Styrk dine kompetencer med Mestringshjulet

Mestringshjulet er et værktøj til at komme hele vejen rundt om dine kompetencer og finde ud af, hvordan du kan øge din mestring i arbejdet.
Cover image

At mestre sit arbejde kræver stærke faglige, personlige og sociale kompetencer. Mestringshjulet stiller skarpt på alle tre områder og hjælper dig til sætte mål for de kompetencer, som du gerne vil styrke.

Hvad kan du bruge mestringshulet til?

Som medarbejder kan du bruge mestringshjulet til at sætte gang i dine egne tanker om dine kompetencer, for eksempel forud for en MUS-samtale. Udfyld værktøjet og tag det med til samtalen med din leder. Sammen kan I gennemgå dine mål for din mestring og følge op på, hvordan det går med at nå dem.

Du kan også bruge hjulet i en-til-en samtaler med din leder til løbende at arbejde med, hvordan du kan øge din mestring.

Sådan gør du

Læs udsagnene i hver af de tre felter på hjulet. Giv dem alle en score fra 1-5 alt efter, hvordan du mener, at dine kompetencer er på det område. Udfyld derefter skemaet med dine mål for din mestring.

Hvad er Mestring?

Mestring handler om evnen til at lykkes med dine daglige udfordringer og arbejdsopgaver. Det kan deles op i 3 kompetencer: faglige, personlige og sociale kompetencer.

Er du leder?

Brug mestringshjulet til at øge dine medarbejderes oplevelse af at mestre deres arbejde, men også til at sætte mål for de kompetencer, som du gerne vil styrke hos dem.