Dialogøvelse om konfliktstile

Brug dialogøvelsen om konfliktstile til at skabe gode spilleregler, i din afdeling eller dit team, for, hvordan I bedst muligt håndterer og løser konflikter sammen.
Cover image

Hvad kan I få ud af øvelsen?

Formålet med øvelsen er, at I lærer at arbejde konstruktivt med konflikthåndtering, og i fællesskab får sat nogle spilleregler for, hvordan I bedst håndterer konflikter i jeres team eller kollegagruppe.

Når I har været igennem øvelsen, står I forhåbentlig med en fælles holdning til omgangstone og konflikthåndtering, og er enige om, hvilke forventninger I har til hinanden - både i forhold til jer selv, hinanden og jeres leder.

Øvelsen giver jer også en god forståelse for hinandens konfliktstile, hvilket kan hjælpe jer med at forstå hinanden bedre, når I møder en konflikt.

Præsenter øvelsen for din leder eller dit team

Har du en idé om, at det kunne være brugbart for dit team eller din kollegagruppe, at I blev bedre til at håndtere konflikter?

Så foreslår vi, at du præsenterer denne øvelse for din leder. Så kan din leder være den, der får arrangeret et møde eller en team-dag, hvor I kan arbejde med øvelsen.

Inden I går i gang med øvelsen

Vi anbefaler, at I alle tager konfliktstil-testen, inden I går i gang med øvelsen, så I kender til jeres egen og hinandens konfliktstil. Det vil give det bedste udbytte af øvelsen.

Test din konfliktstil

Vi håndterer alle konflikter forskelligt og har nogle foretrukne, måske ubevidste reaktioner, når vi møder en konflikt. Tag testen, og lær om din konfliktstil.