Stine Lomborg er ph.d. og lektor i Kommunikation og IT ved Københavns Universitet.
Her leder hun forskningsprojekterne Personalizing the professional, om digitale mediers rolle i sammen-vævningen af arbejdslivet og privatlivet, og Datafied Living, om danskernes erfaring med og oplevelse af databaseret tracking i hverdagens digitale mediebrug.
Projekterne er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
Digitale medier udpeges ofte som en væsentlig årsag til, at vores work/life balance antagelig er under pres, og vi får sværere ved at skærme os fra arbejde og være nærværende over for vores nærmeste.1 Men forskning peger på, at denne indgriben og sammenvævning af kontekster går flere veje. Privatlivet trænger sig også på, mens vi arbejder.2 Tænk bare på de mange notifikationer, vi får på telefonen i løbet af (arbejds)dagen – fx når en ven spørger, om vi skal ses til kaffe senere, eller børnenes lærer sender vigtige beskeder om morgendagens lektier ud (vel at mærke i sin egen arbejdstid) på Aula.
Undersøgelsen bag nærværende rapport fra Videncenter for God Arbejdslyst viser, at en god balance er vigtig for vores oplevelse af trivsel og arbejdslyst. Set fra en digital kommunikationsforskers perspektiv kan balance anskues som den oplevelse og de erfaringer, der knytter sig til brugen af digital kommunikation til at orkestrere hverdagen. Vi bruger hver især digital kommunikation forskelligt til aktivt at afgrænse og sammenflette kontekster alt efter personlige præferencer, livssituation og omverdenens krav til os. Og vi gør det i vores stræben efter gode og meningsfyldte liv.
Hjemsendelsen af store dele af arbejdsstyrken under coronapandemien har tydeliggjort brydninger eller sammensmeltninger mellem det professionelle og det personlige liv og har ikke mindst understreget de digitale mediers rolle i at forbinde os med hinanden og orkestrere hverdagslivet. Det har krævet sit både fra ledere og medarbejdere at omlægge til digitalt arbejde fra hjemmearbejdspladsen, og igen at skulle ’reboarde’ kontoret.
Coronapandemien har givet mange af os personlige erfaringer, og virksomheder nye indsigter, som mange nu forsøger at omsætte i en slags ”new normal” med faste muligheder for hjemmearbejde (fra køkkenbordet og hjemmekontoret), og nye måder at organisere arbejde.
Et eksempel på det sidste er omlægning af indretningen på arbejdspladsen, hvor mange virksomheder nu forsøger at optimere de fysiske kontorer med fx omlægning til ”free seating”. Og vi skal hver især lige finde en balance, hvor vi tager de positive erfaringer fra distancearbejdet med os. Digitale teknologier spiller en rolle i denne balance, men ikke på en entydig måde.
Ved Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet forsøger vi med forskningsprojektet Personalizing the Professional at bidrage med systematisk, forskningsbaseret viden om digitale mediers rolle i arbejdslivet anno 2022.
Vores forskning bygger på kvalitative studier af digitalt arbejde. Vi undersøger bl.a., hvilke konsekvenser digitalt arbejde på distancen har for kollektive omgangsformer både i det personlige liv og i arbejdslivet – herunder også for spørgsmålet om balance i arbejdslivet og i det personlige liv. For os handler disse spørgsmål ikke blot om, hvordan vi indretter os mest optimalt på arbejdet, men også mere grundlæggende om vores individuelle og kollektive forestillinger om og stræben efter det gode liv.3
Vi har igennem de seneste to år interviewet ca. 60 medarbejdere og ledere fra små og store offentlige organisationer, private virksomheder og NGO’er om deres erfaringer med digitalt arbejde før, under og efter corona-nedlukningerne. Corona har for os fungeret som et forstørrelsesglas for nogle af de grundlæggende brydninger mellem det professionelle og det personlige, som har været undervejs over en længere årrække, og er forstærket af digitale mediers mellemkomst. Vi har interviewet cirka lige mange mænd og kvinder med en aldersmæssig spredning fra 26 til 67 år. Interviewpersonerne har arbejdet hjemmefra i varierende omfang under corona-nedlukningerne.
Overordnet set viser vores undersøgelser, at de fleste oplever, at deres daglige arbejde har kunnet og fortsat kan udføres hjemmefra. De digitale medier og kollaborative systemer (fx Microsoft 365), som i forvejen udgør en central teknologisk infrastruktur for arbejdet, har gjort det let at koordinere, dele dokumenter, ekspedere sager og så videre. Efter et meget kort tilløb under den første nedlukning i marts og april 2020 beretter vores interview-personer overordnet om, at det digitale setup for hjemmearbejde har fungeret.
Men det digitale arbejde på distancen opleves meget forskelligt, og de forskelle der er, hænger bl.a. sammen med de forhold, hvorunder hjemmearbejdet har skullet fungere og karakteren af det arbejde, der skulle udføres. Fx fortæller interviewpersoner i jobs, der er bygget op omkring ansigt-til-ansigt møder (fx arbejde med socialt udsatte i en NGO eller undervisning) om større vanskeligheder og mere ekstra arbejde med at få omstillet hverdagen og leveret et tilfredsstillende stykke arbejde på distancen end interviewpersoner, som er vant til at sidde foran computeren det meste af arbejdsdagen.
Vores forskning på Københavns Universitet rummer også fortællinger om, hvor udfordrende og presset det kan være at skulle holde arbejdet bare nogenlunde kørende samtidig med hjemmeskolen for især de mindre skolebørn. Det er især blandt de kvinder, vi har interviewet, at dette bliver italesat. Dette mønster kender vi fra andre undersøgelser, og det underbygges også af undersøgelsen her fra Videncenter for God Arbejdslyst, som viser, at mænd oplever lidt bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv end kvinder, og at ældre oplever bedre balance end deres yngre kolleger på arbejdsmarkedet.
Vores undersøgelse fra universitetet viser også, at de 30-39-årige og de 40-49-årige har oplevet en lidt forbedret balance mellem arbejdsliv og privatliv under coronapandemien. Det samme viser undersøgelsen bag nærværende rapport. Det er netop dem, der har fået mere tid med familien derhjemme som følge af mere fleksibelt arbejde hjemmefra, hjemmeskole, aflysning af mange fritidstilbud og mindre sociale cirkler. ”Jeg var hjemme, så snart jeg havde lukket computeren”, som en af interview-personerne i vores undersøgelse udtrykker det, og den ekstra tid hjemme opleves som en gevinst for familielivet.
Vores interviewmateriale udpeger ydermere to forhold, som digitalt arbejde hjemmefra har skubbet til, og som er betydningsfulde for samspillet mellem det personlige og professionelle. Nemlig arbejdsdagens overgange og de kollegiale relationer.
Mange beretter om, at overgangene mellem forskellige arbejdsopgaver og mellem arbejde og fritid forandres og bliver mere ”diffuse” i det digitalt forankrede hjemmearbejde.4 Mest konkret nævnes transporten mellem arbejde og hjem som et rum, der trods bøvl og tidsrøveri også udgør en betydningsfuld mental pause, hvor man lige kan nå at omstille sig. Men det gælder også overgange mellem møder og andre arbejdsaktiviteter.
Arbejdskalenderen er fyldt med digitale møder back-to-back uden den lille pause, hvor man small-talker lidt med kollegerne og tanker en kop kaffe, mens man bevæger sig til mødelokalet fra sit kontor. ”Det kan være en udfordring, at man nogle dage har siddet i Teams-møder fra 9 til 16, og så er man helt bombet i hovedet”, som én beskriver det.
Pausen forsvinder, fordi det digitale format gør det logistisk muligt at gå direkte fra det ene til det andet, og det kræver således en aktiv indsats at holde fast i de små pauser. Manglen på overgange i løbet af dagen kan gøre det vanskeligere at koble af fra arbejde.
De små pausers karakter har også ændret sig. Fra at blive brugt til at sludre med kollegaerne og således vedligeholde sociale relationer på arbejde, bliver de brugt alene med vasketøj, frisk luft og – for nogen – en følelse af ensomhed eller – for andre – med at ”drikke en kop kaffe med min partner” eller på anden vis tjekke ind med familien. På den måde bliver det personlige liv mere tydeligt vævet ind i arbejdsdagen – måske på bekostning af det uformelle fællesskab på arbejdspladsen.
Corona har for os fungeret som et forstørrelsesglas for nogle af de grundlæggende brydninger mellem det professionelle og det personlige, som har været undervejs over en længere årrække, og er forstærket af digitale mediers mellemkomst.
- Stine Lomborg, Lektor, Københavns UniversitetEn del interviewpersoner fortæller om, at de oplever at kommunikationen mellem kollegaer bliver anderledes, men ikke nødvendigvis ringere, når den foregår digitalt. Først og fremmest bliver den mere opgavefokuseret.
For mange har distancearbejdet for eksempel avlet mere formel mødeaktivitet, dels fordi man ikke lige kan drøfte og afklare en sag ad hoc på kontoret, og dels fordi mange har oplevet et øget behov for koordinering, videndeling og tydelig italesættelse af arbejdsopgaver, så man føler, at man laver noget i fællesskab. Flere beretter, at de oplever, at den digitale arbejdsplads har givet dem en bredere kontaktflade i organisationen. Hvor de tidligere havde daglig kontakt med de fysisk nærmeste kollegaer, kobler de digitale møder i højere grad de fagligt relevante kollegaer sammen.
Det bliver omtalt som en gevinst, når du udvider dit kollegiale netværk – især ift. det faglige. Men samtidig betyder fraværet af smalltalk uafhængig af konkrete arbejdsopgaver, at flere mangler det sociale på arbejdspladsen. De færreste beskriver tiltag med sociale zoommøder og fredagsbarer med begejstring.5 Fraværet af uformel sludren om dette og hint bidrager også til, at man kan føle sig mere ensom i sit arbejde og har mindre incitament til at møde ind på kontoret igen.
En mulig konsekvens af den beskrevne forandring i arbejdets sociale karakter er en øget oplevelse af individualisering i arbejdet, men også – interessant nok – en tydeligere indhegning af det professionelle domæne som udelukkende professionelt. Hvad det betyder for effektivitet og kollektive omgangsformer på arbejdspladsen i det lange løb, ved vi endnu ikke.
Men undersøgelsen fra Videncenter for God Arbejdslyst kan måske give en indikation. Den viser bl.a., at de, der har haft mulighed for at møde ind på arbejdspladsen i hvert fald delvist, også har den højeste arbejdslyst. Det kunne hænge sammen med, at de derved har bibeholdt både en fast arbejdsrytme med tydelige overgange og den uformelle kollegiale kontakt, som føjer et personligt element til arbejdet. Det kan tillige være et bolværk mod ensomhed.
Vores egne foreløbige, kvalitative forskningsresultater peger på, at fordele og udfordringer ved både digitalt arbejde på afstand og fremmøde på arbejdspladsen måske balanceres bedst ved at tilrettelægge arbejdet, så det muliggør både hjemmearbejde og at møde fysisk ind, så det også tager hensyn til den enkeltes situation.
Denne artikel indgår i rapporten ”Balance – harmoni eller hamsterhjul”. Du kan læse hele rapporten her krifa.dk/indeks11-balance.
