4. Hvis du ikke føler dig hørt og forstået
Her får du en teknik, som kan være en hjælp til at forstå hinandens perspektiv – og dermed mindske konflikter.
Du kender sikkert situationen med en kollega eller partner, hvor du bare ikke føler dig hørt. Hvis den anden dog bare kunne forstå, hvordan tingene ser ud fra min side. Så ville det hele falde på plads.
I denne video introducerer vores psykoterapeut Erik Hougaard dig for en teknik, der kan hjælpe med at skabe forståelse for, at vi kan opfatte tingene vidt forskelligt.
Teknikken kan gøre din kommunikation mere effektiv og konstruktiv og kan være med til at forhindre, at en konflikt udvikler sig.
Kommunikationsøvelse - “Gå over broen”
Her er en øvelse, som du kan bruge, når du står i en mindre konflikt fx. med en kollega, din chef eller partner. Den vil hjælpe jer med at forstå hinandens perspektiver og forhåbentlig gøre det lettere at finde løsninger på konflikten.Brug for hjælp?
Står du i en svær situation på jobbet, som du har brug for hjælp til at håndtere, så er vores psykologer og psykoterapeuter altid klar til at tale med dig. Som medlem af Krifa kan du altid booke en samtale.