Bliv en bedre leder på seks minutter

Videncenter for God Arbejdslyst har sammen med Ledertid, der formidler ledelsesfaglig viden, produceret fem korte læringsvideoer. Se dem her og få konkrete råd til, hvordan du bliver en bedre leder.

Sæt mål der giver mening for medarbejderen

Claus Elmholdt, faglig direktør i konsulentfirmaet LEAD og lektor i ledelsespsykologi ved Aalborg Universitet, forklarer med inspiration fra ledelses-eksperten Simon Sinek, hvorfor det ikke er nok kun at sætte en retning. Som leder skal du også kunne synliggøre en højere mening med arbejdet og sætte mål, der giver mening for dit team.

Vil du se mere?

Har du lyst til at se mere, om hvordan du bliver en bedre leder, kan du klikke videre her, og se læringsvideoerne fra Ledertid i deres fulde længde.

Bliv en bedre rollemodel for dine medarbejdere

Morten Illum Skaarup, filialdirektør i Danske Bank i Randers, valgte en ny kurs som leder efter en periode med angst og indlæggelse på sygehusets hjerteafdeling. I stedet for at fremstå som en ufejlbarlig leder, står han nu mere ved sig selv og viser sine usikkerheder over for medarbejderne.

Sådan skaber du arbejdslyst i praksis

Marianne Ehlers, chef for beskæftigelsesområdet og lederne i Krifas 16 afdelinger, arbejder hver dag for at omsætte Krifas god arbejdslyst mission. I videoen fortæller hun om, hvilke praktiske greb man kan bruge som leder, når missionen skal omsættes fra hensigtserklæringer til realitet – i en travl hverdag.

Vil du se mere?

Har du lyst til at se mere, om hvordan du bliver en bedre leder, kan du klikke videre her, og se læringsvideoerne fra Ledertid i deres fulde længde.

Selvledelse i med- og modvind

For Morten Ditmer, CEO i digitaliseringshuset Ditmer A/S, er selvledelse en kerneværdi. Det er en forudsætning for, at organisationer kan opretholde en høj anciennitet i et jobmarked med hård konkurrence. Med hvad sker der med idealet om selvledelse, når organisationen bliver presset?

Lad din feedback skabe fælles læring

Pia Stevn, chefkonsulent og ledelsesrådgiver i UKON, argumenterer i denne video for, at feedback skal bruges som en fælles lærings- og motivationsfaktor i dagligdagen. Vil man være blandt de bedste, skal man hjælpe hinanden med at lære og blive endnu bedre hver dag – tæt på opgavens løsning og i samarbejdet om den.

Vil du se mere?

Har du lyst til at se mere, om hvordan du bliver en bedre leder, kan du klikke videre her, og se læringsvideoerne fra Ledertid i deres fulde længde.

Flere værktøjer til dig, som er leder

Krifa er en moderne fagbevægelse, som arbejder for trivsel og god arbejdslyst hos både medarbejdere og ledere. I vores Videncenter for God Arbejdslyst undersøger vi løbende, hvad der skaber trivsel, og vi udvikler bl.a. værktøjer, som kan hjælpe dig og andre ledere til at fremme arbejdslysten gennem ledelse.