Forside/ Find svar/ Sygdom og arbejdsskade/ Fleksjob og ledighedsydelse
Forside/ .../ Fleksjob og ledighedsydelse

Fleksjob og ledighedsydelse

Har du en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, kan et fleksjob være en mulighed for, at du kan bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet. Her på siden kan du få svar på dine spørgsmål om fleksjob.


Hvem kan få et fleksjob

Du kan få bevilget fleksjob, hvis:

  • du har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne inden for alle arbejdsområder.
  • du ikke kan opnå eller fastholde et job på normale vilkår på arbejdsmarkedet uanset støttemuligheder som for eksempel hjælpemidler og personlig assistance.
  • du ikke via revalidering kan blive i stand til at udføre et job på normale vilkår.
  • du er under folkepensionsalderen.
  • du ikke modtager førtidspension.

Vurderingen af, om din arbejdsevne er varig og væsentligt nedsat, sker ud fra både lægelig dokumentation og arbejdsprøvning.


Hvem bevilger fleksjob?

Din sag skal først behandles af kommunens rehabiliteringsteam. De vurderer, om du kan indstilles til fleksjob. Det foregår på et møde, hvor både du og din sagsbehandler fra kommunen deltager. Herefter træffer jobcentret afgørelse i din sag på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.


Hvor lang tid kan jeg bevilges fleksjob?

Jobcentret bevilger fleksjob for en periode af 5 år. Inden perioden udløber, skal jobcentret tage stilling til, om du har ret til en ny 5-årig periode i fleksjob.

Er du over 40 år, kan du efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob. Det gælder også, selvom det første midlertidige fleksjob ophører inden udgangen af 5 års-perioden, fx efter ét år.


Fastholdelsesfleksjob

Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob på den arbejdsplads, hvor du er eller senest har været ansat på almindelige vilkår.
Før du kan komme i fleksjob på din nuværende arbejdsplads, skal du have været ansat på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder.

Stort set alle overenskomster har sociale kapitler, som bl.a. forholder sig til at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne.
Hvis din arbejdsplads ikke er dækket af en overenskomst, skal du have været ansat på særlige vilkår i mindst 12 måneder. Det betyder, at der har været taget særlige hensyn til dig pga. din nedsatte arbejdsevne.

Du og din arbejdsgiver skal lave en skriftlig aftale, der viser, hvilke funktioner du har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn I har aftalt for at fastholde dig i ordinært job på arbejdspladsen. Den skriftlige aftale er nødvendig som dokumentation, hvis du efter de 12 måneder, skal have bevilget et fleksjob på arbejdspladsen.
En skriftlig aftale kan for eksempel være et referat af en samtale, du har haft med din arbejdsgiver, hvor I har lavet aftaler om dine arbejdsopgaver og særlige hensyn.

Kravet om 12 måneders ansættelse efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår gælder dog ikke, hvis du har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, fx en arbejdsulykke, og der helt åbenlyst ikke er udsigt til, at du kan komme tilbage i job på almindelige vilkår.


Opfølgning på aftaler om fleksjob

Jobcentret skal holde en opfølgningssamtale med dig, når du har været ansat i fleksjob i 2½ år, og herefter hver gang der er gået 2½ år siden sidste opfølgningssamtale.

Når du har været ansat i et midlertidigt fleksjob i 4½ år, skal jobcentret udarbejde en status, hvor der tages stilling til, om du kan klare et job på normale vilkår, eller om du skal blive i fleksjobordningen.


Skal jeg blive i fagforeningen som fleksjobber?

Vi anbefaler, at du som fleksjobber er medlem af fagforeningen. Som alle andre medarbejdere kan du også få problemer i forhold til din arbejdsgiver. Du kan også få brug for hjælp fra vores socialrådgivere i forbindelse med din sag ved kommunen.

Specielt når fleksjobbet bliver etableret, er det vigtigt, at du bruger fagforeningen. Fagforeningen kan være med til at sikre, at du får den rette overenskomstmæssige løn. Og at der bliver taget højde for, at jobbet passer netop til dig og dine behov for skånehensyn, for eksempel ekstra pauser.

Som medlem af Krifas fagforening, kan du benytte dig af en lang række fordele.

I Krifa kan du vælge mellem tre forskellige fagforeningspakker
Som medlem vil du få adgang til en lang række fordele og tilbud. Er du nysgerrig?

Skal jeg være medlem af a-kassen som fleksjobber?

Som fleksjobber kan du ikke få dagpenge fra a-kassen, hvis du bliver ledig, ligesom du ikke kan gå på efterløn. Der er derfor ikke grund til at blive ved med at være medlem af en a-kasse. Men det er vigtigt, at du først melder dig ud af a-kassen, når du har fået en skriftlig bevilling af fleksjob, og er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen, eller har taget stilling til den.


Ledig fleksjobber

Hvis du er bevilget fleksjob og er ledig, har du ret til ledighedsydelse fra kommunen.

Du skal selv aktivt søge job, lægge dit CV på Jobnet og deltage i de tilbud, kommunen giver. Har du brug for sparring på din jobsøgning og evt. brancheskift, er du altid velkommen til at kontakte vores jobrådgivere.

Læs mere om jobrådgivning.

Ledighedsydelse

Der er forskellige satser for ledighedsydelse afhængigt af, hvilken ydelse du modtog, før du blev bevilget fleksjob.

Den højeste sats af ledighedsydelse er på 16.791 kr. om måneden (2019 sats)

Du vil få denne sats, hvis du modtog sygedagpenge, barselsdagpenge eller var under revalidering, før du blev bevilget fleksjob.

Modtog du ressourceforløbsydelse, kontanthjælp eller ingen ydelse, før du blev bevilget fleksjob, vil du få en ledighedsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen. Du vil få 15.180 kr. om måneden (aarstal}} sats), hvis du har børn under 18 år. Har du ikke børn eller er dine børn over 18 år, vil du få 11.423 kr. om måneden (2019 sats). Det har ingen betydning for ydelsen, om du er gift eller har formue.

Når du har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har du altid ret til den højeste sats i ledighedsydelse.

Du bevarer din ledighedsydelse, hvis du bliver syg eller går på barsel.


Ledighedsydelse under ferie                      

Du har ret til ledighedsydelse under ferie i det første år, du enten er ansat i fleksjob eller har opnået ret til ledighedsydelse.

I skemaet herunder kan du se, hvor meget ferie med ledighedsydelse du har ret til afhængigt af, hvornår på året du er blevet ansat i et fleksjob eller har opnået ret til ledighedsydelse.

I det efterfølgende ferieår* har du ret til 25 dages (5 ugers) ferie med ledighedsydelse.

Ansat i fleksjob eller opnået ret til ledighedsydelse

Ret til ferie med ledighedsydelse i indeværende ferieår*

Ret til ferie med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår*

1/5 til 31/7

15 dage (3 uger)

25 dage (5 uger)

1/8 til 31/12

10 dage (2 uger)

25 dage (5 uger)

1/1 til 30/4

5 dage (1 uge)

25 dage (5 uger)

*Antallet af egne optjente feriedage + feriedage med ledighedsydelse kan ikke overstige 25 dage pr. ferieår.

De feriedage, du kan holde med løn eller selv har optjent feriepenge til, skal du altid holde først.

Hvis du er ledig og har ret til ledighedsydelse under din ferie, skal du lave en aftale med jobcentret senest 14 dage før, du ønsker at holde ferie.

Hvis du er ansat i fleksjob og skal modtage ledighedsydelse under hele eller dele af din ferie, skal du orientere Jobcentret inden ferien. Ellers kan du risikere at miste ret til ledighedsydelse under hele ferien.


Fleksydelse

Som fleksjobber har du ikke ret til efterløn, men du kan vælge at melde dig til fleksydelsesordningen. Det er en efterlønslignende ordning for fleksjobbere, der administreres af Udbetaling Danmark.

Når du bliver tildelt fleksjob, bliver du automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen, men du kan altid melde dig ud, hvis du ikke ønsker at være tilmeldt ordningen.

Du har som hovedregel ret til fleksydelse, når du har nået fleksydelsesalderen (den samme som din efterlønsalder), og du har indbetalt fleksydelses- og efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år.

Fleksydelsen svarer til 91% af højeste dagpengesats. Du kan dog aldrig få mere i fleksydelse end din gennemsnitlige indkomst de sidste 12 måneder, før du startede på fleksydelse.

Har du spørgsmål til fleksydelsesreglerne, kan du kontakte Udbetaling Danmark på telefon 7012 8082.


Åbningstider

Mandag: kl. 9-16
Tirsdag - torsdag: kl. 9.30-14.30
Fredag: kl. 9.30-14

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med din sag ved kommunen, er du velkommen til at kontakte Krifas socialrådgivere på telefon 7227 7280 eller via kontaktformularen.

Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.