Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder

Ordningen giver virksomheder mulighed for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra visse lande uden for EU, men kan alene benyttes af virksomheder, der er omfattet af overenskomst indgået af bestemte, navngivne organisationer med FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) som de toneangivende.

”Der er tale om singulær lovgivning, fordi loven navngiver, hvem der er de ”rigtige”, og hvem der er de ”forkerte” aftaleparter i lovens forstand. Dermed er alle ikke længere lige for loven. Det er dybt problematisk i et retssamfund og giver mindelser om særloven om Tvind fra 1996, som Højesteret få år senere kendte grundlovsstridig,” siger Jane Heitmann.

Konkret vil certifikationsloven betyde, at fuldt ud gyldige og arbejdsretsligt godkendte kollektive overenskomster udelukkes alene på grund af deres organisatoriske tilhørsforhold. Til trods for at de som FH-overenskomsterne regulerer løn og arbejdsforhold på et sammenligneligt niveau, pointerer Krifa-formanden.

”Forslaget strider på en række områder mod gængse retsprincipper og diskriminerer på et usagligt grundlag. Reelt vil det fastlåse arbejdsgiverorganisationer til at forblive medlemmer hos DA, hvis de ønsker at bruge ordningen. Tilsvarende vil det give FH-fagforeninger særlige fordele og gøre det sværere for konkurrerende forbund at få udbredt deres overenskomster,” siger Jane Heitmann.

Under dække af at ville styrke den danske model forsøger regeringen med juridiske krumspring at underminere de almindelige retsprincipper, herunder magtens tredeling og adgangen til domstolsprøvelse. Samtidig er forslaget problematisk i forhold til international ret, påpeger hun.

”Når loven laves som singulær lovgivning i stedet for generelle regler, fratages forvaltningen mulighed for at skønne ved konkrete forhold. Dermed afskæres også muligheden for få en sag prøvet ved domstolene. Med andre ord sættes magtens tredeling, der netop skal beskytte borgerne fra politisk vilkårlighed, ud af kraft. Det er et bekymrende skridt at tage i et retssamfund,” siger Jane Heitmann.

Tilmed er loven bevidst gjort uigennemskuelig ved, at de singulære regler er gemt i bemærkningerne. Det betyder, at lovteksten umiddelbart fremstår som en generel lov, mens den endelige liste med gældende navngivne overenskomstparter er rykket ned i bemærkningerne. Lovgivning i bemærkningerne er ikke ulovligt, men stærkt kritisabelt i en retsstat. Alt i alt er ordningen dybt problematisk, understreger hun.

”Hvis man laver lovgivning, hvor nogle overenskomster er gode, fordi de er lavet af dem, man kan lide, og nogle overenskomster er dårlige, fordi de er lavet af nogen, man ikke kan lide, så mister vi fokus på overenskomsternes formål, nemlig at sikre basale rettigheder for lønmodtagerne. Heldigvis kan miseren løses ved at ændre lovforslaget, så det afgørende bliver indholdet af overenskomsten og ikke hvem, der har indgået den,” siger Jane Heitmann.

Publiceret d. 13.08.2026