Lønspecialist Heidi Hovmann Nonbo lister her tre vigtige ting, du skal vide om mindsteløn:
Mindsteløn er den løn, som en arbejdsgiver som minimum skal betale sin medarbejder. Derfor kaldes den også for minimumsløn.
Heidi Hovmann Nonbo påpeger dog, at der ikke er nogen lov om minimumsløn i Danmark.
Det gælder både manglen på mindsteløn for en ufaglært og faglært.
Overenskomster spiller i dag en stor rolle for reglerne om mindsteløn.
For hvis du er dækket af en overenskomst på din arbejdsplads, er du beskyttet mod lave lønninger.
En overenskomst sikrer dig, at du som minimum får en bestemt løn. Den skal din arbejdsgiver efterleve, når du får løn.
Målet er, at du som medarbejder får fair lønninger for dit arbejde og er sikret andre vigtige arbejdsrettigheder.
I nogle overenskomster er der ingen mindsteløn, men til gengæld en normalløn.
Den er højere end mindsteløn.
Normalløn er groft sagt en fast aftale om, hvilken løn du skal have. Den fastsættes som udgangspunkt ikke ud fra personlige kompetencer.
Er du ikke omfattet af en overenskomst med mindsteløn eller normalløn, kan din arbejdsgiver reelt selv bestemme, hvad du bliver betalt i løn. Der er ingen specifik overenskomst at følge.
Når du ikke arbejder under en overenskomst, er det vigtigt, at du selv undersøger, hvad du kan forvente i løn.
Det er derfor en god idé, at du tjekker, hvad andre inden for samme branche og område som dig tjener. Dette kan du bruge til at positionere dig bedre i en lønforhandling.
Uden en overenskomst kræver det, at du selv får forhandlet dig til en rimelig løn.
Til en lønforhandling er de tre vigtigste punkter:
Dem kan du blive meget klogere på i vores guide til, hvordan du får den bedste lønforhandling.
Ifølge Heidi Hovmann Nonbo er det vigtigt at være opmærksom på, at du ikke får en alt for lav løn.
Får du en meget lav løn, kan det få betydning for din ret til dagpenge.
Du skal i løbet af de sidste 3 år have haft en vis indkomst for, at din a-kasse kan udbetale dig penge som ledig.
Der er forskel på, om du får mindsteløn under 18 år som ungarbejder, eller om du får mindsteløn over 18 år.
Mindstelønnen under 18 år vil naturligt være lavere end den over 18 år.
Børn under 13 år må ifølge Arbejdstilsynet som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver. Derfor er mindstelønnen for ungarbejdere under 18 i aldersgruppen 13-17 år.
Heidi Hovmann Nonbo understreger, at der ikke er generelle regler for, hvad du skal have i mindsteløn.
I hvert fald ikke nogen, der dækker over alle fag og brancher.
Her skal du igen kigge på din overenskomst inden for dit fagområde for at finde ud af, hvad mindstelønnen er.
Får du ikke den løn, som du er berettiget til via din overenskomst?
Så er det vigtigt at reagere.
I den situation kan du gøre følgende:
Det er vigtigt at have styr på overenskomsten, hvis du vil være sikker på at opdage, hvis du får for lidt i løn.
Får du mindre end mindstelønnen, skal du først tage fat i din arbejdsgiver og gøre opmærksom på problemet. Det er altid en god idé at forsøge at indgå en dialog.
Har du ikke held med at trænge igennem til arbejdsgiver, kan du altid kontakte en af vores jurister og lønspecialister. De hjælper dig med den videre proces.
Som loven ser ud i dag, er der ingen grænse for, hvor lav en løn arbejdsgivere må give medarbejdere uden en overenskomst. Og mange har ikke en overenskomst.
Faktisk fortæller vores politiske konsulent Rolf Weber, at 40 % af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked ikke har en overenskomst.
Derfor trænger den danske model (den måde vores arbejdsmarked er indrettet på) efter vores mening til en opgradering med en lovbestemt mindsteløn, der sikrer alle minimumsbetaling.
En lovbestemt mindsteløn i alle EU-lande er tilmed den korteste vej til at undgå social dumping og sikre et godt fundament for god arbejdslyst.