Kilde: Jobindsats.dk
Fordelingen viser en tydelig koncentration i klassiske FH-forbund. Medlemmer af Dansk Metal og 3F ligger øverst med henholdsvis 129 og 120 fuldtidspersoner på Arne-pension pr. 10.000 medlemmer. FOA og HK ligger ligeledes markant over gennemsnittet. Det er her, ordningen i praksis anvendes mest.
I den anden ende ligger de akademiske og professionsbaserede a-kasser næsten uden brug af ordningen. Akademikerne og CA har blot 2 pr. 10.000 medlemmer på Arne-pension, mens Magistrene reelt ikke anvender ordningen. Lærernes a-kasse ligger også meget lavt. For disse grupper betyder længere uddannelsesforløb og senere arbejdsmarkedsindtræden, at anciennitetskravet ofte ikke kan opfyldes.
Arne-pensionen fremstår ikke som en bred ordning på tværs af arbejdsmarkedet, men som en ordning, der primært anvendes i bestemte brancher og organisationer.
Mellem de to yderpunkter findes de tværfaglige og frie a-kasser, herunder Krifa. De ligger omkring eller moderat under landsgennemsnittet og markant under niveauet i Metal og 3F. Det afspejler, at medlemsgrupperne ikke i samme grad består af personer med meget tidlig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I flere brancher ses større konjunkturfølsomhed og perioder med ledighed, hvilket kan reducere den optjente anciennitet. Samtidig ligger ydelsen på et niveau, der økonomisk kan være vanskeligt at leve af for medlemmer uden større opsparing. Ordningen anvendes derfor også her, men uden den koncentration, man ser i de klassiske FH-forbund.
Arne-pensionen fremstår dermed ikke som en bred ordning på tværs af arbejdsmarkedet, men som en ordning, der primært anvendes i bestemte brancher og organisationer. FH-a-kasserne står for omkring tre fjerdedele af borgerne på Arne-pension, selvom de kun organiserer cirka halvdelen af det samlede a-kassemarked.
I 2025 udgjorde kvinder 54 procent af modtagerne af seniorpension, men kun 42 procent af modtagerne af Arne-pension. Forskellen peger på, at ordningerne i praksis rammer forskellige livsforløb snarere end forskellige sundhedsprofiler.
Arne-pensionen forudsætter op til 44 års arbejdsmarkedstilknytning og belønner et langt og sammenhængende arbejdsliv fra en tidlig alder. Kvinder har historisk haft flere afbrud, blandt andet i forbindelse med barsel og omsorgsopgaver, hvilket kan reducere den optjente anciennitet. Adgangen til ordningen, der blev introduceret som et tilbud til nedslidte, afspejler dermed i høj grad arbejdslivets struktur frem for dokumenteret helbredstilstand.
En styrket seniorpension frem for generel tidlig pension
En mere målrettet anvendelse af midlerne til tidlig tilbagetrækning vil være at afvikle Arnepensionen og i stedet styrke seniorpensionen. Derved kan ressourcerne samles i én helbredsvurderet ordning målrettet personer med dokumenteret og varigt nedsat arbejdsevne. Det vil samtidig reducere antallet af parallelle tilbagetrækningsordninger og bidrage til en mere sammenhængende pensionsstruktur.
Seniorpensionen er målrettet personer med dokumenteret og varigt nedsat arbejdsevne, og midlerne kan derfor koncentreres om dem med et reelt helbredsmæssigt behov for tilbagetrækning.
Ved at afvikle Arnepensionen kan de samme offentlige midler alternativt anvendes til at styrke seniorpensionen. Det kan enten ske gennem en forhøjelse af ydelsen, en justering af adgangskriterierne eller ved at udvide adgangsvinduet ud over de nuværende 6 år før folkepensionsalderen.
Ifølge Jobindsats.dk blev der i 2025 anvendt cirka 1.847 millioner kroner på Arne-pension, svarende til 11.372 fuldtidspersoner. De samme midler kunne alternativt være prioriteret til at løfte ydelsen for de 29.961 fuldtidspersoner på seniorpension. En sådan omprioritering ville isoleret set kunne øge ydelsen med omkring 5.000 kroner om måneden pr. modtager. Beregningen medtager ikke forventede positive arbejdsudbudseffekter ved i højere grad at prioritere dokumenteret nedslidte på seniorpension frem for Arne-pension.
Midlerne fra Arnepension vil isoleret set kunne finansiere en udvidelse af seniorpensionens adgang med op til cirka tre år.
En anden – og mere langsigtet – løsning er at udvide adgangen til seniorpension. I dag kan man kun tilkendes seniorpension, når man har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen. Hvis folkepensionsalderen fortsætter med at stige, kan der derfor være behov for at udvide denne periode, så personer med dokumenteret varigt nedsat arbejdsevne får mulighed for tidligere tilbagetrækning end i dag.
Midlerne fra Arnepension vil isoleret set kunne finansiere en udvidelse af seniorpensionens adgang med op til cirka tre år.
Estimatet tager udgangspunkt i den observerede aldersfordeling blandt nuværende modtagere af seniorpension. Tilgangen stiger markant med alderen og følger en aftagende marginal profil, hvilket indebærer, at en udvidelse med yderligere år forventes at medføre en relativt lavere tilgang pr. ekstra år. Beregningen er foretaget under en statisk forudsætning om uændret ansøgningsadfærd.
Derudover forudsætter seniorpensionen i dag, at arbejdsevnen er varigt nedsat til højst 15 timer ugentligt. En lempelse af denne grænse ville kunne give adgang for flere nedslidte med dokumenteret helbredsmæssigt behov. Beregningerne tager udgangspunkt i, at udgifterne til Arne-pension svarer til et råderum, der potentielt kan finansiere seniorpension til omkring 8.500 yderligere personer.
Publiceret 4. marts 2026 / Omtalt af Jyllands-Posten og Berlingske