Kortisol og stress – lær stresshormonet at kende

Hvad er kortisol?

Kortisol er et hormon, der frigives som en del af kroppens respons på stress. Derfor kaldes det også for stresshormon.

Når vi står i en stressende situation, øges vores stresshormoner. Med andre ord: kortisolniveauet stiger. Sammen med adrenalin udgør kortisol et stressmakkerpar, der får kroppen til kortvarigt at yde ekstra i stressede situationer.

5 gode råd til at mindske kortisol- og stressniveau

Få et dybere indblik i de fem råd, når vi her zoomer ind på dem.

1. Dyrk motion

Motion er et af de vigtigste redskaber til at dæmpe stresshormoner. Når du motionerer, stiger niveauet af kortisol. Motion og fysisk anstrengelse er derfor en slags kortvarig stress.

Men når du er færdig med den fysiske aktivitet, kan stresssystemet bedre slappe af. Og kortisolen daler til et lavere niveau, end før du motionerede. Speciallæge i arbejds- og samfundsmedicin Bo Netterstrøm påpeger, at motion kort sagt brænder stresshormonerne af. Samme effekt får du ikke, hvis du slapper af.

Dog er det altid vigtigt at lytte til din krop. Hvis du får det dårligt af den fysiske aktivitet, bør du skrue ned for intensiteten.

2. Undgå alkohol

Efter en lang og hård dag kan det være fristende at nyde et glas vin. Bare lige for at få skuldrene til at sænke sig.

Men alkohol har ifølge Sundhedsstyrelsens Patienthåndbog en negativ virkning på niveauet af kortisol. For selvom du kan føle, at alkoholen har en afslappende effekt, øger det i stedet stresshormonerne.

3. Brug afspændingsteknikker

Med afspændingsteknikker kan du give hjernen en nødvendig pause, hvis kortisol suser rundt i kroppen.

Dybe åndedræts- og afspændingsøvelser kan styrke din evne til at holde fokus. Det kan være med til at reducere stresshormoner, fordi krop og tanker får hjælp til at falde til ro.

Du kan bruge længere øvelser, men også korte kan give dig det vigtige pusterum i løbet af en dag.

4. Skab struktur

Øv dig i at skabe god struktur og effektiv tidsstyring i dit arbejdsliv. Planlæg arbejdsdagen og disponér din tid i arbejdskalenderen. Det kan øge overblik og trivsel.

Prioriter gerne dine opgaver og sæt realistiske mål. Det kan være med til at give en følelse af kontrol over dit arbejdsliv – og ikke den anden vej rundt.

5. Vær nysgerrig på stressfaktorer

Oplever du en ubalance i dit arbejdsliv? Det springende punkt kan være nysgerrighed. Spørg dig selv, hvad der belaster dig.

Når du har rettet din nysgerrighed og opmærksomhed mod stressfaktorerne, kan du lettere handle og genskabe balancen i dit hverdags- og arbejdsliv. Det kan have positiv effekt på kortisol- og stressniveau.

Kortisol og stress – den gode og den dårlige

Kortisol kan ifølge Migræne- og Hovedpineforeningen både være gavnligt og skadeligt for kroppen.

Hormonet udstyrer kroppen med energi til at klare en akut stresset situation. Et kortvarigt højt niveau af kortisol kan gøre dig effektiv og klar til at yde en ekstra indsats – og endda styrke dit immunsystem, påpeger Sundhedsstyrelsen.

Men en høj produktion af kortisol gennem en længere periode kan påvirke kroppen negativt. De celler, der plejer at reagere på kortisol, gør det efterhånden mindre og mindre. Det betyder, at kroppens evne til at sænke stressniveauet bliver dårligere.

Også cellerne i de dele af hjernen, der står for hukommelsen, fornyr sig ikke længere. Det kan få negativ indflydelse på hukommelsen og for nogle vise sig som et stresssymptom med hukommelsesbesvær.

Professionel hjælp og skræddersyede værktøjer

Har du gennem længere tid følt dig stresset? Og oplever du flere symptomer på stress? Så kan det være en god idé at reagere på din krops signaler.

Vores team af psykologer og psykoterapeuter anbefaler altid, at du efter 2-4 uger handler på det, din krop forsøger at fortælle dig.

I Krifa tilbyder vi professionel hjælp til din stress og trivsel, som kan hjælpe dig med at genskabe balancen i dit arbejdsliv.