Sygedagpenge

Du kan få sygedagpenge i en periode, hvis du ikke er i stand til at arbejde på grund af sygdom. Her på siden kan du læse det, du skal vide i forhold til at modtage sygedagpenge.

• Hvem kan få sygedagpenge? 
• Hvilke krav skal jeg opfylde for at få sygedagpenge?
• Hvem udbetaler sygedagpenge?
• Tidsfrister for at anmelde sygdom
• Hvad får jeg udbetalt i sygedagpenge?
• Delvis sygemelding og delvis raskmelding
• Hvor lang tid kan jeg få sygedagpenge?
• Hvornår kan jeg få sygedagpenge forlænget?
• Mulighed for at sige nej til lægebehandling
• Hvad sker der, mens jeg er sygemeldt?
• Kan jeg holde ferie, når jeg er sygemeldt?

Hvem kan få sygedagpenge?

For at kunne få sygedagpenge, skal du enten være i arbejde, modtage dagpenge fra din a-kasse eller være selvstændig/medarbejdende ægtefælle.

Derudover skal du opfylde visse krav, bl.a. om beskæftigelse. Læs om dem herunder.

Hvilke krav skal jeg opfylde for at få sygedagpenge?

Hvis du skal have sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du have:

• været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 8 uger og haft mindst 74 timers arbejde.

Som lønmodtager kan du også have ret til løn under sygdom. Det kan du læse mere om her.

Hvis du ikke kan få sygedagpenge/sygeløn fra din arbejdsgiver, kan du have ret til sygedagpenge fra kommunen fra din første sygedag.

Hvis du skal have sygedagpenge fra kommunen, skal du opfylde mindst ét af kravene nedenfor:

• Du skal være ansat på første sygedag, og du skal have arbejdet mindst 240 timer gennem de seneste 6 afsluttede kalendermåneder. Du skal i mindst 5 af månederne have arbejdet mindst 40 timer om måneden.
• Du har ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke var blevet syg.
• Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder.
• Du er elev i praktik med løn som led i en anerkendt uddannelse eller
• Du er ansat i fleksjob
• Din sygdom skyldes en arbejdsskade, og arbejdsskaden er anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få sygedagpenge, hvis du ikke har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Særligt om tilkaldevikarer

Arbejder du som tilkaldevikar, og derfor er opsagt, når du går hjem fra arbejde, vil du i mange situationer ikke opfylde betingelserne for at få sygedagpenge.

Er du tilkaldevikar, og du bliver syg, skal det først undersøges, om du er berettiget til sygedagpenge fra din arbejdsgiver.

Som tilkaldevikar vil du, som hovedregel, være berettiget til sygedagpenge fra kommunen enten hvis:

• du bliver syg, mens du er på arbejde og i øvrigt har arbejdet minimum 240 timer i de seneste 6 afsluttede kalendermåneder. Desuden skal du som minimum have arbejdet 40 timer om måneden i 5 af månederne.
• du bliver syg på din første ledighedsdag, og du ville have været berettiget til dagpenge fra din a-kasse, hvis du ikke var blevet syg. Du skal være opmærksom på, at hvis du har arbejdet deltids og ikke har søgt supplerende arbejdsløshedsdagpenge, vil du ikke være berettiget til sygedagpenge.

Der kan være andre forhold, der har betydning for, om du har ret til sygedagpenge fra kommunen, når du er ansat som tilkaldevikar. Kontakt os for nærmere rådgivning.

Hvem udbetaler sygedagpenge?

Du skal som hovedregel have sygedagpenge/sygeløn fra din arbejdsgiver i de første 30 kalenderdage.
Hvis du er syg i mere end 30 kalenderdage, overtager kommunen udbetalingen af sygedagpenge. Hvordan du skal forholde dig som lønmodtager, kan du læse mere om her.

Hvis du har været fuldt ledig og modtaget arbejdsløshedsdagpenge, før du blev syg, fortsætter du med at modtage den ydelse, du fik, under de første 14 dages sygdom. Herefter overgår du til sygedagpenge fra kommunen. Læs mere om sygdom og dagpenge.

Tidsfrister for at anmelde sygdom

Du skal huske at give din arbejdsgiver besked om din sygdom så hurtigt som muligt, og senest 2 timer efter, du skulle være mødt, medmindre der i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog er fastsat en anden frist.

Læs mere om tidsfrister og om at anmelde sygdom som lønmodtager.

Hvad får jeg udbetalt i sygedagpenge?

Delvis sygemelding og delvis raskmelding

Du kan blive delvist sygemeldt, hvis du i en periode ikke kan varetage alle dine arbejdsopgaver.

Du kan blive delvis raskmeldt, hvis du er fuldt sygemeldt, men klar til at genoptage dit arbejde gradvist.

Du skal selv aftale arbejdstider og arbejdsopgaver med din arbejdsgiver, og aftalen skal godkendes af jobcentret.

For at kunne være delvis sygemeldt eller delvis raskmeldt, skal dit fravær være på mindst 4 timer om ugen.

Hvor lang tid kan jeg få sygedagpenge?

Dine sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen. Det gælder også, selvom du ikke selv raskmelder dig.

Jobcentret tager løbende stilling til, om du er i stand til at varetage et arbejde. Når du har været sygemeldt i 3 måneder, skal jobcentret tage stilling til, om du kan varetage andet arbejde, end det du kommer fra.

Du kan komme i den situation, at jobcentret mener, du er i stand til at arbejde og derfor raskmelder dig, selvom du ikke er enig, og også selvom du har et arbejde.

Hvis du kommer i den situation, bør du kontakte os for nærmere rådgivning.

Læs også mere om arbejdsfastholdelse.

Dine sygedagpenge kan ophøre på et langt tidligere tidspunkt, hvis du:

• afslår lægelig behandling. Det gælder også fysioterapi, genoptræning og psykologbehandling. Læs mere om at sige "nej" til lægebehandling.
  
• afslår at deltage i arbejdsprøvning eller andre tilbud.
• forsøger at forsinke din helbredelse.
• uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning, fx udebliver fra en opfølgningssamtale.

Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder.
Inden de 22 uger er gået, skal jobcentret undersøge, om du opfylder betingelserne for at få sygedagpenge i længere tid end de 22 uger. Læs herunder om, hvornår det kan være tilfældet.

Hvornår kan jeg få retten til sygedagpenge forlænget?

Sygedagpengeperioden kan forlænges ud over 22 uger, hvis du opfylder en af følgende situationer:

• kommunen mener, det er sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat.
• kommunen mener, at det er nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger for at klarlægge din arbejdsevne. Så kan dagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.
• du er under lægebehandling eller venter på det, og lægen skønner, at du kan genoptage et arbejde inden for 134 uger.
• kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, for at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
• en læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom som fx kræft. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.
• der er rejst en sag om arbejdsskade ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det er som følge af denne skade, du er sygemeldt.
• du har selv søgt om førtidspension.

Du vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges, og jobcentret vurderer, at du stadig ikke er i stand til at varetage et arbejde på grund af sygdom.

Læs mere om jobafklaringsforløb.

Mulighed for at sige nej til lægebehandling

Du har ret til at afvise lægebehandling, som du ikke er tryg ved, uden at det får indflydelse på din ret til sygedagpenge. Det kan for eksempel være operation for diskusprolaps, medicinering med antidepressiv medicin eller ECT-behandling.

Du har kun mulighed for at afvise lægebehandling. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge eller operationer og behandling med lægeordineret medicin. Du kan ikke afvise behandling ved for eksempel fysioterapeut eller samtaler ved psykolog.

Hvad sker der, mens jeg er sygemeldt?

Når du har været syg i otte uger, har Jobcentret pligt til at følge op på, hvordan det går dig.

Formålet er at sikre, at du så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Normalt sker opfølgningen ved, at du kommer til personlig samtale. Jobcentret skal følge op mindst fire gange inden for de første seks måneder, du er syg.

Før du skal til den første opfølgningssamtale på jobcentret, skal du udfylde et skema, som du får sendt i din e-boks. Jobcentret kan også bede om, at du får lavet en lægeerklæring hos din læge. Skal du det, vil du få et brev i din e-boks om, at du skal bestille en tid ved lægen, hvor I skal udfylde lægeerklæringen.
Det er derfor vigtigt, at du tjekker din e-boks regelmæssigt. Du kan også vælge at sætte din e-boks op, så du får en besked, hver gang der kommer nyt.

Det er vigtigt, at du overholder de frister, du bliver bedt om, og at du møder op til en opfølgningssamtale. Ellers kan du miste din ret til sygedagpenge eller løn.
Jobcentret tager løbende stilling til, om der er indsatser, der kan støtte dig i at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Det kan for eksempel være, at du kommer i praktik i en virksomhed, hvor du afprøver, hvor mange timer du kan arbejde og med hvilke opgaver, eller du får mulighed for langsomt at trappe op i tid, til du er klar til at blive raskmeldt.

Tidlig opfølgning ved langvarigt fravær

Du har mulighed for at få sat gang i en ekstraordinær tidlig opfølgning, hvis du som sygemeldt allerede tidligt i dit sygdomsforløb ved, at dit fravær kommer til at vare mere end 8 uger.

Både du og din arbejdsgiver kan, inden de første 5 uger af din sygemelding er gået, bede om en tidlig opfølgning. Ansøger din arbejdsgiver om det, skal du altid bekræfte, at du er interesseret i den tidlige opfølgning.

Er der søgt om tidlig opfølgning, skal jobcentret tage første samtale senest to uger efter ansøgningen.

En tidlig opfølgning giver mulighed for, at du hurtigere kan få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Kan jeg holde ferie, når jeg er sygemeldt?