Giver dit arbejde mening?
Forside/ Videncenter/ Fagartikler/ Når dit arbejde giver mening
Forside/ .../ Når dit arbejde giver mening

Når dit arbejde giver mening

Mening i arbejdslivet har ikke altid været en selvfølge. Og hvad der giver mening for den ene, gør ikke nødvendigvis for den anden. Det meningsfulde arbejdsliv er til debat, men vi ser en tendens til, at "vi" bliver mere vigtigt end "mig først" i fremtiden.
Ikon artikel
seniorkonsulent
Rebekka Bøgelund

Cecilie Eriksen

Af ph.d. og filosof Cecilie Eriksen

Der findes ældgamle religiøse myter og utopisk science fiction, der viser et liv, hvor mennesker ikke behøver at arbejde. Men i livet på denne jord har arbejdet altid været en trofast følge-
svend. I dag er det en selvfølge, at vi kan tale om et meningsfuldt arbejde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø laver fx undersøgelser, hvor de hvert andet år spørger danskerne, om de oplever mening i deres arbejdsliv. Her viser svarene, at de fleste oplever en høj eller endog meget høj grad af mening og engagement i arbejdet1. Den forskning, der er gennemført af Videncenter for God Arbejdslyst, underbygger samme konklusion. "Arbejde" og "mening" har dog ikke altid været et naturligt makkerpar i den europæiske kultur.

Arbejdsbegrebets europæiske idéhistorie

Det har taget flere tusinde års idéhistorisk udvikling, før de to begreber "arbejde" og "mening" overhovedet blev sat sammen. Rejser vi små 2.500 år tilbage i tiden til den europæiske civilisations vugge for at lave en arbejdsmiljøundersøgelse, og vi der beder en oldgræsk landmand svare på, om han oplever "en lav, høj eller endog meget høj grad af mening i sit arbejde", så vil han svare os med et måbende udtryk i ansigtet. For en oldtidsgræker giver det nemlig lige så meget mening at blive spurgt, hvor tit han bruger en rund firkant som at blive spurgt, hvor meningsfuldt hans arbejde er. 

Forklaringen på det er, at alle ord for "arbejde", i de europæiske sprog, stammer fra et ord, der betyder "møje". Det vil sige hård kropslig anstrengelse, der medfører smerte. I det antikke Grækenland dækkede ordet "arbejde" udelukkende forskellige former for kropsligt og manuelt arbejde. Var du fx politiker, præst, kunstner, filosof eller soldat, så faldt det, du lavede, ikke ind under arbejdsbegrebet. Kropsligt og manuelt arbejde blev godt nok anset for et nødvendigt onde og et middel til overlevelse, men i sig selv blev arbejde opfattet som meningsløst, ufrit og uædelt. Det har efterfølgende ændret sig radikalt.

Nutidens arbejdsbegreb er kompliceret

Arbejdsbegrebet er gået fra at have en smal, instrumentel og overvejende negativ betydning i oldtiden til over de næste århundreder at suge flere og flere områder og betydninger til sig. I dag dækker ordet "møje" også "lønarbejde", "frivilligt arbejde", "husarbejde", "havearbejde", "intellektuelt arbejde", "kreativt arbejde" og "arbejde med at realisere og udvikle sig selv". 

Vores nuværende arbejdsbegreb indeholder også alle de mange forskellige og til dels modstridende værdier og meninger, arbejdet er blevet tillagt op gennem historien. Arbejde kan fx ses som surt slid og meningsløst spild af liv. Det kan også ses som en borgerpligt, noget "der adler", noget der bærer lønnen i sig selv, og som noget man realiserer sig selv og får sin identitet igennem. Når vi taler om arbejde i dag, så står vi altså med et både meget bredt og betydningsmæssigt komplekst begreb. 

Idealet er et meningsfuldt arbejdsliv

Idealet for arbejdslivet i dag er, at du finder et arbejde, som er meningsfuldt og rækker ud over dig selv, men som også netop du realiserer dig selv igennem. Det er ikke længere godt nok, at jobbet bare bringer brød på bordet. Mange danskere efterspørger, at selve arbejdet også skal opleves som meningsfuldt2

Det har ikke kun været undersøgt, om mennesker oplever deres arbejdsliv som meningsfuldt, men også hvad de i dag definerer og oplever som meningsfuldt. Her ser vi et broget billede.

Mening er individuelt

Langt de fleste oplever mening i arbejdslivet gennem fællesskab og samvær med gode kollegaer. Men også faktorer som at gøre nytte i samfundet, at udføre pioner-
arbejde, at tjene en god løn, at have mulighed for faglig eller personlig udvikling, at have afvekslende arbejde, at kunne bruge sine særlige talenter, at stige i graderne, at have ansvar og medindflydelse på arbejdet, at opnå status i samfundet gennem arbejdet og at lave højkvalitets 
produkter/services er noget af det, der giver medarbejdere en oplevelse af, at deres arbejde er meningsfuldt3.

Mening for ”Thunberg-generationen”

Det er også relevant at bemærke – særligt for ledere, der skal være med til at skabe rammerne for, at medarbejderne er motiverede – at hvad der er meningsfuldt for den ene medarbejder, måske ikke er det for den anden. Nogle bliver demotiverede, hvis de ikke længere kan se en mulighed for at stige i graderne og hente mere hjem i lønposen. Andre går knapt så meget op i lønnen, men har et stort behov for at kunne se, hvordan deres arbejdsopgaver kommer samfundet til gode. 

Mit bud er, at når ”Thunberg-generationen” indtager arbejdsmarkedet, så kommer den "større kontekst" til at spille en central rolle. Hvis deres arbejde skal opleves som meningsfuldt, så vil mange af dem have et behov for at se, hvordan deres arbejdsplads fx kan være med til at løse eller forbedre verdens nuværende miljø- og ulighedsproblemer.

Pas på de meningsfulde faldgruber

Når vi fokuserer på, hvad vi hver især oplever som meningsfuldt, kan vi komme til at overse en række over-individuelle rammer, som er betingelserne for meningsfuldt arbejde. Det kan fx være forhold som arbejdspladskultur, lovgivning, ledelse, økonomi, miljø og samfundsmæssige forhold.

Ledelsen har ansvaret for at sikre de rette rammer og betingelser for arbejdet. Hvis en ansat fx ikke får tildelt tilstrækkeligt med ressourcer eller tid til at udføre sit arbejde ordentligt, eller hvis arbejdet medfører fysiske skader, så vil det underminere arbejdets meningsfuldhed4. Corona-krisen viser, at et arbejdes mening også afhænger af den kontekst, det udføres i. Før krisen var det fx meningsfuldt for pædagoger at føre børnehavebørn og ældre sammen i legestuer på plejehjem. Det giver selvfølgelig stadig mening, men under krisen udsætter det de ældre for livsfare, og det er vigtigere at undgå end at mindske social isolation og skabe gensidig glæde et par timer om ugen.

Når mening spiser tiden

En anden faldgrube i tidens ideal om det meningsfulde arbejde er, at det, vi oplever som meningsfuldt, hurtigt kan komme til at sluge en for stor del af resten af livet, netop fordi vi ser vores arbejde som et kald. Her kan arbejdet spise den tid, vi skulle have brugt på familien, tiden til at være aktiv i et politisk parti, til at være besøgsven, til at spille musik, til at være håndboldtræner, til at læse aviser eller gå til dans. Faren er altså, at det meningsfulde arbejdsliv underminerer muligheden for et meningsfuldt liv. 

Vi bør derfor forholde os til, hvilken mening arbejdet har for os i dag og diskutere, hvilken rolle vores arbejde skal spille i fremtiden.

Denne artikel indgår i rapporten "Mening - fryns eller nødvendighed". Du kan læse hele rapporten her: krifa.dk/indeks8-mening


1) NFA 2018: 15
2) Larsen, 2002
3) Bains et al, 2007; Ravn, 2008
4) Willig, 2009; May et al, 2014