Forside/ Find svar/ Sygdom og arbejdsskade/ Sygdom - lønmodtager
Forside/ .../ Sygdom - lønmodtager

Sygdom som lønmodtager

Hvornår og hvordan skal jeg melde mig syg? Har jeg ret til at få løn under sygdom? Det, og meget mere kan du blive klogere på her på siden.


Hvad skal jeg gøre, når jeg bliver syg?

Bliver du syg, skal du hurtigst muligt give din arbejdsgiver besked. Måden du skal melde dig syg på kan være beskrevet i din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbog. Det er vigtigt, at du gør det sådan, da det ellers kan få konsekvenser for din ansættelse.

Hvis der står, at du skal melde dig syg over telefon, er det ikke nok, at du melder dig syg på sms eller mail. Har din arbejdsgiver ikke nogen nedskrevne regler, anbefaler vi, at du melder dig syg ved at ringe til din arbejdsgiver, men det kan også være en fordel at få et bevis for sygemeldingen på skrift. Det kan du for eksempel gøre ved at supplere den telefoniske sygemelding med en sms eller en mail eller at optage samtalen. Vi oplever desværre i flere sager, at det kan være nødvendigt at få et bevis for sygemeldingen.

Når du sygemelder dig, bør du oplyse, hvor længe du forventer at være syg. Der er dog kun tale om din formodning, så hvis du har sagt, at du tror, at du er syg 1 uge, betyder det ikke, at du nødvendigvis er rask om 1 uge.

Her i videoen får du et overblik over de juridiske regler i forbindelse med sygemelding.

Tro og love-erklæring

I nogle ansættelseskontrakter står der, at du skal aflevere en tro og love-erklæring på f.eks. den tredje sygedag. Det er vigtigt, at du overholder denne frist, for det kan have konsekvenser for din ansættelse eller løn, hvis fristen ikke overholdes.

Hvis du ikke har erklæringen derhjemme, må du sende en e-mail til din arbejdsgiver, hvor du erklærer, at du er syg, og fortæller at du ikke har en erklæring derhjemme.

Må min arbejdsgiver kontakte mig, mens jeg er syg?

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få at vide, hvad du fejler (f.eks. en diagnose). De fleste vil finde det naturligt selv at oplyse det, men det er ikke et krav. Hvis du bliver syg pga. forhold på arbejdspladsen, vil det som regel være en god idé at fortælle din arbejdsgiver det, så din arbejdsgiver kan rette op på de forhold, som gør dig syg.

Din arbejdsgiver må gerne ringe til dig, mens du er syg. Du har dog ikke pligt til at tage din telefon. Under sygdom er det altid en god idé at holde din arbejdsgiver løbende orienteret om forventet længde af sygefraværet; når din arbejdsgiver kender dette, er der som regel heller ingen grund til at ringe til dig.

I løbet af de første 4 uger af dit sygefravær har din arbejdsgiver pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Faktisk kan din arbejdsgiver altid indkalde dig til en sygefraværssamtale, hvis han eller hun vurderer, at det er et behov for det. Der er mødepligt til samtalen, og udeblivelse kan medføre konsekvenser for din ansættelse. Du kan læse mere om dette under mulighedserklæring.

Sygdom og supplerende dagpenge

Hvis du modtager supplerende dagpenge, skal du sygemelde dig til både din arbejdsgiver og på jobnet.dk. Læs mere om sygdom og dagpenge.


Det er arbejdsgiverens pligt at anmelde sygdom til kommunen

Har du anmeldt dit fravær til din arbejdsgiver, har din arbejdsgiver i flere tilfælde pligt til at anmelde sygdommen til din bopælskommune, så du har mulighed for at få sygedagpenge.

Hvis du er funktionær, skal din arbejdsgiver først anmelde din sygdom til kommunen, når du har været syg i mere end 30 dage. Men er du ikke funktionær, og er du f.eks. lige blevet ansat og bliver syg i to dage, så skal din arbejdsgiver indberette det til kommunen, da du i den situation skal have sygedagpenge fra kommunen.

Du skal dog være opmærksom på, at du har følgende anmeldelsesfrister:

 Hvis...  Så...

din arbejdsgiver betaler løn eller sygedagpenge under dit fravær

sender Nemrefusion et såkaldt ”underretningsbrev” til dig i din e-boks. Du skal følge anvisningen i underretningsbrevet og svare senest 8 dage efter, at Nemrefusion har sendt brevet til dig, så sygedagpengene kan udbetales til din arbejdsgiver.

Når lønnen/sygedagpengene fra din arbejdsgiver ophører, sender Nemrefusion igen et underretningsbrev til dig. Du skal følge anvisningen i underretningsbrevet og anmode om sygedagpenge senest 8 dage efter, at Nemrefusion har sendt brevet til dig.

Modtager du ikke et underretningsbrev fra Nemrefusion i din e-boks, skal du anmode om sygedagpenge senest 3 uger efter, at udbetalingen fra din arbejdsgiver er ophørt. Det anmoder du om ved at udfylde en blanket, som udleveres af din kommune.

Hvis du ikke gør det, risikerer du at miste sygedagpenge.   

din arbejdsgiver ikke betaler løn eller sygedagpenge under dit fravær.

skal du anmode om sygedagpenge fra din bopælskommune senest 3 uger efter din første fraværsdag.

Hvis du ikke gør det, risikerer du at miste sygedagpenge..

Vi anbefaler, at du tjekker, at din arbejdsgiver har anmeldt sygdommen til din bopælskommune i god tid, inden dine frister overskrides.

Det er vigtigt, at du tjekker din e-boks regelmæssigt. Du kan sætte din e-boks op til, at du får besked hver gang, der er nyt i din e-boks.

Overskrides fristerne, kan det medføre, at du mister retten til sygedagpenge eller løn.

Kontakt os for nærmere rådgivning.


Betaling under sygdom

Du kan have ret til løn under sygdom.

Er du ansat som funktionær, har du ret til din sædvanlige løn under sygdom. Den sædvanlige løn er den løn, du ville have fået, hvis du var på arbejde.

Er du ikke funktionær og er din ansættelse omfattet af en overenskomst, vil reglerne om betaling under sygdom stå deri. Ofte er løn under sygdom betinget af en hvis anciennitet.

Ret til løn eller delvis løn under sygdom kan også være beskrevet i din ansættelseskontrakt.

Kontakt os for nærmere vejledning om dine rettigheder.

Har du været ansat i mindst 8 uger, har du som udgangspunkt ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver de første 30 kalenderdage af en sygdomsperiode. Efter de 30 kalenderdage vil du overgå til sygedagpenge fra din bopælskommune. Du kan her læse mere om sygedagpenge.

Har du ret til løn eller delvis løn under sygdom, kan din arbejdsgiver søge om at modtage dine sygedagpenge. Det er ofte en forudsætning for udbetaling af løn under sygdom, at din arbejdsgiver får de sygedagpenge, du ellers ville være berettiget til under sygdommen.

Bliver du trukket i løn, fordi arbejdsgiver har mistet sygedagpengerefusion, bør du altid kontakte os for en vurdering af sagen.
Føler du dig stresset?

- Så er stressfri-forløbet måske noget for dig.

Forløbet er for dig,som føler dig stresset - og det er skræddersyet til din situation, alt efter om du er i job, ledig eller sygemeldt.


Lægeerklæringer

Ønsker din arbejdsgiver dokumentation, at du ikke er i stand til at arbejde på grund af sygdom, kan din arbejdsgiver bede om en lægeerklæring.

Det er din arbejdsgiver, der skal betale for lægeerklæringen. Derfor er det en fordel, at din arbejdsgiver beder om lægeerklæringen skriftligt, hvis der senere bliver uenighed om, hvem der skal betale for den.

Du skal overholde fristen for aflevering af lægeerklæringen. Hvis du ikke kan nå det (f.eks. pga. lægens ferie), er det meget vigtigt, at du giver din arbejdsgiver besked, og at du oplyser, hvorfor det ikke er muligt. Det kan for eksempel være i form af en mail, sms eller lignende. Orienteringen må meget gerne suppleres med en telefonisk kontakt til din arbejdsgiver. Vi anbefaler, at du gemmer dokumentationen for, at du har sendt denne orientering til din arbejdsgiver.

Der findes som udgangspunkt tre typer lægeerklæringer, som din arbejdsgiver kan bede dig om:

  • Friattest
  • Mulighedserklæring
  • Varighedsattest.

Har din arbejdsgiver ikke skrevet, hvilken en af lægeerklæringerne han vil have, må du gå ud fra, at der er tale om en friattest.

Friattest

En friattest vil ofte blot blive skrevet på lægens brevpapir. Formuleringen er oftest kort og kan f.eks. være: ”(Navn) er d.d. tilset ved konsultation. (Navn) er syg, og fraværet forventes at vare 1 uge.”

Din læge må ikke oplyse din arbejdsgiver om, hvad du fejler (diagnose).

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan bede om en mulighedserklæring når som helst i dit sygdomsforløb, også selv om du er blevet rask. Det kan for eksempel ske, hvis du har gentagne sygemeldinger.

En mulighedserklæring består af to dele. Første del udfyldes af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en samtale. I skal tale om, hvad du ikke kan arbejde med, og om der er noget, som du godt kan arbejde med. Din arbejdsgiver må fortsat ikke spørge til diagnosen.

Du kan her se, hvordan erklæringen ser ud.

Anden del af erklæringen udfyldes af din egen læge på baggrund af en samtale med dig. Lægen vil så vurdere din funktionsnedsættelse og arbejdsmulighederne. Lægen kan komme med sine forslag til skåneinitiativer og give en tidsmæssig vurdering.

En mulighedserklæring har til hensigt, at du bedst muligt fastholdes i jobbet. Du har ikke pligt til at påtage dig arbejdsopgaver, der ligger væsentligt ud over din jobbeskrivelse.

Din arbejdsgiver skal indkalde til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel og give dig en rimelig frist til at komme til lægen, inden erklæringen igen afleveres til arbejdsgiveren.

Bliver du indkaldt til en samtale med henblik på at udfylde en mulighedserklæring, har du pligt til at møde op, medmindre du har en rimelig grund til at udeblive – f.eks. hvis sygdommen forhindrer dig i at møde op. I de tilfælde kan I holde samtalen telefonisk.

Kontakt os for nærmere rådgivning om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er forhindret i at møde til samtale.

Bliver du væk fra samtalen uden en rimelig grund, kan din arbejdsgiver have ret til at tilbageholde løn/sygedagpenge fra og med den dag, hvor samtalen skulle have været holdt, til og med den dag, hvor samtalen bliver holdt. Udeblivelsen kan også i værste fald medføre bortvisning.

Afleverer du ikke mulighedserklæringen til din arbejdsgiver inden for fristen, kan din arbejdsgiver tilbageholde løn/sygedagpenge fra fristens udløb, og indtil mulighedserklæringen er modtaget. Også i det tilfælde risikerer du at blive bortvist.

Varighedsattest

Er din ansættelse omfattet af funktionærloven, kan din arbejdsgiver efter 14 dages sygdom anmode om en såkaldt varighedsattest, hvor lægen skal skrive, hvor længe han forventer, at du er syg.

Din arbejdsgiver kan bestemme, om attesten skal udfyldes af din egen læge eller hos en speciallæge. Det er ikke din arbejdsgiver, der bestemmer, hvilken speciallæge der skal udfylde attesten; det er din læge, der henviser dig til den relevante speciallæge.

Det er vigtigt, at attesten afleveres inden for den frist, din arbejdsgiver har fastsat; ellers kan du blive trukket i løn eller i værste fald risikere en bortvisning.


Klæd din bisidder på

Inviterer du en privat bisidder med til en svær samtale, kan du og bisidderen her få inspiration til, hvad I skal være opmærksomme på for at få det bedst mulige resultat.

Sygdom og arbejdsskade

Skyldes din sygdom en arbejdsskade, kan der være særlige regler om betaling under sygdommen, ligesom der kan være regler om, at du ikke kan afskediges i en bestemt periode. Det vil fremgå af din ansættelseskontrakt/overenskomst.

Er der tale om en ulykke/sygdom, hvor der er en ansvarlig skadevolder (f.eks. en trafikulykke hvor den anden part har skylden), kan du være omfattet af regler om godtgørelse for svie og smerte og regler om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Du kan her læse mere om arbejdsskader.


Sygdom og ferie

Hvis du bliver syg før eller under din ferie, kan det være muligt at udskyde ferien eller få ferien udbetalt.

Du kan her læse mere om ferie og sygdom.


Sygdom og opsigelse

Som udgangspunkt må din arbejdsgiver godt sige dig op under sygdom på samme vilkår, som de må opsige dig, når du ikke er syg.

Der er undtagelser, når det drejer sig om sygdom på grund af graviditet, eller sygdom som defineres som et handicap (en varig funktionsnedsættelse), ligesom der er enkelte overenskomster, hvor man ikke kan opsiges under kortvarig sygdom.

Du kan læse mere om opsigelse og sygdom.


Sygdom på grund af graviditet

Sygdom på grund af graviditet behandles efter andre regler end almindeligt sygdomsfravær.

Du kan læse mere om sygdom i forbindelse med graviditet, graviditetsundersøgelser og graviditetsfremmende foranstaltninger her.


Særlige regler for elever og lærlinge

Er du lærling eller elev og omfattet af Erhvervsuddannelsesloven, gælder der særlige regler under sygdom.

Du kan læse mere om reglerne ved sygdom som elev eller lærling.


Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.