Mobning på arbejdspladsen
Hvor går grænsen mellem harmløs drilleri og reel mobning? Psykoterapeut Erik Hougaard gør dig her klogere på mobning på arbejdspladsen.
Hvor går grænsen mellem harmløs drilleri og reel mobning? Psykoterapeut Erik Hougaard gør dig her klogere på mobning på arbejdspladsen.
Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har cirka hver 10. dansker været udsat for mobning i forbindelse med deres arbejde.
At blive udsat for mobning er ubehageligt og kan, hvis det står på i længere tid, have en markant mentalt nedbrydende effekt på den, der bliver mobbet. Mobning kan bl.a. udløse dårligt selvværd, depression og posttraumatisk stress.
Mobning på arbejdspladsen er karakteriseret ved, at en person gentagne gange udsætter en anden person på arbejdspladsen for krænkende handlinger.
Handlingerne kan både være af fysisk eller verbal karakter, som af offeret opfattes som sårende eller nedværdigende. Det kan både ske fra en leder og fra en eller flere medarbejdere.
Mobning kan være tegn på, at der er problemer med det psykiske arbejdmiljø på arbejdspladsen.
Ifølge Krifas psykoterapeut skelnes der typisk mellem to former for mobning på arbejdspladsen:
Den uprovokerede mobning er, når man ikke har gjort noget for at motivere mobberens adfærd. Der er ikke nogen naturlig årsag til mobningen og derfor kaldes det rovmobning.
Mobning kan også være resultat af en konflikt, som over tid bliver personlig orienteret frem for mod konfliktens oprindelige indhold. Denne type mobning omtales ofte som konfliktmobning.
Man kan opleve at blive udelukket fra det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Det er ikke ualmindeligt, at kollegaer eller chefen i direkte forstand planlægger og systematisk isolerer en person fra det sociale fællesskab på forskellig vis.
Beskyldninger om dårligt udført arbejde kan forekomme både fra kollegaer og chefen. Kritikken er ofte hård, nedladende samtidig med, at den kan være personlig orienteret og nedgørende.
Latterliggørelse er desuden et typisk eksempel på mobning. Det kan udefra virke som harmløs drilleri, men kan være dybt sårende og krænkende for den mobbede. Personen bliver typisk nedgjort og ydmyget med hentydning til udseende, manglende kompetencer osv.
Sexchikane er en krænkende adfærd med seksuelle undertoner. Det kan både foregå fysisk eller være af verbal karakter. Det er forskelligt, hvad man opfatter som krænkende, men opfattes det som krænkende, karakteriseres det som mobning og sexchikane.
Skjult mobning er en form for mobning, der ikke er åbenlys, men derimod omfatter stille handlinger som fx at udelukke nogen fra sociale aktiviteter, ignorere dem, eller sprede rygter. Det kan også være en chef, der uretfærdigt kritiserer eller giver meningsløse opgaver.
Denne form for mobning skaber en utryg atmosfære, der kan gøre det svært at arbejde og trives.
Mobning er for mange et tabu og måske ikke noget, du har lyst til at snakke højt om. Men det er vigtigt, at du får sagt det højt til din leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du oplever mobning, så der kan blive gjort noget ved det. Det er samtidig vigtigt at få det italesat i forbindelse med forbyggelse af mobning på arbejdspladsen i fremtiden.
Oplever du ikke, at din leder gør noget ved mobningen, så kan du også vælge at anmelde det til Arbejdstilsynet.
Bliv klogere på, hvad du skal gøre, hvis du bliver mobbet.