Inkasso hotline

Inkasso hotline er en af de juridiske telefonservices, du har adgang til som medlem i Krifa Selvstændige. Her på siden kan du læse om, hvordan du bruger Inkasso hotlinen, og hvad du kan få svar på. 


Det kan du få hjælp til gennem Inkasso hotline

Vi har lavet et samarbejde med et ekstern advokatfirma, DLA Piper, hvor du over telefon hurtigt og nemt kan få rådgivning om inkasso. 

Du kan igennem hotlinen få:

  • undervisning i inkasso for relevante medarbejdere - Hvordan skal du og dine medarbejdere forholde jer til inkasso?
  • vejledning om dårlige betalere - Hvordan styrer du uden om dårlige betalere?
  • vejledning om dine kunders CVR-nr. - Kender du dine kunders CVR-nr., og er det skrevet på fakturaen til kunderne?
  • hjælp til at kreditvurdere dine kunder - Hvordan holder du øje med kundernes betalingsevne?
  • vejledning om en konsekvent og stram rykkerpolitik - Erfaringen viser, at jo hurtigere kunder rykkes og tages til inkasso, jo større chance er der for at få pengene hjem igen.

Med Inkasso hotlinen hjælper vi dig også i gang med inddrivelsen af gælden. Vi har skræddersyede breve, som du kan bruge, både som rykkerskrivelse og som inkassoskrivelse.

Under spørgsmål og svar kan du læse om, hvornår du skal rykke, og hvilke gebyrer du kan opkræve. Du kan også læse om, hvornår du skal sende inkassovarslet.

Hvis kunden stadig ikke har betalt efter fristen i inkassovarslet, overgives sagen til DLA Piper. Her sender advokaten det første brev til din kunde, uden beregning for dig.

De fleste sager er blevet løst på dette tidspunkt, men hvis der er behov for yderligere tiltag, kan du stadig få hjælp fra advokaten, men mod betaling. Alle inkassosager behandles efter en fast pris, som aftales forud.


Hvordan får jeg kontakt med hotlinen?

Du ringer til os på telefon 7227 7227 eller skriver til os på selvstaendige@krifa.dk. med en beskrivelse af problemstilling Vi vil herefter viderebringe dine kontaktoplysninger og beskrivelse af problemstillingen, der ønskes belyst til DLA Piper. DLA Piper vil herefter finde en relevant medarbejder til at kontakte dig. Hotlinen er åben alle hverdage fra kl. 9.30-14.30. Der må forventes, at der kan gå op til 1 -2 arbejdsdage, før du bliver kontaktet.


Hvornår må jeg rykke for betaling af mit tilgodehavende?

Du må rykke for betaling straks efter, fristen for betaling er udløbet. Det vil sige, når kravet er forfaldent.


Hvor mange rykkere må jeg sende til skyldner?

Du må i princippet sende alle de rykkere, du vil, så længe skyldner ikke har indsigelser mod kravet. Du kan dog højest opkræve rykkergebyrer for maksimalt 3 rykkerskrivelser. Vi anbefaler, at du højest rykker 3 gange.


Hvor meget må jeg pålægge i rykkergebyrer?

Du må pålægge maksimalt 100 kr. pr. rykkerskrivelse. Rykkergebyret er ikke momsbelagt. Desuden må du kun opkræve rykkergebyr for rykkere, der er afsendt med mindst 10 dages mellemrum. Du må kun opkræve rykkergebyrer for maksimalt 3 rykkerskrivelser vedrørende samme gældsforhold, også selvom skyldner har betalt et eller flere afdrag på gælden.


Kan jeg opkræve andre gebyrer ved skyldners manglende betaling?

Hvis skyldner er erhvervsdrivende eller en offentlig myndighed, kan du også opkræve et såkaldt kompensationsbeløb. Du må ikke opkræve kompensationsbeløbet, hvis skylder er forbruger. Kompensationsbeløbet kan kræves, så snart dit tilgodehavende skulle have været betalt. Kompensationsbeløbet størrelse er et fast beløb på 310 kr. og kan kun opkræves én gang. 

Kompensationsbeløbet er ikke momsbelagt. Kompensationsbeløbet kan opkræves ved siden af de øvrige inkassoomkostninger.

Kompensationsbeløbet kan kun opkræves for gæld, der skulle have været betalt den 1/3 2013 eller senere.


Fra hvornår må jeg opkræve renter?

Hvis du ved aftalens indgåelse har aftalt en bestemt frist for betaling, kan du opkræve renter fra betalingsfristens udløb. 

Hvis du ikke på forhånd har aftalt, hvornår betaling skulle ske, kan du opkræve renter 30 kalendere-dage efter, at fakturaen er afsendt til skyldner. 


Hvor meget må jeg beregne i rente?

Hvis du ikke i forvejen har aftalt en bestemt rentesats, må du beregne såkaldt procesrente, svarende til 8% + Nationalbankens udlånsrente (pr. 1/8 2020 er 0,05% og den har været uændret siden 20/1 2015) – det vil sige i alt 8,05% p.a. – Se Nationalbankens aktuelle udlånsrente på Nationalbankens hjemmeside. 

Hvis du ved aftalens indgåelse har aftalt en bestemt rentesats, kan du opkræve den rentesats. En aftale om betaling af en højere rentesats end procesrenten er dog kun gyldig, hvis skyldner enten er erhvervsdrivende eller en offentlig myndighed. 


Hvornår må jeg tage mit tilgodehavende til inkasso?

Betaler skyldner ikke ved betalingsfristens udløb, skal du advare skyldner om inkasso. Inkassovarslet kan eventuelt indeholdes i 1. rykkerbrev. Dette er dog ikke et krav. 

Dit inkassobrev skal dog opfylde 3 betingelser: 

  • Meddel skriftligt at du overgiver sagen til inkasso,
  • hvis betalingen ikke finder sted 10 dage fra afsendelsen af dit inkassovarsel,
  • og at der påløber yderligere omkostning, hvis fordringen bliver overgivet til inkasso.

Skyldner må ikke være uenig i, at skylden skal betales.


Hvornår forældes mit tilgodehavende?

Som hovedregel forældes dit tilgodehavende 3 år efter arbejdets udførelse/varens levering. Forældelse af dit tilgodehavende kan bl.a. afbrydes ved at indlevere kravet til retten. 


Hvem skal betale inkassosagens omkostninger?

Du kan som kreditor pålægge skyldneren nogle omkostninger oveni dit tilgodehavende. Når sagen overgår til inkasso påløber der nogle inkassoomkostninger, der er fastsat takstmæssigt i forhold til dit tilgodehavendes størrelse. 

Om du selv får udbetalt omkostninger afhænger af, om skyldneren er i stand til at betale i sidste instans.


Hvordan forløber en inkassosag?

Efter at der er sendt en eller flere rykkere, skal der sendes et korrekt inkassovarsel til skyldner. 

Hvis skyldner fortsat ikke betaler, skal der ske følgende:

  • du sender sagen til din advokat. advokaten sender inkassobrev til skyldner. 
  • advokaten indleverer enten stævning eller betalingspåkrav til retten.
  • betalingspåkravet eller stævningen bliver fremlagt for skyldner. 
  • hvis skyldner ikke reagerer eller er enig i at beløbet skyldes, afsiges der dom over skyldner.
  • skyldner får 14 dage til at betale de idømte beløb.
  • betaler skyldner ikke, så sendes sagen i fogedretten. 
  • fogedretten anmoder skyldner om at møde i fogedretten på en bestemt dato. 
  • under mødet i fogedretten foretages der udlæg, hvis skyldner ejer aktiver, og der indgås en afdragsordning, hvis skyldner er i stand til det.
  • skyldners aktiver sælges evt. på tvangsauktion.