Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Arbejdsvilkår/ Sådan er du dækket ind ved en overenskomst - Læs mere her!
Forside/ .../ Sådan er du dækket ind ved en overenskomst - Læs mere her!

Bare rolig - du er stadig dækket helt ind!

Arbejder du på en arbejdsplads, der har haft overenskomst mellem Krifa og Kristelig Arbejdsgiverforening? Så vil du pr. 17. september 2017 være omfattet af en ny overenskomst – men som medlem af Krifa er du stadig i trygge hænder.  
Ikon artikel
Journalist
Anne Rahbek

Vi opsagde sidste år samarbejdet med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), og det betyder, at vores overenskomster med dem udløber den 16. september 2017. Er du ansat på en af de arbejdspladser, der havde overenskomst mellem Krifa og KA, vil du derfor få en ny overenskomst den 17. september. 

Men der er ingen grund til bekymring!

Som medlem af Krifa er du i trygge hænder - uanset hvilken overenskomst, din arbejdsplads har. 

Det er nemlig sådan, at overenskomster gælder alle medarbejdere i virksomheden, uanset hvilken fagforening man er medlem af.

Så selvom din arbejdsplads har overenskomst med en anden fagforening end Krifa, har du stadig samme rettigheder som dine kolleger. Og du får samme hjælp, vejledning og sparring hos os. 

4 korte om overenskomster

1. Hvad er en overenskomst?
En overenskomst er en aftale om løn og ansættelsesforhold. Den indgås mellem en fagforening og en arbejdsgiverforening eller mellem en arbejdsgiver og en fagforening.

2. Hvem gælder overenskomsten for? 
Den overenskomst, din arbejdsgiver har indgået, er den, du arbejder under. Det afhænger ikke af, hvilken fagforening du selv er medlem af. 

3. Kan nogen kræve, at jeg bliver medlem af den fagforening, der har overenskomsten?
Nej, det er ulovligt, hvis en arbejdsgiver eller tillidsrepræsentant kræver, at du er medlem af en bestemt fagforening. Vi vandt i 2006 en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som sikrede retten til frit at vælge fagforening.  

4. Har Krifa overenskomster? 
Vi har overenskomster i mere end tusind virksomheder. Det, der kendetegner vores overenskomster, er, at de er mere fleksible og ikke indeholder konfliktvåben (strejke og lockout) – fordi vi tror på dialog frem for kamp.  

Vi er ALTID klar til at hjælpe

Vores stresskonsulenter, jobrådgivere, karrierekonsulenter og over 90 juridiske medarbejdere og advokater er klar til at hjælpe dig. Sidste år hentede vi 270 mio. kroner tilbage i erstatning til medlemmerne, og din arbejdslyst er vores mærkesag. 

Se alle de andre fordele, du har som medlem af Krifa, lige her. 

Tøv ikke med at ringe

Har du spørgsmål til dit medlemskab, brug for hjælp eller noget helt tredje, skal du endelig kontakte os. Vi sidder klar ved tlf. 7227 7227 alle hverdage fra 07.00-20.00. 
 
Brug for juridisk rådgivning?
Som Krifa Basis- og Krifa Plus-medlem kan du få hjælp og rådgivning af vores mange jurister og advokater.
Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse