Fik en månedsløn i godtgørelse
- Krifa hjalp mig med at få den godtgørelse, som jeg havde ret til. Det endte med, at jeg fik, hvad der svarede til en månedsløn, hvilket jeg er rigtig glad for, fortæller Mihai Gheorghiu.
Mihai var på daværende tidspunkt medlem af to fagforeninger, men efter at have vendt sagen med begge fagforeninger, følte han, at han kunne få den bedste hjælp hos Krifa og valgte derfor, at Krifa skulle køre sagen om godtgørelse for ham.
- Jeg valgte at køre sagen hos Krifa, da min vurdering var, at de kunne hjælpe mig bedst. Den anden fagforening kunne kun hjælpe mig med at få 2 ugers løn i godtgørelse, hvorimod Krifa kunne skaffe mig 4 uger, fortæller han og tilføjer:
- Medarbejderen ved Krifa var meget hjælpsom og fagligt dygtig. Jeg følte fuldstændig, at han forstod den situation, jeg stod i, og jeg havde slet ikke forventet at få så meget hjælp, som jeg fik, siger Mihai Gheorghiu.