God ledelse kan være et spørgsmål om liv eller død

Videncenter for God Arbejdslyst (artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2019, side 39-41)

Oberst Charlotte Wetche og major Jonathan Wiberg er begge udsendte i Irak. De træner irakiske soldater og er med i internationale operationer sammen med blandt andre Norge og Frankrig.

Det er nødvendigt med et tydeligt hierarki i Forsvaret, og det er heller ikke noget, man lægger skjul på. Der er ikke tid til at diskutere, når man står midt i kampens hede, fortæller oberst Charlotte Wetche. 

For Charlotte Wetche er det ikke en dårlig ting, at man altid er klar over, hvem der bestemmer. Som leder lægger hun også vægt på at lytte til dem, der er eksperterne, og som ofte findes nederst i hierarkiet, da de er tættest på opgaverne. Det gælder hjemme i Danmark såvel som på missionerne, og det er vigtigt at lytte til dem, råder Charlotte Wetche.

For Charlotte Wetche er det essentielt at udstikke en klar retning, der giver mening for alle. Selv med de trivielle hverdagsopgaver.

“Brikken giver måske ikke mening for den enkelte, men der er en grund til det, når man ser på det samlede puslespil,” siger Charlotte Wetche. 

Medbestemmelse på trods af hierarki

Selvom Forsvaret af gode grunde ofte bliver forbundet med en hierarkisk struktur, er der alligevel et stort fokus på medbestemmelse. Det er ifølge konstabel Magnus Wriedt Pedersen, der er ansvarlig for droner, centralt for god ledelse, at der også er medbestemmelse hos medarbejderne.

“Ofte skal min overordnede et andet sted hen. Så skal jeg selv styre flyet, og det er mine beslutninger, der bliver til handlinger. Det er frihed under ansvar,” fortæller konstablen, og fortsætter:

“Ledelse i Forsvaret er, at man som medarbejder får stillet en opgave, får ressourcer stillet til rådighed, og så er man selv ansvarlig for, hvordan man løser opgaven.”

Han tilføjer, at det er motiverende, når man selv får lov til at tænke og prøve nogle ting af i stedet for bare at parere ordre. Dette falder helt i tråd med resultaterne fra ledelsesrapporten: Når ledelse skaber arbejderlyst. Det er vigtigt for medarbejdere at blive inddraget i beslutninger og samtidig opleve, at der er frihed under ansvar (læs mere i Når ledelse skaber arbejdslyst, Videncenter for God Arbejdslyst, 2018)

Lederen som rollemodel

Det har stor betydning for medarbejdernes arbejdslyst, at den nærmeste leder er en, man kan se op til og respektere.

“Hvis man ikke kan lide sin leder, vil man heller ikke gå det ekstra skridt,” siger Magnus Wriedt Pedersen. For soldaterne i Irak handler det i høj grad om tillid til, at lederen vil føre én i en god retning.

Den overordnede retning er ofte givet, inden soldaterne tager hjemmefra. Men det er alligevel vigtigt, at der også er en retning i det daglige, mener Charlotte Wetche.

“Jeg har tidligere været udsat for usammenhængende ledelse, hvor chefen traf beslutninger - som han var i sin gode ret til - uafhængigt af staben. Det var frustrerende at lægge en masse timer i noget, hvor man ikke vidste, hvad man endte op med,” fortæller obersten.

Netop ledelse, der giver mening, er et fokuspunkt for lederuddannelsen i Forsvaret. Charlotte Wetche fremhæver betydningen af, at man som leder, også lytter og skaber rum for, at medarbejderne kan spørge. Hun vil hellere tage dialogen med det samme, hvis der er uafklarede spørgsmål, end at risikere at medarbejdere går med frustrationer i længere tid. Det handler om gensidig åbenhed, hvis det skal lykkes.

Den enkelte har brug for retning

Den gensidige åbenhed er også vigtig, når det kommer til feedback. I Forsvaret er feedback en essentiel del af skolingen som soldat. Konstabel Magnus Wriedt Pedersen sætter pris på, når lederen fortæller ham, hvordan han skal blive bedre: 

“Når vi laver fejl, skal vi også have det at vide. For så skal vi forbedre os. Vi er alle afhængige af hinanden hernede.”

Major Jonathan Wiberg er enig. Han mener, at særligt den konstruktive kritik er nødvendig: 

“Den konstruktive feedback handler om at forklare konsekvenserne, hvis tingene ikke bliver gjort ordentligt. Det skaber en forståelse for, at man bliver nødt til at gøre noget anderledes.”

I de senere år er der udviklet en kultur i Forsvaret, hvor der også er plads til at rose hinanden, så feedback ikke kun peger på de ting, der kan gøres bedre.

Samtaler gør en forskel

Som major ser Jonathan Wiberg en stor ledelsesopgave i at tale med medarbejderne. Den mentale sundhed hos soldaterne fylder også meget i lederuddannelsen i Forsvaret, fordi den er vigtig i hverdagen som udsendt. Soldaterne kan opleve traumatiske ting ude i felten, som skal bearbejdes.

Jonathan Wiberg har øje for, at soldaternes behov er forskellige. Nogle vil have et kram, andre ikke. Uanset behov og personlige præferencer gælder det, at hans dør altid er åben. Der er blandt alle de udsendte en forståelse for, at de svære oplevelser skal håndteres med det samme, så det ikke risikerer at hobe sig op og give varige mén.

Majoren er generelt af den overbevisning, at den menneskelige dimension er et vigtigt element i ledelse. Det er noget, som Magnus Wriedt Pedersen sætter pris på som nyudsendt, for han oplever, at hans leder tager ham alvorligt.

Lederuddannelse varer hele livet

For oberst Charlotte Wetche er det vigtigt ikke at gå i stå som leder. Hun fortæller:

“Den ledelse, jeg praktiserer nu, er naturligt nok noget anderledes, end da jeg var nyuddannet officer i 1997. Dengang havde jeg meget fokus på fagligheden. Nu er jeg erfaren og ved, at jeg som leder ikke behøver at blande mig i, hvordan soldaterne lader deres gevær.”

Efter mange år som leder er det netop erfaringen, Charlotte Wetche ofte trækker på. Men hun deltager glædeligt i de kurser, som Forsvaret tilbyder fire gange om året, hvor der er fokus på ledelse gennem praktiske eksempler. Det er med til at sikre, at hun ikke gror fast. Og som Charlotte Wetche selv siger, varer en lederuddannelse hele livet.

Denne artikel indgår i rapporten God Arbejdslyst Indeks 2019. Du kan hente hele rapporten og vores øvrige udgivelser her: www.krifa.dk/videncenter