Vi skal blive bedre til ”at elske” på vores arbejde

Af Mattias Stølen Due, psykolog og direktør i Center for Familieudvikling

Relationer er livsafgørende. Selve livet udspringer af en intim relation mellem vores forældre, og i de første leveår er vi dybt afhængige af vores forhold til dem. Uden deres hjælp omkommer vi, og uden den rette stimuli dør vi indvendigt. Rumænske og dybt negligerede børnehjemsbørn har på tragisk vis mindet os om denne pointe.

Relationer er afgørende for vores trivsel

Livet, men også livskvaliteten, er tydeligt defineret af vores relationer. Fx viser flere internationale undersøgelser, at parforholdet er den mest afgørende faktor for vores trivsel i tilværelsen.¹  Vores relationer har imidlertid også betydning for vores fysiske helbred. Studier viser blandt andet, at mennesker statistisk set får flere infektioner og har længerevarende sygdomsforløb, hvis de har problemer i parforholdet. Vores immunforsvar hæmmes ganske enkelt af utrygge eller problematiske relationer.

Behov for et større fokus på relationsudvikling

Når vores relationer betyder så meget for os, kan det ikke undre, at 91 procent af respondenterne i en ny undersøgelse om arbejdsfællesskabets betydning for trivsel og arbejdslyst, som Videncenter for God Arbejdslyst har præsenteret, angiver, at ”mine nærmeste kolleger bidrager til min lyst til at gå på arbejde”. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at relationel trivsel ikke prioriteres højere af ledere og HR-afdelinger. Vi ved fra nyere norsk forskning, at arbejdspladser lider under markant sygefravær og tiltagende flere sygedage hos mennesker i fem år op til en eventuel skilsmisse.²  Det er lang tid. Når mennesker har problemer i deres relationer, har det altså også en negativ effekt på økonomien i virksomheden. Af samme grund burde ledere investere mere i at styrke medarbejdernes nære relationer. De sender ansatte i hobetal på kurser i SoMe, SEO og CRM. De prioriterer således kompetence- udvikling og selvudvikling, men alt for sjældent relationsudvikling.

Virksomheder bør investere i medarbejdernes parforhold

Helt konkret mener jeg, at virksomheder burde give økonomisk støtte til, at medarbejdere, der ønsker det, fx kan deltage på forebyggende (og evidensbaserede) parkurser. Det vil styrke virksomhedens CSR-arbejde og image udadtil, men med stor sandsynlighed vil det også hjælpe medarbejdernes effektivitet på arbejdet.

Forklædt som voksen

Tilknytningsteorien har lært os, at vi har brug for en fundamental tryghed i vores relationer, hvis vi skal kunne udfolde og udvikle os. Hvis barnet ikke har en tryg tilknytning til sine forældre, vil det ikke engagere sig og være fri i sin leg. Det utrygge barn vil nemlig bruge tid og kræfter på at holde øje med, om nu forældrene er der. Sådan er det også med os andre, selvom vi er bedre til at camouflere usikkerheden. Vi er i én forstand også børn, der med Kim Larsens ord er ”forklædt som voksne”. Hvis vores forhold til ægtefællen er belastet, reducerer det vores evne og overskud til at fokusere på vores arbejde. Og ligeledes med omvendt og mere positivt fortegn: Hvis parforholdet er nogenlunde trygt og godt, vil vi typisk også langt bedre være i stand til at engagere os i vores arbejde.

Der er således god grund til at fokusere mere på sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv.  
For som undersøgelsen bag rapporten ”Kolleger – en vigtig brik i din arbejdslyst” også viser, er der en signifikant sammenhæng mellem oplevelsen af harmoni i familien og oplevelsen af arbejdslyst i arbejdslivet. De danskere, der i meget høj grad oplever harmoni i familien, har også i højere grad en oplevelse af trivsel og arbejdslyst, end gennemsnittet. Faktisk er den gennemsnitlige arbejdslyst på 82 på en skala fra 0 til 100 blandt dem, der i meget høj grad oplever harmoni i familien, mens det for dem, der i mindre grad eller slet ikke oplever et harmonisk familieliv er 65.

Gode intentioner skal omsættes i praksis

Virksomhederne bør også gøre en større indsats for at skabe relationel trivsel på arbejdspladsen. Det gælder både kollegerne imellem, men også i forholdet mellem ledere og medarbejdere. Vi behøver ikke at have fantastiske eller ekstraordinære forhold til hinanden, men der skal være en grundlæggende tryghed og varme imellem os.

Mange ledere vil sikkert mene, at de i forvejen sætter fokus på dette, men ofte er der tale om fine floskler og idealistiske intentioner. De formuleres på sporadiske værdiseminarer og under tiden på post-its, i tilfældige Word-dokumenter og på hjemmesider, men de implementeres ikke nødvendigvis i konkrete og lavpraktiske tiltag. Og lad mig skære det ud i pap: Medarbejderne får det ikke bedre med hinanden, fordi der står noget smukt om relationer i virksomhedens officielle værdier. Medarbejderne får det bedre med hinanden og med lederne, hvis der helt konkret sættes tid af til, at man kan snakke om forholdet til hinanden, og hvis der gives konkrete metoder til disse snakke. Det er kun ved at prioritere tiden til det, at vi kan tale om svære ting på gode måder og dermed styrke den generelle trivsel.

Vi skal blive bedre til at elske - også på arbejdet

Hvis jeg skal formulere mig lidt radikalt, så er mit budskab, at både ledere og medarbejdere skal blive bedre elskere. Her tænker jeg naturligvis ikke på den lagengymnastik, der foregår i privatsfæren, selvom vi sikkert også på dette område har meget at lære. Med begrebet elske henviser jeg heller ikke til en særlig følelse, som vi skal forsøge at aktivere over for hinanden. Følelser er vi ikke herre over, men adfærden kan vi til en vis grad styre. Som hos Kierkegaard  er pointen, at kærligheden må være en pligt. Noget vi giver til hinanden, snarere end en følelse, vi insisterer på at få. Min opfordring er altså ikke, at vi skal føle kærlighed til hinanden på jobbet, men at vi skal elske vores kolleger og medarbejdere ved at vise dem tillid og respekt.

”At elske” kan således fx bestå i, at vi lytter opmærksomt og tålmodigt, selvom vi er uenige i de andres faglige perspektiver, at vi stopper med at bagtale, og at vi altid møder hinanden med værdighed og respekt, selvom der er opgaver, der ikke er udført godt nok. Erhvervsmanden og filosoffen Morten Albæk har mindet os om, at vi er hele mennesker, og at det ikke giver mening at spalte os i henholdsvis et arbejdende og et privat et af slagsen . Resultatet af dette perspektiv er, at vi må behandle hinanden som personer på arbejdspladsen - ej blot som ”ansatte”, hvis værdi udelukkende afhænger af funktionen i virksomheden.

Vi må aldrig have et instrumentelt forhold til hinanden og benytte hinanden som midler. Det betyder helt konkret, at vi skal huske at spørge nysgerrigt og oprigtigt ind til hinandens weekend på arbejdet, hente kaffe til hinanden, samt vise omsorg og omtanke via varme smil, levende øjne og venlig gestik. Selvom det lyder banalt, så er det betydningsfuldt. For den slags konkret adfærd er symbolske tilkendegivelser på, at personer har en betydning i sig selv.

Investering i relationer giver resultater på bundlinjen

Det er helt afgørende for vores arbejdslyst, at vi som ledere og medarbejdere får et langt større fokus på relationers betydning i arbejdslivet. Med henvisning til Kierkegaards værk – ”kærlighedens gerninger”, skal vi simpelthen elske hinanden. Ikke som en emotionel præstation, men som konkret adfærd. En sådan indsats vil ikke blot skabe større relationel trivsel. Den vil formentlig også i mange tilfælde kunne aflæses på bundlinjen.

Denne artikel indgår i rapporten ”Kolleger – en vigtig brik i din arbejdslyst”. Du kan læse hele rapporten her: www.krifa.dk/indeks

1 Bradbury & Karney, 2013

2 Dahl, S., Hansen, H., & Vignes, B, 2015