Dagpenge - De 5 vigtigste regler du skal kende

Få en hurtig gennemgang af de vigtigste regler, som du kan møde i dagpengesystemet. Når du kender dem, vil du altid kunne træffe de bedste beslutninger ud fra din konkrete situation.


Hvad kan man få i dagpenge? 

Brug vores dagpengeberegner og se, hvad du kan få i dagpenge.

Må man arbejder mens man får dagpenge?

Ja, du må - i hvert fald i en begrænset periode på 30 uger, og kun hvis du vil kunne stoppe med dit deltidsjob uden varsel – hvis du får tilbudt et fast fuldtidsjob. Det er det, der kaldes supplerende dagpenge.

Supplerende dagpenge - kort fortalt

Supplerende dagpenge betyder, at du har mulighed for at arbejde på nedsat tid enten som lønmodtager eller selvstændig og så økonomisk dækket forskellen mellem det antal timer, du arbejder, og det antal timer, du normalt ville få dagpenge for, så du samlet får udbetalt løn og dagpenge for 160,33 timer om måneden.

Men inden du siger ja til et job eller planlægger økonomien, så skal du ringe til os! Vi skal nemlig tjekke, om du opfylder betingelserne.

Nysgerrig på om supplerende dagpenge er noget for dig?

Bliv klogere på supplerende dagpenge og læs, hvad der sker, når du har brugt dine 30 uger.

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra 7.00 til 18.00 på telefon 7227 7227

Få dine dagpenge til tiden

Tilmeld dig vores gratis SMS-service. Så sender vi dig en besked, når det er tid til at sende dit dagpengekort.

Hvordan sender man sit dagpengekort?

For at få udbetalt dine dagpenge,  skal du sende dit dagpengekort til os i slutningen af hver måned.

Du skal udfylde dagpengekortet enten på Mit Krifa eller på vores app, og dagpengene udbetales til din NemKonto.  

Sådan udfylder du dit dagpengekort

Når du udfylder dit dagpengekort, skal du huske at registrere:

De løntimer, du har haft i måneden 

Det gælder også, selv om du ikke skal have dagpenge for hele måneden

fx hvis du først har meldt dig ledig midt i måneden eller er gået i arbejde midt i måneden

De løntimer, som du forventer at have de sidste dage i månedenDagpengekortet skal nemlig udfyldes før måneden er helt slut

Har du efterfølgende brug for at rette timeantallet - fx fordi du har haft flere timer - sender du bare dagpengekortet igen med de nye oplysninger, når måneden er slut. Så retter vi din udbetaling.

Har du brug for hjælp til dagpengekortet og din udbetaling? Få svar på alle dine spørgsmål om dagpenge udbetaling og se vores video-guide til dagpengekortet.


Hvordan melder man sig ledig?

Hos os er det nemt og enkelt at søge om dagpenge, så du hurtigt kan komme i gang med din jobsøgning og dit arbejdsliv.

Du skal bare:

  1. Tilmelde dig jobcentret som ledig senest den første dag, du er ledig. Det gør du på jobnet.dk -  det er også på jobnet.dk, du skal oprette dit CV.
  2. Søge om dagpenge hos Krifa  - det gør du ved at udfylde en ansøgning om dagpenge på Mit Krifa. 

Følg vores 'Meld dig ledig'-guide. Så kommer du godt fra start i din ledighed.

 

Første gang man skal have dagpenge

For at få dagpenge skal du først optjene retten. Det gør du, når du har medlem af en a-kasse i mindst et år, og når du har opfyldt en række andre regler – som fx indkomstkravet eller et timekrav.

Skal du opfylde et indkomstkrav eller et timekrav? Læs om optjening af dagpenge og se, hvordan du hurtigst muligt optjener din dagpengeret.

Er du nysgerrig på, hvad a-kassen kan gøre for dig - udover dagpengene altså? 

Andre har spurgt om

Hvad er a-kasse og dagpenge?

Dagpenge er en frivillig forsikring for lønmodtagere og selvstændige - men også til dig, der fx er freelancer - der sikrer dig en indkomst, hvis du i en periode er uden arbejde. 

Kan man få dagpenge hvis man ikke er medlem af en a-kasse?

Du skal være medlem af en a-kasse for at få udbetalt dagpenge. Og så skal du have været medlem i mindst et år. Vi anbefaler derfor, at du melder dig ind i a-kassen, mens du stadig er i job. Så er du nemlig allerede godt i gang med at optjene ret til dagpenge, hvis du en dag står uden job. Og du får med det samme adgang til alle andre fordele også. Se, alle medlemsfordelene ved at vælge Krifa.

Er du uden arbejde?

Så kan a-kassen desværre ikke hjælpe dig med dagpenge. Måske kan du få kontanthjælp, men du skal være opmærksom på, at du ikke automatisk har ret til kontanthjælp, selv om du mister dit arbejde. 

Selv om a-kassen ikke kan hjælpe med dagpenge, kan vi stadig hjælpe dig. Med et medlemskab hos Krifa får du adgang til vores dygtige job-og karrierekonsulenter, der kan hjælpe dig fx med sparring på dit CV og dine ansøgninger, så du hurtigt komme videre til næste job.

Få personlig og faglig rådgivning i hele dit arbejdsliv

Kan man få dagpenge i Krifa? 

Når du er medlem hos os, får du de samme dagpengesatser som i alle de andre danske a-kasser. Men hos os har vi nemlig dig i fokus – ikke systemer. Så kommer du godt og hurtigt videre i dit arbejdsliv. 

 

Hvor længe kan man få dagpenge?

Når du første gang får ret til dagpenge, får du ret til det i en begrænset periode. Det er det, der kaldes dagpengeperioden.

 

Dagpengeperioden fungerer som et klippekort:

  • Du får ret til dagpenge i 3.848 timer (det svarer til 2 år). Hver gang du får udbetalt en times dagpenge, så har du brugt et klip  af din dagpengeperiode. 
  • Dagpengeperiode har en gyldighed på 36 måneder (3 år) Det vil altså sige, at du har 3 år til at bruge dine 3.848 timer i. Præcis som et klippekort også har en gyldighedsdato. Herefter er din dagpengeperiode udløbet – også selv om du stadig timer, som ikke er brugt. Og du skal igen optjene rettet til dagpenge.

 

Hvad sker der, når man ikke længere har ret til dagpenge?

Du har mulighed for løbende at genoptjene din dagpengeperiode – enten ved løbende at arbejde eller ved opfylde et nyt indkomstkrav. 

 

Kom hele vejen rundt om dagpengeperioden og de muligheder du har en ny dagpenge-periode.

 

Hvad sker der hvis man selv siger sit job op?

Får det betydning for dine dagpenge, hvis du selv siger dit job op eller hvis du accepterer et forkort opsigelsesvarsel? Ja, det kan det godt. Du får nemlig i udgangspunktet en karantæne, hvis du selv siger op eller hvis du selv er skyld i din opsigelse.

Karantænen betyder, at du ikke kan få dagpenge fra A-kassen i 111 timer (90 timer, hvis du er deltidsforsikret), selv om du er ledig og har tilmeldt dig Jobcentret. 

Kan jeg slippe for en karantæne?

Ja, hvis du har en gyldig grund. Og nej, det er ikke dig selv, der kan vurdere, om du har en gyldig grund. Den vurdering ligger i A-kassen. Så husk at kontakte os, hvis du overvejer at sige dit job op – og helst inden du rent faktisk gør det.

Læs om karantæne og dagpenge – fx hvad der sker, hvis du siger dit job op to gange inden for et år.

 

Må man holde ferie som ledig?

Ja da! 

Du skal bare huske at melde ferien til jobcentret senest 14. dage før, du ønsker at holde ferie. 

Kan man få dagpenge mens man holder ferie?

Nej. 

Du skal enten bruge egen optjent ferie eller søge om feriedagpenge

Skal man melde sig syg når man er ledig?

Hvis du bliver syg, skal du melde dig syg på jobnet.dk på første sygedag. Os behøver du ikke kontakte. Vi får nemlig automatisk besked.

I nogle situationer er det ikke nok, at du melder dig syg på jobnet.dk – fx hvis du er i aktivering eller du får supplerende dagpenge. Se, hvordan du så sygemelder dig.

Økonomi under sygdom

Du får udbetalt almindelige dagpenge de første 14 dage, du er syg. Hvis du er syg i en længere periode, får du udbetalt sygedagpenge fra din kommune efter de første 14. dage.

Når du igen er rask

Når du igen er frisk, melder du dig rask på jobnet.dk. Også her får a-kassen automatisk besked.

 

Hvor mange jobs skal man søge når man får dagpenge?

Hvor mange jobs, du skal søge, er individuelt, men du skal være det, der kaldes aktiv jobsøgende. 

Det betyder blandet andet:

  • være tilmeldt jobcentret som ledig
  • løbende dokumentere i Joblog, hvad du har søgt af job
  • have et aktivt CV på jobnet
  • deltage i samtaler med både a-kasse og jobcenter
  • søge det antal jobs, som er aftalt i din 'krav til jobsøgning'

Hold dig opdateret på de lovmæssige krav til ledige - det kan få betydning for dine dagpenge.

Din jobsøgning: Vi hjælper dig selvfølgelig – hele vejen til det næste job

Vi kan ikke komme uden om kravene, men vi ved godt, at sådan en liste af krav ikke motiverer, når du bare gerne vil have et job. Vi står derfor altid klar til at hjælp dig med at takle jobsøgningen – og vi tager altid udgangspunkt i dig.

Du har derfor altid mulighed for at booke en ekstra samtale med vores job- og karrierekonsulenter, så I sammen kan stille skarpt på, hvad det er, du drømmer om, og hvordan du kommer derhen. Nysgerrig? Se, hvad en jobskifte- og karrieresamtale kan hjælpe dig med.

Og så har vi bygget et online univers til dig, hvor du 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen kan finde inspiration og hjælp til jobsøgning: hvordan skruer du fx den gode jobansøgning sammen? Og hvordan griber du jobsamtalen bedst muligt an?

 

Hold dig opdateret

Dagpenge-reglerne bliver løbende ændret fra politisk side. Du kan altid finde seneste ændringer på ''Dagpenge - nye regler''.