen grund til at mistænke stress.

Varigheden og det samlede billede af adfærdsmæssige, fysiske og psykiske symptomer afgør dit stressniveau. Har du identificeret flere symptomer på listen? Så kan du teste, om de er tegn på stress.

Find dit stressniveau med vores stresstest

Oplever du symptomer? Og er du usikker på, om de kan skyldes stress? Vores stresstest er en hjælp til dig. Den er udviklet af vores psykoterapeuter og psykologer – og tegner et øjebliksbillede af dit stressniveau.
Test dit stressniveau

Jeanettes psykiske symptomer på stress

Jeanette, en af vores medlemmer, oplevede tre hyppige psykiske symptomer. Læs hele Jeanettes historie hvor zoomer vi ind på, hvordan hun oplevede dem.

Husk, at selv samme symptomer kan føles forskelligt fra person til person.

Koncentrationsbesvær

Jeanette er glad for at læse bøger. Men pludselig oplevede hun, at hun havde svært ved at bevare opmærksomheden længe nok til at forbinde ordene til sætninger.

“Min koncentration svigtede mig. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om det, der stod i bogen.”

En af grundene hang sammen med det tankemylder, hun også oplevede.

Tankemylder

“Jeg tænkte meget “hårdt” på løsninger på mit arbejde. Jeg kunne ikke komme væk fra tankerne. Mit hoved skulle være færdigt med at tænke, før jeg kunne komme videre.”

Tankemylder kommer særligt til udtryk ved, at tankerne fylder hovedet op. Den ene tanke overtager den anden. Det kan føles, som om hovedet er ude af kontrol og hjernen overgearet.

Let til tårer

En dag begynder Jeanette at græde på vej til arbejde. Som planlægger i et plejefirma skal hun sørge for, at der kommer personale ud til borgerne. I bilen ringer en kollega ind med en sygemelding.

Da Jeanette kommer på arbejde, græder hun også. Og da hun kommer hjem, flyder tårerne igen.

Mange reagerer mere følelsesmæssigt, end de ellers ville gøre. Det kan give en fornemmelse af, at bægeret hurtigt flyder over. Og det kan ofte vise sig som tårer og generel nedtrykthed.

Hvordan påvirker stress hjernen?

Stress kan ses på en hjernescanning.

Amygdala er en lille mandelformet del af vores hjerne, som håndterer frygt og forsvarsmekanismer. Den er en stress-igangsætter.

Dens modsætning er hjernedelen Hippocampus, som beroliger hjernen. Dens funktion er at dæmpe stressfølelsen.

Ved stress vil Amygdala langsomt vokse, mens Hippocampus skrumper.

I allersværeste og langvarige tilfælde kan stress give varige mén som hjerneskader. Men med den rette stresshåndtering og kendskab til stresssymptomer kan du heldigvis bremse udviklingen.

Stress og depression – er der en sammenhæng?

Stress- og depression-symptomer kan i en vis grad minde om hinanden. Det kan være symptomer som:

Alligevel er stress og depression vidt forskellige. Sundhedsstyrelsen karakteriserer depression som en psykisk sygdom – det er stress ikke.

Stress kan øge risikoen for at udvikle depression. 50-80 % af dem med en førstegangsdepression har haft en stressreaktion inden for de sidste seks måneder.

Psykiske stresssymptomer kan derfor blive alvorlige. Vores team af psykologer og psykoterapeuter hjælper altid gerne med at tage hånd om dem, så de ikke udvikler sig.

Har du oplevet symptomer i flere uger?

Har dine psykiske stresssymptomer eller andre tegn på stress stået på i mere end 2-4 uger? Så kan det være vigtigt at ændre kurs og bede om hjælp.

Stress kan blandt andet påvirke dit indre følelsesliv og tanker. De psykiske stresssymptomer er de røde alarmklokker, der forsøger at guide dig i en anden retning. Du kan dog ikke skifte kurs over natten – det er en proces, der tager tid.

Første step på vejen er at lære symptomerne og ikke mindst din krop at kende. Lærer du at afkode og lytte til din krop, kan du håndtere symptomerne, inden de udvikler sig.

Få en stresssamtale med fokus på din situation

Vores team af psykologer og psykoterapeuter hjælper dig gerne, hvis du oplever psykiske symptomer på stress. I en stress- og trivselssamtale får du støtte og rådgivning præcis ud fra din situation.

Sammen taler vi ind i udfordringernes kerne. Du får også brugbare redskaber til at genskabe arbejdsglæden og trivslen.

Vores team vil gerne hjælpe dig sikkert videre og anbefaler dig altid, at du taler med din læge, hvis du oplever psykiske eller andre symptomer på stress.

3 effektive værktøjer til at sænke stressniveauet

Vores psykoterapeut Erik Hougaard og hans kolleger tager altid udgangspunkt i situationen og tilpasser rådgivningen ud fra den enkelte.

Han peger dog her på 3 redskaber, som mange finder hjælpsomme til at dæmpe stressniveauet.

  • Motion

    Mange skipper motionen som noget af det første. Prøv at få skemalagt lidt motion hver dag. Selv en lille gåtur har positiv effekt. Får du det skidt af motionen, er det naturligvis vigtigt at lytte til kroppen. Så bør du sætte intensiteten ned.

  • Afspændings- og åndedrætsøvelser

    Afspændings- og åndedrætsøvelser får krop og tanker til at falde til ro og mindsker stressniveauet.

  • Lær at tøjle tankemylder

    Tankemylderet kan du forsøge at lette ved at skrive alle tanker ned på papir i et roligt øjeblik. Undgå at skrive selvkritiske og bekymrende tanker ned – og brug max 15 min på det, hvorefter du flytter fokus til noget andet. Lær mere om at tøjle tankemylder i vores webinar.

Få flere redskaber i StressFri

Vores hold af psykologer og psykoterapeuter har udarbejdet et online forløb under titlen ”StressFri”. Forløbet er opdelt i moduler og indeholder videoer med konkrete værktøjer og øvelser til stresshåndtering. StressFri-forløbet kræver ikke medlemskab og er gratis for alle.