Forside/ Find svar/ Sygdom og arbejdsskade/ Fleksjob og ledighedsydelse
Forside/ .../ Fleksjob og ledighedsydelse

Fleksjob og ledighedsydelse

Får du en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, kan et fleksjob være en mulighed for, at du kan bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet. Her på siden kan du læse om alt, du skal vide, i forhold til at få eller have et fleksjob.


Bevilling af fleksjob, ledighedsydelse og fleksydelse

Her kan du læse om, hvordan et fleksjob bevilges, og hvilke regler du er dækket af, hvis du bliver ledig som fleksjobber. Du kan også læse om fleksydelse, som er en efterløns-lignende ordning for fleksjobbere.

Er du bevilget fleksjob? Læs mere om ansættelsesvilkår i fleksjob.


Hvem kan få et fleksjob?

For at få et fleksjob er det en forudsætning, at du:

  • har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Du kan få fleksjob selv med en meget begrænset arbejdsevne (ned til 2 timer ugentligt).
  • ikke kan få eller fastholde et job på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
  • er under folkepensionsalderen.
  • har udtømt alle muligheder for revalidering.
  • ikke modtager førtidspension.

Det er jobcentret i din kommune, der bevilger fleksjob.


Hvor lang tid kan jeg bevilges fleksjob?

Jobcentret bevilger fleksjob for en periode af 5 år. Inden perioden udløber, skal jobcentret tage stilling til, om du har ret til en ny 5-årig periode i fleksjob. Er du over 40 år, kan du efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob. Det gælder også, selv om det første midlertidige fleksjob ophører inden udgangen af 5 års perioden, fx efter ét år.


Fleksjob på din nuværende arbejdsplads

Før du kan komme i fleksjob på din nuværende arbejdsplads, skal du have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i 12 måneder.

Sociale kapitler er regler i overenskomsten, der gør det muligt at fravige overenskomstens almindelige regler for at fastholde en medarbejder eller integrere en nyansat med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet.

Særlige vilkår er relevant i de tilfælde, hvor der ikke findes en overenskomst, hvor overenskomsten ikke indeholder et socialt kapitel, eller hvor de sociale kapitler i overenskomsten ikke er tilstrækkeligt udfyldt. Særlige vilkår svarer til, hvad der ville kunne aftales efter de sociale kapitler i overenskomsten.

Du og din arbejdsgiver skal lave en skriftlig aftale, der viser, hvilke funktioner du har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn I har aftalt for at fastholde dig i ordinært job på arbejdspladsen. Den skriftlige aftale er nødvendig som dokumentation, hvis du efter de 12 måneder, skal have bevilget et fleksjob på arbejdspladsen.

Kravet om 12 måneders ansættelse efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, fx en arbejdsulykke, og der helt åbenlyst ikke er udsigt til, at du kan komme tilbage i job på ordinære vilkår.


Opfølgning på aftaler om fleksjob

Jobcentret skal holde en opfølgningssamtale med dig, når du har været ansat i fleksjob i 2½ år, og herefter hver gang der er gået 2½ år siden sidste opfølgningssamtale.

Når du har været ansat i et midlertidigt fleksjob i 4½ år, skal jobcentret udarbejde en status, hvor der tages stilling til, om du kan klare en ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.


Skal jeg blive i fagforeningen som fleksjobber?

Vi anbefaler, at du som fleksjobber bliver stående som medlem af fagforeningen. Som alle andre medarbejdere kan du også få problemer i forhold til din arbejdsgiver.

Specielt når fleksjobbet bliver etableret, er det vigtigt, at du bruger fagforeningen. Fagforeningen kan være med til at sikre, at du får den rette overenskomstmæssige løn. Og at der bliver taget højde for, at jobbet passer netop til dig og dine behov for skånehensyn, for eksempel ekstra pauser.


Skal jeg blive i a-kassen som fleksjobber?

Som fleksjobber kan du ikke få dagpenge fra a-kassen, hvis du bliver ledig, ligesom du ikke kan gå på efterløn. Der er derfor ikke grund til at blive ved med at være medlem af en a-kasse. Men det er vigtigt, at du først melder dig ud af a-kassen, når du har fået en skriftlig bevilling af fleksjob og er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen eller har taget stilling til den.


Ledighedsydelse under ferie                      

Optjening af ferie

Du har ret til ledighedsydelse under ferie i det første år, du enten er ansat i fleksjob eller har opnået ret til ledighedsydelse. I skemaet herunder kan du se, hvor meget ferie med ledighedsydelse du har ret til afhængigt af, hvornår på året du er blevet ansat i et fleksjob eller har opnået ret til ledighedsydelse.

Ansat i fleksjob eller opnået ret til ledighedsydelse

Ret til ferie med ledighedsydelse i indeværende ferieår*

Ret til ferie med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår*

1/5 til 31/7

15 dage (3 uger)

25 dage (5 uger)

1/8 til 31/12

10 dage (2 uger)

25 dage (5 uger)

1/1 til 30/4

5 dage (1 uge)

25 dage (5 uger)

*Antallet af egne optjente feriedage + feriedage med ledighedsydelse kan ikke overstige 25 dage pr. ferieår.

Hvis du selv har optjent feriepenge eller løn fra en arbejdsgiver, nedsættes antallet af feriedage med ledighedsydelse med det antal dage, du selv har optjent.

De feriedage, du kan holde med løn eller selv har optjent feriepenge til, skal du altid holde først.

Ferie på ledighedsydelse

Hvis du er ledig og har ret til ledighedsydelse under din ferie, skal du lave en aftale med jobcentret senest 14 dage før, du ønsker at holde ferie. Du kan holde din ferie i Danmark og i udlandet. Du kan ikke holde ferie i perioder, hvor der er fastsat møder med jobcentret, afgivet beskæftigelsesfremmende tilbud eller tilbud om fleksjob.

Hvis du er i fleksjob og skal modtage ledighedsydelse under hele eller dele af din ferie, skal du orientere Jobcentret inden ferien. Ellers kan du risikere at miste ret til ledighedsydelse under hele ferien.

Feriehindring

Hvis du får udbetalt dine feriepenge eller får løn under ferie på grund af en gyldig feriehindring, skal udbetalingen ikke modregnes i din ledighedsydelse.


Fleksydelse (efterlønslignende ordning for fleksjobbere)

Som fleksjobber har du ikke ret til efterløn, men du kan vælge at melde dig til fleksydelsesordningen. Det er en efterlønslignende ordning, der administreres af Udbetaling Danmark. Når du bliver visiteret til fleksjob, bliver du automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen, men du kan melde dig ud, hvis du ikke ønsker at være tilmeldt ordningen. Fleksydelsesordningen minder om efterlønsordningen.


Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.