Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2017, s. 36-40
Stress kan have store konsekvenser – både for den stressramte og vedkommendes familie, men også for kollegerne, arbejdsgiveren og i sidste ende også for samfundsøkonomien. Derfor er der også god grund til at dykke ned i emnet og se nærmere på, hvad tallene fra God Arbejdslyst Indeks 2017 kan fortælle os om stress på de danske arbejdspladser.
Rigtig mange oplever tegn på stress
Desværre viser undersøgelsen, at stress ikke er nogen fremmed størrelse på de danske arbejdspladser. Godt 82 procent svarer, at de i et eller andet omfang har oplevet tegn på stress inden for den seneste uge. Dette er ikke nødvendigvis et udtryk for, at størstedelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser er tæt på at gå ned med stress – tallet omfatter i sagens natur også dem, der kun kortvarigt har oplevet en meget lav grad af stress, som man må antage både er almindeligt forekommende i de fleste menneskers arbejdsliv og formentlig også relativt uskadelig.
Hvad der til gengæld kan virke mere bekymrende er, at knap 21 procent svarer, at de i høj grad har oplevet tegn på stress i løbet af den seneste uge. Tallet kan ikke fortælle os, hvorvidt denne gruppe eksempelvis oplever langvarig stress eller er på nippet til at blive alvorligt syge. Men det giver et klart indtryk af, at stress udgør et problem på danske arbejdspladser – og har et omfang der vidner om et behov for at sætte ind over for problemet.
Mænd er mindre stressede
Generelt rapporterer mænd at være lidt mindre stressede end kvinder – 18,7 procent af mændene har i høj grad oplevet tegn på stress inden for den sidste uge, mod 23 procent af kvinderne. Denne tendens er set i en lang række undersøgelser og er derfor ikke overraskende. Det er foreslået mange gange, at årsagen skal søges i, at mænd stadig har lidt mindre ansvar for hjemmefronten end kvinder, samt at de varetager færre opgaver med ufleksibel bagkant såsom at forlade arbejdspladsen for at hente børn på et fast tidspunkt.
Mere arbejde giver mere stress - nogle gange
Noget, der springer i øjnene, når man ser på tallene i God Arbejdslyst Indeks 2017, er, hvordan stress er korreleret med ugentlig arbejdstid. Undersøgelsen viser, måske ikke så overraskende, at stressniveauerne generelt er højere hos dem, der lægger mange timer på arbejdspladsen: Gruppen, der arbejder 20 timer om ugen eller mindre, ligger i gennemsnit på 35 på en skala fra 0 til 100, når vi spørger til i hvor høj grad, de har følt sig stressede i løbet af den seneste uge. Til sammenligning ligger gruppen, der arbejder mellem 51 og 55 timer om ugen markant højere, nemlig på 56 på vores skala fra 0 til 100.
Men ganske interessant er det, at dem, der arbejder endnu mere og lægger over 55 arbejdstimer per uge, er væsentligt mindre stressede – faktisk ligger de allerlavest med et gennemsnit på knap 34. Forklaringen her kan være, at denne gruppe i høj grad udgøres af mennesker med karrierejob og lederansvar, som aktivt har valgt at arbejde meget og derfor måske også har indrettet deres tilværelse, så den høje arbejdstid ikke kommer for meget i konflikt med familieliv og praktiske gøremål i dagligdagen.
Høj arbejdslyst kan slå over i stress
Hvis det er lyst, interesse og passion, der er årsag til mange timer på arbejdet, kan det være en god ting - der samtidig løfter arbejdslysten. Men skyldes de lange dage, at man har flere opgaver, end der er tid, er det et problem, der over tid kan medføre stress - og har en negativ effekt på arbejdslysten. Samtidig kan passionen betyde, at man får taget flere og flere opgaver på sine skuldre, og selvom man oplever høj arbejdslyst, skal man huske på, at ingen er immune overfor stress.