Hold dig opdateret
Dagpenge-reglerne bliver løbende ændret fra politisk side. Du kan altid finde seneste ændringer på ''Dagpenge - nye regler''.
Dagpenge
Du får i udgangspunktet dagpengeret, når du har været medlem af en a-kasse i mindst et år og du har tjent mindst 273.504 kr. inden for de seneste tre år. Hvis du har fået dagpenge før, skal du i stedet have arbejdet 1.924 timer.
Sådan får du dagpengeret
Du får ret til dagpenge, når du har været medlem af en a-kasse i mindst et år, og du har opfyldt enten indkomstkravet eller timekravet.
Skal du opfylde indkomst- eller timekrav? Det afhænger af, om du har fået dagpenge før.
Første gang du skal have dagpenge
Først gang du skal have dagpenge, skal du i udgangspunktet opfylde et indkomstkrav.
Indkomstkrav betyder, at du - udover medlemskabet af en a-kasse – skal have haft en indkomst på mindst 273.504 kr., som du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af.
Det kan fx være A-indkomst (almindelig løn som lønmodtagere) eller, B-indkomst. Du kan også bruge overskud af selvstændig virksomhed, som fremgår af din årsopgørelse.
Bemærk: Du kan højest bruge 22.792 kr. af din månedlige indkomst til at opfylde indkomstkravet. Det betyder, at du altid skal bruge mindst 12 måneder for at opfylde kravet - uanset hvor meget du tjener.
Indkomstkravet bliver reguleret hvert år den 1. januar.
Hvis du tidligere har fået dagpenge
Så skal du opfylde det, der kaldes et timekrav.
Timekrav betyder, at du skal have arbejdet et fast antal timer inden for en periode på tre år. Timerne skal være indberettet til SKAT.
- Hvis du er medlem af a-kassen på fuldtid, skal du have arbejdet 1.924 timer.
- Hvis du er medlem af a-kassen på deltid, skal du have arbejdet 1.258 timer.
Læs om mere om optjening af dagpenge
Er du nyuddannet?
Husk at kontakte a-kassen senest 14 dage efter afsluttet uddannelse.
Du kan nemlig bruge din uddannelse til at få ret til dagpenge – uden forudgående medlemskab i a-kassen og uden at opfylde indkomst- eller timekrav.
Bliv klogere på dagpenge som nyuddannet
Er du selvstændig?
Så har du selvfølgelig også mulighed for at få dagpenge, hvis du bliver nødt til at ophøre med din virksomhed.
Der er bare lidt nogle ting, du skal være opmærksom på, fx hvordan du dokumenterer, at du er ophørt med din virksomhed og hvad det betyder for dig, at du bliver omfattet af det, der hedder en venteperiode.
Har du brug for hjælp?
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra 8.00 til 18.00 på telefon 7227 7227
Hvad kan du få i dagpenge?
Din dagpengesats svarer højest til 90 procent af den indkomst, du havde, før du blev ledig. Din sats kan dog aldrig være højere end 25.070 kr. hver måned – den højeste dagpengesats inkl. beskæftigelsestillæg.
Sådan beregner vi din sats
Når vi beregner din sats, tager vi udgangspunkt i de bedste 12 måneder, hvor du har haft den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder op til din første ledighedsdag.
Vi trækker dog arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent fra inden dagpenge-beregningen.
Din indkomst skal være indberettet til SKAT.
Find din dagpengesats
Brug vores dagpengeberegner og få en vejledende beregning af, hvad du kan få i dagpenge.
Få dine dagpenge til tiden
Tilmeld dig vores gratis SMS-service. Så sender vi dig en besked, når det er tid til at sende dit dagpengekort.
Hvordan sender man sit dagpengekort?
For at få udbetalt dine dagpenge, skal du sende dit dagpengekort til os i slutningen af hver måned.
Du skal udfylde dagpengekortet enten på Mit Krifa eller på vores app, og dagpengene udbetales til din NemKonto.
Sådan udfylder du dit dagpengekort
Når du udfylder dit dagpengekort, skal du huske at registrere:
| De løntimer, du har haft i måneden | Det gælder også, selv om du ikke skal have dagpenge for hele måneden fx hvis du først har meldt dig ledig midt i måneden eller er gået i arbejde midt i måneden |
| De løntimer, som du forventer at have de sidste dage i måneden | Dagpengekortet skal nemlig udfyldes før måneden er helt slut |
Har du efterfølgende brug for at rette timeantallet - fx fordi du har haft flere timer?
Så sender du bare dagpengekortet igen med de nye oplysninger, når måneden er slut. Så retter vi din udbetaling.
Få svar på alle dine spørgsmål om dagpenge udbetaling og se vores video-guide til dagpengekortet.
Hvad er dagpenge?
Arbejdsløshedsdagpenge – også kaldet dagpenge – er en frivillig forsikring for lønmodtagere og selvstændige - men også til dig, der fx er freelancer – som sikrer dig en indkomst på op til 25.070 kr. om måneden, hvis du i en periode er uden arbejde.
Er du nysgerrig på, hvad Krifa mere kan gøre for dig – udover dagpengene altså?
Er du nysgerrig på, hvad Krifa mere kan gøre for dig – udover dagpengene altså?
Søg dagpenge
Hos os er det nemt og enkelt at søge om dagpenge. Du skal bare:
- Tilmelde dig jobcentret som ledig senest den første dag, du er ledig. Det gør du på jobnet.dk - det er også på jobnet.dk, du skal oprette dit CV.
- Søge om dagpenge hos Krifa - det gør du ved at udfylde en ansøgning om dagpenge på Mit Krifa.
Følg vores guide 'Meld dig ledig'. Så er du allerede godt i gang på vejen mod næste skridt i dit arbejdsliv.
Hvor længe kan du få dagpenge?
Når du første gang får ret til dagpenge, får du ret til dagpenge i 2 år. Det er det, der kaldes dagpengeperioden.
Dagpengeperioden fungerer som et klippekort:
- Du får ret til dagpenge i 2 år. Hver gang du får udbetalt en times dagpenge, så har du brugt et klip af din dagpengeperiode.
- Dagpengeperiode har en gyldighed på 3 år. Det vil altså sige, at du har 3 år til at bruge dine to år med dagpenge. Præcis som et klippekort, der også har en gyldighedsdato. Herefter er din dagpengeperiode udløbet – også selv om du stadig timer, som ikke er brugt. Og du skal igen optjene retten til dagpenge.
Hvad sker der, når man ikke længere har ret til dagpenge?
Du har mulighed for løbende at genoptjene din dagpengeperiode ved at arbejde – enten ved at opfylde et time- eller indkomstkrav.
Kom hele vejen rundt om dagpengeperioden og de muligheder du har for flere dagpenge-perioder.
Find flere svar om dagpenge
Hvad hvis jeg selv siger op?
Hvis du selv siger dit job op, får det betydning for din dagpengeret. Du får nemlig i udgangspunktet en karantæne, hvis du selv siger op, eller hvis du selv er skyld i din opsigelse.
Karantænen betyder, at du ikke kan få dagpenge fra A-kassen i 111 timer (90 timer, hvis du er deltidsforsikret), selv om du er ledig og har tilmeldt dig Jobcentret.
Kan jeg slippe for en karantæne?
Ja, hvis du har en gyldig grund. Og nej, det er ikke dig selv, der kan vurdere, om du har en gyldig grund. Den vurdering ligger i A-kassen. Så husk at kontakte os, hvis du overvejer at sige dit job op – og helst inden du rent faktisk gør det.
Læs mere om karantæne og dagpenge – fx hvad der sker, hvis du siger dit job op to gange inden for et år.
Må man holde ferie som ledig?
Ja da!
Du skal bare huske at melde ferien til jobcentret senest 14. dage før, du ønsker at holde ferie.
Kan man få dagpenge mens man holder ferie?
Nej.
Du skal enten bruge egen optjent ferie eller søge om feriedagpenge.
Sygemelding som ledig?
Hvis du bliver syg, skal du melde dig syg på jobnet.dk på første sygedag. Du behøver ikke kontakte a-kassen. A-kassen får nemlig automatisk besked.
I nogle situationer er det ikke nok, at du melder dig syg på jobnet.dk – fx hvis du er i aktivering eller du får supplerende dagpenge.
Se, hvordan du så sygemelder dig.
Økonomi under sygdom
Du får udbetalt almindelige dagpenge de første 14 dage, du er syg. Hvis du er syg i en længere periode, får du udbetalt sygedagpenge fra din kommune efter de første 14. dage.
Når du igen er rask
Når du igen er frisk, melder du dig rask på jobnet.dk. Også her får a-kassen automatisk besked.
Hvor mange jobs skal man søge?
Hvor mange jobs, du skal søge, er individuelt, men du skal være det, der kaldes aktiv jobsøgende.
Det betyder blandet andet:
- være tilmeldt jobcentret som ledig
- løbende dokumentere i Joblog, hvad du har søgt af job
- have et aktivt CV på jobnet
- deltage i samtaler med både a-kasse og jobcenter
- søge det antal jobs, som er aftalt i din 'krav til jobsøgning'
Hold dig opdateret på de lovmæssige krav til ledige - det kan få betydning for dine dagpenge.
Supplerende dagpenge?
Ja, du må - i hvert fald i en begrænset periode på 30 uger, og kun hvis du vil kunne stoppe med dit deltidsjob uden varsel – hvis du får tilbudt et fast fuldtidsjob. Det er det, der kaldes supplerende dagpenge.
Men inden du siger ja til et job eller planlægger økonomien, så skal du ringe til os! Vi skal nemlig tjekke, om du opfylder betingelserne.
Bliv klogere på supplerende dagpenge.
Supplerende dagpenge - kort fortalt
Supplerende dagpenge betyder, at du har mulighed for at arbejde på nedsat tid enten som lønmodtager eller selvstændig og så økonomisk dækket forskellen mellem det antal timer, du arbejder, og det antal timer, du normalt ville få dagpenge for, så du samlet får udbetalt løn og dagpenge for 160,33 timer om måneden.Men inden du siger ja til et job eller planlægger økonomien, så skal du ringe til os! Vi skal nemlig tjekke, om du opfylder betingelserne.
Bliv klogere på supplerende dagpenge.