Forstå den danske model
I 1899 var fronterne hårdt optrukket:
Arbejdsgiver på den ene side og arbejderne på den anden side.
Og da 400 jyske snedkersvende var utilfredse med, at de fik mindre i løn end snedkere på Fyn og Sjælland, eskalerede det til storkonflikt med op til 40.000 lockoutede arbejdere. Det var op mod halvdelen af den danske arbejdsstyrke på den tid.
5. september 1899: Den danske model ser dagens lys
Efter 100 dage førte storkonflikten til Septemberforliget.
Septemberforliget var en aftale med Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening på den ene side og De samvirkende Fagforbund på den anden side. Altså de organisationer, der senere blev til LO - Landsorganisationen i Danmark (FH siden 2018) og DA – Dansk Arbejdsgiverforening.
Det betød aftalen:
- Løn og arbejdsvilkår skulle fremadrettet fastlægges gennem forhandlinger mellem de relevante parter
- Arbejderne fik ret til at organisere sig og forhandle kollektivt
- Arbejdsgiver fik retten til at lede og fordele arbejdet. (Det, der også kaldes ledelsesretten)
- Strejke og lockout kunne fremadrettet nu kun lovligt bruges i forbindelse med overenskomstforhandlinger – også kaldet fredspligten.
- Begge parter indvilgede i, at de ikke måtte støtte konflikter i overenskomstperioderne.
Arbejdsmarkedets grundlov
Punkterne blev - sammen med en aftale om, at Staten kun måtte gribe ind i konflikter, der var skadelige for samfundet – udgangspunktet for den danske model, arbejdsmarkedets grundlov.
Hvordan ser fremtiden ud for den danske model?
Den danske model har gjort det godt og har givet os et velfungerende arbejdsmarked – ingen tvivl om det!
Men arbejdsmarkedet er under forandring i disse år.
Det danske arbejdsmarked i dag
Medlemmerne af fagforeninger i dag har forskellige politiske holdninger og mange melder sig ind i fagforeninger, der bygger på andre værdier end de traditionelt socialdemokratiske foreninger.
Det giver færre medlemmer i de traditionelle fagforeninger – og alligevel er det langt hen ad vejen de traditionelle fagforeninger, der fortsat sætter dagsordenen.
Paradoksalt nok står vi nu i en situation, hvor samfundet hylder mangfoldighed på alle parameter – altså bortset fra foreningsfriheden.
Den danske model trænger til at blive opdateret
Den danske model trænger altså til en opdatering, så den bliver tidssvarende og inkluderende, og kan hjælpe os alle med at løse de udfordringer, vi sammen møder her knapt 125 år senere.
Krifa foreslår
Vi ønsker en samskabende fagbevægelse, hvor der er plads til alle arbejdsmarkedets parter, så flest mulige lønmodtagere er repræsenteret ved forhandlingsbordene.
På den måde sikrer vi de bedst mulige vilkår for os alle i vores arbejdsliv og dermed de bedste vilkår for det samlede danske arbejdsmarked.
Bliver det et kompleks puslespil at få til at gå op?
Ja, det gør det. Men det er demokratiets grundvilkår: at give alle berørte lønmodtagere en stemme – også dem, man ikke er enige med.