Naturlig ledelse - på vej mod et menneskeligt arbejdsliv

NY BOG: NATURLIG LEDELSE – på vej mod et menneskeligt arbejdsliv

Føler du nogle gange, at du mangler energi? At der er lidt for mange i organisationen, der trækker på dig? At du aldrig har tid til pauser og til at reflektere? Eller at du til tider er kortluntet over for medarbejdere eller kolleger? Så er den her bog noget for dig.

Bog: Naturlig ledelse

Fremtidens arbejdsliv og fremtidens ledelse kalder på, at vi gør op med et ensidigt fokus på vækst, optimering og effektivisering og anerkender, at pauser, restitution og nærvær er forudsætningen for vækst. Naturen har for længst indset det. Spørgsmålet er, hvornår vi følger efter?

Ledelse og natur hænger sammen

Flere eksperter peger på, at vi er udbrændte og stressede, fordi vi de sidste mange år har haft for stort et fokus på produktion og optimering uden hensyn til naturens ressourcer – og det har en afsmittende effekt på måden, vi agerer på i vores organisationer. 

Ønsker vi et mere bæredygtigt samfund, så kræver det, at vi kigger indad og agerer mere bæredygtigt i vores organisationer og i vores ledelse, samtidig med at vi har opmærksomhed på, hvordan vi udnytter naturens ressourcer. Paradigmet kalder vi for regenerativ ledelse.

I denne antologi sætter vi derfor spot på, hvordan fremtidens regenerative ledelse kan se ud i vores organisationer. Vi giver forskningsperspektiver, en temperaturmåling på, hvordan lederne har det anno 2022 og en række anbefalinger til et mere regenerativt arbejdsliv.

Læs hvad eksperter som Laura Storm, lægen Imran Rashid, stilhedseksperten Bastian Overgaard og mange flere har at sige om fremtidens naturlige ledelse.

Eksperter - naturlig ledelse
Køb bogen hos din boghandler!

Bliv lidt klogere og se med her  

I videoen tager seniorkonsulent Rebekka Bøgelund og uddannelsesleder Nicolai Skjøtt en snak om den nye bog, hvad analysen har givet os af viden, hvordan vi får den omsat – og meget, meget mere om, hvad vi kan lære af naturen og om pauser.

Vil du se en kortfilm af ledelseseksperterne Laura Storm og Bastian Overgaard, der fortæller mere om Naturlig Ledelse, så klik her.