Anm. : Figuren er baseret på en bagvedlæggende regressionsmodel som følger en såkaldt ’Difference-in-Difference’ tilgang, hvor en hændelse indtræffer på forskellige tidspunkter for forskellige individer. Resultatet er signifikant på et 5-pct. niveau.
Kilde: Arbejdskraftsundersøgelsen og lønindkomst fra Danmarks statistik
Sygdomsramte lønmodtagere med tidligere beskrevet alvorlige sygdomme går i gennemsnit 14 til 20 pct. ned i løn over fem år, alt efter muligheden for fleksibel arbejdstid. Det svarer til en reduceret lønnedgang på 6 procentpoint når den sygdomsramte har fleksible arbejdstider.
Fem år efter sygdomshændelsen har lønmodtageren ikke genoprettet deres tidligere lønniveau, og er stadig påvirket af en betydelig reduktion på mellem 12 og 17 pct. Det forventes, at denne lønnedgang er varig i en årrække også fem år efter sygdomshændelsen, som er denne analyses undersøgelsesperiode.
Nedgangen antages at skyldes et stort tab i lønmodtagerens produktivitet på arbejdsmarkedet som følge af nedsat arbejdsevne.
Hele familien rammes økonomisk
Når en sygdom rammer, påvirker det ikke kun den syge, men hele familiens økonomi. Lønnedgangen er markant, langvarig og rammer begge parter.
Omregnet til kroner og øre, når en alvorlig sygdomshændelse rammer, er fleksible jobs med til at reducere risikoen for hele familiens økonomi, hvis alvorlige sygdomshændelser rammer.
Hvis begge parter i en familie har fleksible jobs, reduceres lønnedgangen med hele 48.000 kr. årligt i gennemsnit over fem år (2024-priser). Det svarer ca. til en af parternes månedsløn om året. Det vil sige, at for den undersøgte målgruppe er årslønnen pr. part i familien ca. 600 tusind kr.
Ca. 36.000 kr. årligt kommer fra en reduceret lønnedgang af den sygdomsramte, mens ca. 12.000 kr. kommer fra den sygdomsramtes partner.
Uden fleksible jobs vil den sygdomsramte gå ca. 99.000 kr. ned i løn et år efter sygdomshændelsen og den sygdomsramtes partner ca. 17.000 kr. ned i løn.
Det antages at undersøgelserne kan overføres til en samlet familie, selvom undersøgelsen er blevet fortaget separat for henholdsvis den sygdomsramte og partneren hertil.
Tilsammen giver det en markant højere indkomst til familier, hvor der er mulighed for fleksible arbejdstider, når en alvorlige sygdomshændelser rammer.
Mere flekstid og mulighed for hjemmearbejde
For at støtte den sygdomsramte og deres pårørende, opfordrer Krifa til øget brug af flekstid og mulighed for hjemmearbejde, når sygdom rammer.
Når en medarbejder bliver syg, kan fleksible arbejdsforhold være altafgørende for at opretholde en balance mellem arbejds- og privatliv.
Fleksibilitet giver medarbejderen mulighed for at tilpasse dagligdagen mere efter deres helbred og behov. Det kan være med til at reducere stress og fremme en hurtigere helbredelse, til gavn for både arbejdsgiver og arbejdstager.
Politisk initiativ skal hjælpe den sygdomsramtes partner
Folketinget sikrede i 2023 minimum fem dages omsorgsorlov til alle danske lønmodtagere pr. kalenderår. Formålet med orloven er at give arbejdstagere mulighed for at yde støtte og pleje til nærmeste familie, herunder egne børn, forældre eller partner, i tilfælde af alvorlig sygdom eller helbredsmæssige udfordringer.
Selvom ordningen var et vigtigt skridt i retning af en mere fleksibel og familievenlig arbejdsmarkedspolitik, er der en væsentlig udfordring: Omsorgsorloven er ulønnet. Det er et problem, da det i forvejen er omkostningsfuldt, når ens partner bliver syg. Krifa foreslår derfor, at omsorgsorloven understøttes med offentligt finansieret sygedagpenge.
Mere økonomisk understøttelse er i høj grad efterspurgt af de pårørende. 37 pct. af alle danske beskæftigede pårørende har været nødt til at bruge feriedage eller selvbetalte fridage for at hjælpe deres nærtstående, og 11 pct. svarer at de har mistet indtægt som følge af pårørenderollen.
Det anslås, at ca. 200.000 danske lønmodtagere vil gøre brug af ordningen årligt. Det sker på baggrund af en antagelse om, 31 pct.3 er involverede pårørende, og at 22 pct.3 heraf gerne vil, men ikke har haft mulighed for et sådan tilbud.
Omsorgsorlov skal derudover tages i hele dage. Hvis orloven også kunne tages som halve dage, ville det give pårørende uden fleksibelt arbejde større muligheder. Det ville samtidig reducere lønnedgangen for lønmodtagere, der
skal passe en syg partner, og mindske forskellen mellem dem med et fleksibelt job og dem uden.
Udbetalingen af betalt omsorgsorlov kan ske via sygedagpengesystemet, på et beløb svarende til sygedagpengesatsen. Det estimeres, at en bevilling på ca. 200 millioner kroner vil gøre det muligt for de danske lønmodtagere at tage betalt omsorgsorlovsdag. Det antages, at forslaget vil have en neutral effekt på arbejdsudbuddet, da lønmodtageren bevarer sit job. Derudover forventes der et tilbageløb af skatteindtægter fra sygedagpenge, men ligeledes lavere skatteindtægter som følge af en lavere dagløn. Betydningen af tilbageløbet forventes at være beskeden.