Sådan forbereder du dig til anden samtale

Cirka halvdelen af alle virksomheder holder både første og anden samtale, når de skal ansætte nye medarbejdere. Her kan du blive klogere på anden samtalen, og hvordan du forbereder dig på den.

Tillykke med at du skal til anden samtale! Nu er det marginaler der afgør, om det bliver dig eller en anden kandidat, der bliver valgt til jobbet.

Mangler du stadig første samtale? Så se her, hvordan du forbereder dig til den.


Fakta om anden samtalen

Hvor mange bliver indkaldt til anden samtale?

Ofte bliver 2-3 personer indkaldt til en anden samtale. De 2-3 personer som virksomheden har indkaldt til samtale igen, har de alle vurderet som egnet til jobbet, og nu handler det blot om, at de skal vurdere, hvem der vil passe bedst til jobbet.

Hvad skal der ske til anden samtalen?

Til anden samtalen er det tid til de uddybende spørgsmål, hvor du og virksomheden kan lære hinanden bedre at kende. Derudover vil det typisk være til anden samtalen, I vil snakke om løn, vilkår, arbejdstider, goder osv. På den måde, kan du også blive mere sikker på, om jobbet er noget for dig.

Får jeg en opgave eller test inden anden samtalen?

Ja, måske. Det er meget brugt, at du inden samtalen vil få tilsendt en opgave eller case, som du skal løse. Flere steder vil du også inden samtalen få tilsendt en personlighedstest og/eller færdighedstest, som du skal svare på.

Hvem deltager til anden samtalen?

Det vil typisk være de ansatte og den chef, som du skal arbejde sammen med, der vil være tilstede til samtalen.


Det skal du overveje inden samtalen

Det er vigtigt, at du også får det ud af anden samtalen, som du har behov for. Både for at føle dig sikker på, at jobbet er noget for dig, men også for at være sikker på, at du har fået givet det indtryk af dig selv, som du ønskede.

Inden samtalen er det en god idé at overveje:

Populære spørgsmål til anden samtalen

Her er nogle af de typiske spørgsmål, som du kan få til anden samtalen:

  • Vil du starte med kort at præsentere dig selv igen?

  • Gav første samtale anledning til nogle spørgsmål, som du gerne vil stille?

  • Kan du fortælle om en situation, hvor du fik en virkelig god idé?

  • Kan du fortælle om en eller flere personer, som du ikke har været glad for at arbejde sammen med?

  • Hvilke opgaver kan du ikke lide at arbejde med?

  • Hvordan håndterer du mange opgaver på én gang? Kan du give et eksempel på en situation, hvor du har skulle håndtere mange opgaver på én gang?

  • Kan du fortælle om en situation, hvor du har oplevet stort pres på jobbet? Hvordan håndterede du det?

  • Kan du fortælle om en situation, hvor din tidligere chef har gjort noget, som du ikke brød dig om? Hvordan håndterede du det?

  • Har du nogle referencer, vi må tage fat i?

  • Hvad forventer du at få i løn? (Se længere nede på siden, hvordan du forbereder dig på lønspørgsmålet)

Virksomheden vil sandsynligvis også fortælle/orientere om:

  • Hvorfor du er indkaldt til anden samtale, og hvor mange andre der er indkaldt.

  • Hvad de forventer af dig, hvis du bliver valgt til jobbet.

  • Arbejdsvilkår, arbejdstid, løn, goder, personaleaktiviteter osv.

  • Det videre forløb, og hvornår du kan forvente svar på, om du har fået jobbet.


Dine spørgsmål til anden samtalen

Det er vigtigt, at du til anden samtalen finder ud af, om jobbet er noget for dig. Derfor er det en god idé, at du forbereder spørgsmål til stillingen. Sad du fx tilbage med nogle spørgsmål efter første samtale, som du ikke fik svar på, så kan du stille dem nu.

Det kan du spørge om til samtalen:

Test i forbindelse med anden samtalen

Typiske test i forbindelse med anden samtalen kan være personlighedstest, færdighedstest og en case eller opgave. Læse mere om de forskellige test herunder:

Personlighedstest

Cirka hver tredje virksomhed bruger personlighedstest, når de ansætter nye medarbejdere. Store virksomheder bruger dem oftere. Så du skal ikke blive overrasket, hvis du får tilsendt en personlighedstest inden samtalen.

Testen bruges til at blive lidt klogere på dig og få en indikation af, om din personlighed vil passe ind i stillingen og på arbejdspladsen.

Vær ikke nervøs for personlighedstesten. Det vil typisk ikke være den alene, som virksomheden vurderer dig ud fra, da en personlighedstest kun giver et vejledende resultat. Men husk at svare ærligt i testen.

Forbered dig på personlighedstesten

Læs mere om, hvordan du forbereder dig til en persontypetest her

Færdighedstest

En færdighedstest har til formål at teste, hvordan du løser konkrete opgaver. Testen vil typisk være på tid og vil have rigtige og forkerte svar.

I en færdighedstest, kan du fx blive testet i:

Forbered dig på færdighedstesten

Opgave eller Case

I forbindelse med din anden samtale, kan du også få stillet en opgave eller case. Det kan både ske mundtligt eller skriftligt til samtalen eller som forberedelse til samtalen. Formålet er at teste, hvad du kan fagligt, og hvordan du løser en opgave.

Opgaven vil typisk afspejle en realistisk opgave, som ville skulle løse i den stilling, du søger.

Forbered dig på opgaven/casen

Hvad skal du have i løn?

Spørgsmålet om løn dukker ofte op til anden samtale. Både du og virksomheden skal nemlig være sikre på, at I kan indfri hinandens ønsker, hvad angår lønnen, inden du takker ja til jobbet, og de ansætter dig.

Sådan forbereder du dig på lønspørgsmålet:
Det kan du svare, når du får lønspørgsmålet:

Snak om din løn med en lønspecialist hos Krifa

Som medlem af Krifa Fagforening er du altid velkommen til at ringe til os og få en snak med en af vores lønspecialister. De kan hjælpe dig med at komme frem til, hvad du skal kræve i løn. Ring på 7227 7227 eller book en samtale her:
Book samtale