Opsigelsesvarsler
Bliver du sagt op, eller ønsker du selv at sige op? Find alt om opsigelsesvarsler fx hvilke regler, du er beskyttet af – afhængigt af, om du funktionær eller ej og se, hvilket opsigelsesvarsel du har, hvis du selv ønsker at sige op.
4 ting du skal være opmærksom på hvis du bliver sagt op
1. Har du fået det rigtige opsigelsesvarsel? – Sig ikke ja til et kortere opsigelsesvarsel, end du har ret til,
2. Er årsagen til opsigelsen rimelig? – Er du ikke enig i årsagen til opsigelsen, skal du kontakte os straks, du har fået opsigelsen.
3. Har du fået opsigelsen på skrift? – Som funktionær har du faktisk krav på en skriftlig opsigelse.
4. Har du Lønsikring hos Krifa Forsikring A/S? - Husk at melde ledigheden til Krifa Forsikring A/S senest 14. dage efter opsigelsen.
Opsigelsesvarsler – kort fortalt
Dine rettigheder på det danske arbejdsmarked er beskyttet af lovgivning fx Ferieloven og Barselsloven. Andre steder er du beskyttet af overenskomster fx hvis du eller dit barn bliver syg eller du bliver fyret. Og så er der Funktionærloven. Funktionærloven er er en kombination af lovgivning og overenskomst og dækker – sammen med gruppen af ansatte på funktionærlignende vilkår - størstedelen af de danske lønmodtagere.
Hvad indeholder funktionærloven?
Funktionærloven indeholder blandt andet skærpede bestemmelser om opsigelsesvarsler og beskyttelse mod usaglige opsigelser – bestemmelser, som mange overenskomster i dag læner sig op ad.
Hvis du bliver opsagt
Hvid du bliver opsagt, er det derfor vigtigt, at du med det samme afklarer, om du er funktionær, ansat på funktionærlignende vilkår eller ikke-funktionær? Når det er afklaret, er det nemlig nemmere at gennemskue, hvilke rettigheder du har i forbindelse med opsigelsen.
Ofte kan du se i din ansættelseskontrakt, hvordan du er stillet.
Er du funktionær eller ansat på funktionærlignende vilkår?
Du skal opfylde tre krav for at være funktionær:
1. Du skal arbejde mere end 8 timer om ugen i gennemsnit
2. Du skal være ansat i en tjenestestilling – det betyder, at du skal være ansat som lønmodtager
3. Du skal være ansat indenfor et af nedenstående arbejdsområder:
Køb, handel og kontor - fx | Butiksansatte, sælgere, ejendomsmæglere, bankansatte og receptionister |
Teknisk bistandsydelse - fx | Tekniske tegnere, reklametegnere, laboranter og maskinteknikere |
Klinisk bistandsydelse - fx | Klinikassistenter, fysioterapeuter, dyrelægeassistenter og tandlæger |
Ledelse - fx | Mellemledere, formænd og værkførere |
Ansættelse på funktionærlignende vilkår
• Du kan godt have funktionærlignende vilkår, selv om du ikke nødvendigvis er det i Funktionærlovens forstand. Det er det, der nogle steder kaldes at være ansat på funktionærlignende vilkår.
• Det betyder, at arbejdspladsen har aftalt funktionærstatus på sine ansatte.
• Det ses ofte inden for det offentlige område, hvor der er en række områder, der traditionelt ikke hører under Funktionærloven, men som er aftale reguleret af hele eller dele af Funktionærloven. Et godt eksempel er FOA’s overenskomst med kommunerne fra 2022, §10.
Opsigelsesvarsler: Hvilke regler gælder for dig?
Din arbejdsgiver skal oplyse om dit opsigelsesvarsel i din ansættelseskontrakt. Alternativt skal der være henvist enten til en konkret overenskomst eller til funktionærlovens opsigelsesvarsler.
Hvis du er omfattet af en overenskomst
Har du brug for hjælp til at finde din overenskomst? Så ring til os – så hjælper vi dig med at finde dit opsigelsesvarsel.
Opsigelsesvarsel funktionærloven
Hvor langt et opsigelsesvarsel som funktionær du har krav på, afhænger af din anciennitet – altså af hvor lang tid du har været ansat.
Funktionærlovens opsigelsesvarsler:
Ansættelsestid | Opsigelsesvarsler |
0-3 måneder med aftalt prøvetid |
14 dage Du skal have modtaget opsigelsen senest 14 dage, før prøvetiden udløber |
0-6 måneder |
1 måned Du skal have modtaget opsigelsen inden for de første 5 måneder |
6 måneder - 3 år |
3 måneder Du skal have modtaget opsigelsen inden for 2 år og 9 måneder |
3 år - 6 år |
4 måneder Du skal have modtaget opsigelsen inden for 5 år og 8 måneder |
6 år - 9 år |
5 måneder Du skal have modtaget opsigelsen inden udgangen af 8 år og 7 måneder |
Over 9 år |
6 måneder Hvis du modtager en opsigelse efter 8 år og 7 måneders ansættelse |
Hvis du selv vil sige op
Du kan sige op med en måneds varsel til udgangen af en måned - med mindre andet er aftalt.
Er du stadig i din prøvetid? Dit opsigelsesvarsel fremgår det i din kontrakt. Typisk har du 14 dages varsel, men hvis ikke andet er aftalt, kan du sige op med én dags varsel.
Opsigelsesvarsel timelønnede
Er du timelønnet? Så afhænger dit opsigelsesvarsel af, om du er funktionær eller ej:
Opsigelsesvarsel for funktionær - timelønnet | Du kan sige op med en måneds varsel til udgangen af en måned - medmindre andet er aftalt i din ansættelseskontrakt. |
Hvis du ikke er funktionær – opsigelsesvarsel |
Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os. |
Opsigelse med øjeblikkelig virkning
I udgangspunktet kan du ikke blive opsagt med øjebliklig virkning – medmindre du har misligholdt din ansættelsesaftale. Så kan du nemlig bortvises.
Læs om hvordan du er stillet, hvis du bliver bortvist.
Godt at vide! Hvis du bliver opsagt efter 120 sygedage
- Står der i din kontrakt, at du kan opsiges med forkortet opsigelsesvarsel efter 120 sygedage?
- Så betyder det, at dit opsigelsesvarsel er forkortet til én måned til udgangen af en måned – uanset din anciennitet.
- Vigtigt: Du skal stadig være syg på opsigelsestidspunktet.
Bliver du opsagt med et forkortet opsigelsesvarsel? Så tag endelig kontakt til os – så tjekker vi grundlaget for opsigelsen.
Opsigelsen skal være rimelig
Det er en konkret vurdering, om din opsigelse er i orden. Der findes nemlig mange forskellige love og regler, som er med til at afgøre opsigelsens rimelighed.
Hvornår er du særligt beskyttet?
I en række situationer kan du være særligt beskyttet i forbindelse med opsigelse. At være særligt beskyttet betyder, at din arbejdsgiver skal kunne godtgøre, at opsigelsen ikke skyldes din særlige situation.
Du kan være særlig beskyttet, hvis du bliver opsagt på grund af:
- graviditet, barsel eller adoption.
- dit køn.
- længerevarende sygdom eller handicap.
- race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse.
- din alder.
- at du arbejder på deltid, eller fordi du har ønsket deltidsarbejde.
- virksomhedsoverdragelse.
- medlemskab af en bestemt fagforening.
- at du er valgt som arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant.
- at du passer dit handicappede barn.
- fravær af familiemæssige årsager.
Bliver du opsagt, selv om du er særligt beskyttet? Så kan det betyde, at din arbejdsgiver skal betale godtgørelse for at have opsagt dig, medmindre arbejdsgiver kan dokumentere opsigelsens rimelighed.
Sådan skal du forholde dig i opsigelsesperioden
Du skal være loyal over for din arbejdsgiver
Du har pligt til at være loyal over for din arbejdsgiver i opsigelsesperioden.Det betyder, at du skal møde på arbejde som normalt, medmindre andet er aftalt. Du må heller ikke selv starte eller begynde at arbejde i en konkurrerende virksomhed, så længe du stadig er ansat.
Når dit opsigelsesvarsel er udløbet
Selvom din ansættelse er slut, når opsigelsesvarslet udløber, er der alligevel en række forhold, du skal være opmærksom på:
- Er du omfattet af en ansættelsesklausul? Så skal du være opmærksom på, hvad det fx betyder for dine muligheder for at blive ansat hos en konkurrent eller hos din nuværende arbejdsgivers kunder og leverandører. Du kan også læse om reglerne i Lov om forretningshemmeligheder, som gælder, uanset om du har aftalt en klausul eller ej.
- Er du uden arbejde efter opsigelsesperiodens udløb? Se, hvordan du melder dig ledig.
Kickstart din jobsøgning - allerede i opsigelsesperioden
Få blandt andet hjælp til at gøre din jobsøgning endnu skarpere og rådgivning om brancheskift, kursus og uddannelsesmuligheder.
Læs om dine mulighederBortvisning: Hvis du bliver bortvist
En bortvisning er en øjeblikkelig afslutning af din ansættelse. Du er altså fyret med øjeblikkelig virkning og uden hensyn til dit opsigelsesvarsel.
Hvornår kan du bortvises
Din arbejdsgiver kan bortvise dig, hvis du groft har misligholdt ansættelsesaftalen. Det kan fx være ved vold, tyveri, udeblivelse, grov illoyalitet eller grov tilsidesættelse af dine arbejdsopgaver. Det kan også være på grund af andre forhold, som du er blevet advaret om, at det vil kunne føre til en bortvisning, hvis det gentog sig.
Mulige konsekvenser af en bortvisning
Du får kun løn frem til bortvisningsdatoen. I nogle tilfælde vil din arbejdsgiver tilbageholde din sidste løn i det tilfælde af, at der bliver rettet et erstatningskrav mod dig for misligholdelsen.
Derudover vil du få karantæne fra dagpenge, hvis du søger dagpenge fra a-kassen.
Uberettiget bortvisning
Er bortvisningen uberettiget, kan vi hjælpe dig med at få erstatning for den løn, du skulle have haft i en opsigelsesperiode og måske en godtgørelse for urimelig afskedigelse.Det skal du gøre hvis du bliver bortvist
- Først skal du være helt sikker på, om du er blevet bortvist. Kontakt os med det samme, hvis din arbejdsgiver har bedt dig om at gå hjem, og du ikke har fået noget på skrift.
- Få altid bortvisningen på skrift, så du undgår misforståelser.
- Kontakt os med det samme. Hvis vi vurderer, at bortvisningen er uberettiget, er det vigtigt, at vi straks får reageret over for din arbejdsgiver - ellers kan du miste en eventuel erstatning eller godtgørelse.
- Meld dig ledig. Du skal melde dig ledig på jobnet.dk med det samme - også selv om bortvisningen er uberettiget. Du kan nemlig kun afvikle en karantæne i a-kassen i en periode, hvor du er meldt ledig hos jobcentret og i a-kassen - hvilket er vigtigt, hvis bortvisningen senere viser sig at være berettiget.
Fritstilling: Hvis du bliver fritstillet
Bliver du fritstillet, betyder det, at du ikke skal møde på arbejde i din opsigelsesperiode. Sørg altid for at få din fritstilling på skrift, så der ikke opstår tvivl om, at du er fritaget for at møde på arbejde.
Det skal du være opmærksom på under din fritstilling:
Ingen mødeplig |
At være fritstillet betyder, at du ikke skal møde på arbejde i fritstillingsperioden.. |
Løn |
Du får din normale løn i fritstillingsperioden. Som udgangspunkt har du også stadigvæk ret til goder som fri telefon, fri bil eller den skattemæssige værdi af disse. Andet kan dog være aftalt. |
Nyt job? |
Er du fritstillet, har du pligt til at søge nyt arbejde. Det har du, fordi din tidligere arbejdsgiver kan modregne indtægten fra dit nye arbejde i den løn, de skal udbetale dig i fritstillingsperioden. Det hedder tabsbegrænsningspligt. Der er andre regler for modregning, hvis du er funktionær. Men du har som funktionær stadig pligt til at søge andet ikke konkurrerende arbejde, mens du er fritstillet. Får du som funktionær andet arbejde i fritstillingsperioden? Så er det vigtigt, at du kontakter os. |
Loyalitet | Du er stadig ansat i fritstillingsperioden, og du er fortsat omfattet af loyalitetspligten over for din arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke må starte en konkurrerende virksomhed eller starte i job hos en konkurrent i fritstillingsperioden. Ønsker du at begynde hos en konkurrent eller starte en konkurrerende virksomhed, før fritstillingsperioden er udløbet? Så er du nødt til at opsige din stilling og fratræde den, før du begynder det nye sted. |
Ferie |
En fritstilling er også et varsel om afholdelse af ferie – så vidt det kan lade sig gøre Hvor længe du er fritstillet, har betydning for, hvor meget ferie du skal holde. |
Suspension: Hvis du bliver fritaget for tjeneste
En suspension eller en fritagelse fra tjenesten er din arbejdsgivers tilkendegivelse af, at du indtil videre ikke skal møde på arbejde.Det skal du være opmærksom på under suspension:
Stå til rådighed |
Du skal ikke møde dagligt på arbejde. Men du skal stå til rådighed, hvis din arbejdsgiver får brug for dig i opsigelsesperioden. Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op på arbejde med én dags varsel. |
Løn |
Du får din normale løn i opsigelsesperioden - ligesom du som udgangspunkt fortsat har ret til goder som fri telefon, fri bil eller den skattemæssige værdi af disse. |
Nyt job? |
Du må gerne tage andet arbejde (i en ikke-konkurrerende virksomhed), når du er suspenderet. Du skal dog kunne vende tilbage til dit nuværende arbejde med en dags varsel. |
Loyalitet |
Under suspensionen har du en loyalitetspligt over for din arbejdsgiver – præcis som var du blevet fritstillet. |
Ferie |
Din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du holder feriei en suspensionsperiode - medmindre det er udtrykkeligt aftalt og varslet efter de almindelige ferieregler. |
Vil du selv sige op?
Du har altid ret til at sige din stilling op med det opsigelsesvarsel, der står i din ansættelseskontrakt. Det gælder også, selvom du er sagt op og er i en opsigelsesperiode. Men du skal være opmærksom på, at en opsigelse kan få betydning for din ret til dagpenge. Se, hvornår du får en dagpenge-karantæne.
Hvor langt et opsigelsesvarsel skal man give sin arbejdsgiver? | Hvor langt et varsel, du skal give din arbejdsgiver, skal stå i din ansættelseskontrakt. Alternativt skal der være henvist til en konkret overenskomst eller til Funktionærlovens opsigelsesvarsler. Er du i tvivl om dit varsel? Så er du altid velkommen til at kontakte os. |
Er der nogle formelle krav til opsigelsen? |
Vi anbefaler, at du:
På denne måde har du dokumentation for, at du har givet det korrekte varsel, og at din arbejdsgiver har fået opsigelsen til tiden. |
Skal man begrunde sin opsigelse? | Du behøver ikke at give en begrundelse for din opsigelse. |
Skal man møde på arbejde i sin opsigelsesperiode? | Du har pligt til fortsat at være loyal over for din arbejdsgiver i din opsigelsesperiode, og du skal naturligvis møde på arbejde som normalt. |
Særlige regler for elever og lærlinge |
Så gælder der særlige regler, hvis du ønsker at sige op. Find reglerne for opsigelse og ophævelse af elevforholdet her. |
Lad os hjælpe dig - inden du siger op!
Det er lettere at finde nyt job, når du er i job. Vi anbefaler derfor, at du booker en jobskifte- og karrieresamtale, så vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad dit næste skridt i arbejdslivet kan være.
Andre har spurgt om
Se, hvad andre er interesseret i.
Har man ret til en fratrædelsesgodtgørelse?
Funktionærloven og nogle overenskomster giver den ansatte ret til en fratrædelsesgodtgørelse efter en længere ansættelse. Kontakt os – så undersøger vi, om det også gælder for dig.Hvordan er man stillet hvis man bliver hjemsendt?
Inden for nogle brancher giver de kollektive overenskomster din arbejdsgiver mulighed for at hjemsende dig uden normalt opsigelsesvarsel - fx hvis arbejdet må indstilles på grund af vejret, maskinstandsning, materialemangel, ordremangel eller lignende.Hvis du bliver hjemsendt af de grunde, så skal du:
- melde dig ledig og søge om dagpenge.
- kontakte os for nærmere vejledning, hvis du ikke bliver genansat inden for tre måneder,.