2. Undgå et fastlåst kommunikationsmønster

Lær dit eget og dine kollegaers kommunikationsmønster at kende og få et bedre samarbejde mellem jer.

Vi har alle vores egen måde at kommunikere på i forskellige situationer. Er du for eksempel presset, kan du måske have tendens til en enten at blive passiv eller aggressiv i din måde at kommunikere på.

Bliver du mere bevidst om din måde at kommunikere på, kan du opnå en mere anerkendende og respektfuld kommunikation og dermed skabe et bedre samarbejde med din kollega og chef.

I denne video giver psykolog Annika Signe Norrland dig en forståelse af de forskellige kommunikationsmønstre, som mange tyer til, når de bliver pressede. Når du kender dem, kan det være en hjælp til ikke at fejltolke hinanden i en svær situation.

Øvelse - forstå dit kommunikationsmønster

I denne øvelse kan du få hjælp til at træde ud af et uhensigtsmæssigt kommunikationsmønster og samtidig øge din forståelse for, hvordan du selv og fx din kollega føler, tænker og handler i en svær situation.

Du kan vælge at bruge øvelsen alene til at forstå dit eget kommunikationsmønster, når du støder på en konflikt. Men du kan også vælge at bruge den sammen med andre – fx. din kollega, chef eller partner - til at forstå en konkret situation, hvor jeres kommunikation var uhensigtsmæssig. 

Brug for hjælp?

Står du i en svær situation på jobbet, som du har brug for hjælp til at håndtere, så er vores psykologer og psykoterapeuter altid klar til at tale med dig. Som medlem af Krifa kan du altid booke en samtale.