Konflikt-nedtrappende kommunikation
Brug dit sprog til konfliktnedtrapning
Den måde vi taler til hinanden på, er ret afgørende for at nå frem til en løsning på en uoverensstemmelse eller en konflikt. Dit sprog kan nemlig virke både konfliktoptrappende og konfliktnedtrappende.
Men betoninger, stemmeføring og kropssprog er naturligvis også vigtigt, da vi ”hører følelser”, før vi hører ord. Så hvis vi med alt andet, end det vi siger, signalerer fjendtlighed og vrede, så er det vi siger ligegyldigt.
Optrappende og nedtrappende konfliktsprog
Hvis du står midt i en konflikt, kan det være svært at holde hovedet koldt. Men her er det ekstra vigtigt at prøve at have et konfliktnedtrappende sprog.
Lykkes det vil modparten sandsynligvis føle sig hørt og anerkendt og falde ned, så I sammen kan finde en fælles løsning på konflikten.
| Optrappende sprog | Nedtrappende sprog |
|---|---|
| Går efter at få ret | Prøver at forstå den anden part |
| Går efter personen (”Det er også bare dig, der...”) | Giver plads til forskelligheder |
| Fokuserer på andres fejl og mangler | Nysgerrige spørgsmål til modpartens syn på sagen |
| Placerer skyld | Fokuserer på muligheder |
| Fokuserer på det, der er sket tidligere | Tager ansvar for sin del af konflikten |
| Generaliserer (”altid” og ”aldrig”) | Konkretiserer og giver eksempler |
| Råber og afbryder | Taler roligt, lytter til ende og taler i ’jeg-form’ |
| Bruger afvisende kropssprog (ser bort eller på uret, lægger armene over kors, peger anklagende…) | Bruger imødekommende kropssprog (ser på den anden, nikker anerkendende, holder armene åbne…) |
Det er ikke personen, der er bøvlet – det er situationen
Jo før vi griber fat i konflikten jo bedre. Når du står i en konflikt, skal du forsøge at stoppe op og begynde en dialog og være nysgerrig og interesseret i modparten.
De fleste mennesker synes konflikter er ubehagelige, og vil gerne have dem overstået i en fart. Bliv i konflikten selvom det måske føles ubehageligt, så du får tid til at spørge ind.
Det er selve situationen, som er besværlig. Det er ikke personen. Så hold dig til sagen. Begynd med at prøve at forstå den anden, og først derefter skal du forsøge at få modparten til at forstå dit synspunkt.
Jeg-sprog og du-sprog
Når vi står i en konflikt, kommer vi meget hurtigt til at prøve at gætte på, hvad den anden tænker og har det.
Her kan det hurtigt gå galt, fordi vi ofte gætter forkert på den andens motiver og tanker. Modparten kan føle sig angrebet, hvis man under en konflikt bruger ”du-sprog” a la ”du kommer også altid for sent til møderne” eller ”du siger aldrig godmorgen og ser altid så sur ud og kigger væk, når du går forbi mig” osv.
Skal vi opnå en god dialog er det vigtigt, at vi bliver på vores egen banehalvdel og taler i ”jeg-sprog”.
Her taler vi med os selv som udgangspunkt og holder fokus på, hvordan vi selv har det og påvirkes af en situation. Samtalen får herved et mere konstruktivt udgangspunkt, når vi f.eks. i stedet siger ”Når vi ikke kan begynde mødet til tiden, fordi vi venter på dig, så bliver jeg bekymret for, om vi kan nå det vi skal igennem på mødet”, eller ”Jeg bliver usikker på, om jeg har gjort noget forkert, når du ikke siger godmorgen og kigger væk fra mig, når du møder ind”.
At bruge ”jeg-sprog” er meget effektivt, men også meget vanskeligt. Især når bølgerne går højt, og man ikke får stoppet op og trukket vejret, inden man reagerer i en konflikt.
Åbne spørgsmål løsner op
Skal du løse en konflikt er det en god ide at spørge ind til behovet hos den, du står overfor. Spørg ”hvad har du brug for?” Lyt til svaret. Uden at afbryde.
Når der er konflikter, er der ofte mange frustrationer og modparten føler sig ikke hørt og forstået. Det betyder ikke, at du nødvendigvis kan indfri alle de behov, der er. At begynde med at anerkende at behovet findes er ofte et skridt på vejen til, at I sammen kan prøve at finde en fælles løsning.
Når du skal have parterne i en konflikt til at åbne op og fortælle om deres tanker og oplevelser er det en god ide at tænke i ”hv-spørgsmål”. Altså spørgsmål som man ikke bare kan svare ja eller nej til.
Det kunne være spørgsmål a la:
Hvordan oplevede du situationen?
Hvad tror du modpartens intentioner var med det vedkommende sagde til dig, som gjorde dig vred/ked af det?
Hvad ser du af muligheder for at finde en løsning?
Hvad har du behov for nu?
Hvad har du brug for fra mig som leder?
”Hvorfor” er derimod ikke en god spørgeform, da spørgsmål, der begynder med ”hvorfor” hurtigt kan fortolkes anklagede; ”hvorfor reagerede du så vredt”, ”Hvorfor gjorde du ikke det, vi havde aftalt” osv.
