Kommissoriet for ekspertgruppen var ellers krystalklart: De kommunale jobcentre skulle nedlægges, og der skulle spares tre milliarder kroner på indsatsen. Men de 2,2 millioner forsikrede arbejdstagere i dagpengesystemet – kernetropperne på arbejdsmarkedet – skal stadig rende spidsrod mellem a-kasserne og de kommunale jobcentre, som ganske vist får mulighed for at skifte navn, hvis det står til ekspertgruppen. Dermed opnår man ikke den åbenlyse besparelse for samfundet og en forenkling for borgerne i kun at have a-kasserne som aktør for beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige.
”Alle de forsikrede i beskæftigelsessystemet får slet ikke den velfærdsgevinst, der var lagt op til i kommissoriet. De forsikrede ledige foretrækker a-kassernes beskæftigelsesindsats, og de vurderer a-kassernes indsats bedre end kommunerne, men regeringens ekspertgruppe overhører fuldstændigt markedets stemme, og holder fast i et dyrt og bureaukratisk system, hvor både kommunerne og a-kasserne fortsat skal involveres i det samme ledighedsforløb. Det er ikke efterspurgt af kunderne, det er dyrt for samfundet og det skaber ugennemsigtighed for forsikringstagerne i forhold til, hvem der har ansvaret for indsatsen,” siger formand Jane Heitmann, Krifa.
Frisættelsen mangler i opgaveløsningen
Det er ikke kun forenklingen ekspertgruppen misser, det gælder også frisættelsen i opgaveløsningen. Står det til ekspertgruppen skal næsten alle forsikrede ledige gennem samme forløb, uanset at de har vidt forskellige forudsætninger for at komme i beskæftigelse. 3 ud 4 ledige skal igennem samme forløb, kun for hver fjerde ledig foreslås det, at der kan man individuelt tilrettelægge forløbet.
”Ni ud ti ledige finder selv job, og beskæftigelsesindsatsen er ikke en efterspurgt ydelse. Det bør man tage bestik af og lade langt de fleste ledige være selvkørende i jobsøgningen, og så i stedet koncentrere beskæftigelsesindsatsen mod de ledige, som har svært ved at komme i beskæftigelse. Det kræver, at a-kasserne får metodefrihed i opgaveløsningen, så den kan tilrettelægges individuelt. Men den frisættelse fra lovbestemte proceskrav, hvor stort set alle ledige skal igennem de samme processer, krav og samtaler, har ekspertgruppen også overset,” siger Jane Heitmann.
Digitaliseringsgevinster overses
Samfundet digitaliseres indenfor alle brancher. I dag er kundeforhold og samtaler med forsikringsselskaber, banker og pensionsselskaber for længst digitaliseret, ligesom samfundet er i fuld gang med digitalisering af sundhedssektoren og indførelse af digital diagnosticering. Derfor virker det besynderligt, at ekspertgruppen overser de samfundsøkonomiske gevinster af digitale kontaktforløb i beskæftigelsessystemet, og stædigt fastholder et gammeldags bureaukratisk samtaleforløb med fysisk fremmøde.
”Digitaliseringen mangler i beskæftigelsessystemet. Dermed går samfundet glip af de store besparelser, det ligger i indførelse af digitale kontaktforløb med de ledige. Forsikringstagerne får en højere pris på deres dagpengeforsikring, fordi a-kasserne ikke kan digitalisere kontaktforløbet, ligesom der ligger andre positive eksternaliteter i de digitale kontaktforløb. Det gælder et lavere transportomfang og lavere smitterisiko. Den store succes med digitale kontaktforløb i a-kasserne under Corona-perioden er helt overset,” siger Jane Heitmann.
Publiceret 26. juni 2024