Arbejdsmiljø
Oplever du problemer med arbejdsmiljøet?
Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads har stor betydning for din trivsel og arbejdslyst. Derfor er det vigtigt, at der løbende er fokus på det, og bliver taget hånd om det.
Oplever du problemer med arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, bør du i første omgang henvende dig til din leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og fortælle hvad du oplever, så der kan blive gjort noget for at løse problemerne.
Din arbejdsmiljørepræsentant har et indgående kendskab til forholdene på netop din arbejdsplads og har mulighed for at sætte problemerne på dagsorden både over for din leder og i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation.
Har du været udsat for mobning eller chikane – så kontakt os med det samme, så hjælper vi dig videre. Du kan også ringe direkte til Arbejdstilsynets hotline.
Arbejdstid, pauser og hviletid
Arbejdstid
En normal fuldtidsstilling er 37 timer pr. uge. Det er dog tilladt at aftale en højere ugentlig arbejdstid.
Din frokostpause er typisk 30 minutter og kan være aftalt som enten en del af, eller ud over din ugentlige arbejdstid.
Selv om du kan aftalte en højere ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer, så må du højst arbejde 48 timer om ugen. Timerne skal beregnes som et gennemsnit over en periode på 4 måneder, og du kan derfor godt arbejde mere end 48 timer nogle uger, hvis du arbejder færre end 48 timer andre uger.
Daglig hvileperiode (11-timers-reglen)
Du har ret til en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer - også kendt som 11 timers-reglen. Det betyder, at fra du har fri, til du møder på arbejde igen, skal der gå mindst 11 timer.
Vær opmærksom på, at hvileperioden i nogle overenskomster kan nedsættes til 8 timer. Du kan læse mere om daglig hvileperiode i Arbejdstilsynets vejledning.
Ugentligt fridøgn
Inden for hver periode på 7 døgn skal du have et fridøgn. Fridøgnet skal ligge sammen med den daglige hvileperiode, så du i praksis har både 11 timer og et fridøgn i sammenhæng.
Fridøgnet skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. I mange brancher i dag kan dette dog ikke lade sig gøre - særligt inden for sundhedsområdet, butik, landbrug og gartneri, er der mulighed for at fridøgnet kan falde på hverdage.
Du kan læse mere ugentligt fridøgn i Arbejdstilsynets vejledning.
Pauser
Som udgangspunkt har du ret til en pause, hvis din daglige arbejdstid er på mere end 6 timer. Hvornår pausen ligger afhænger af arbejdsstedets regler for arbejdstid.
I loven er der ikke en præcis beskrivelse af pauser. Arbejdstilsynet kan dog stille krav om f.eks. ekstra pauser, hvis der er forøget risiko for din sikkerhed og sundhed på din arbejdsplads.
Er du ansat under en overenskomst, så angiver den, hvornår og i hvor lang tid du kan holde pause. Ellers skal det være lokalt aftalt på din arbejdsplads eller stå i din kontrakt.
Køre- og hviletid
Er du fører af et køretøj, der sammen med evt. påhængskøretøj er indregistreret til over 3.500 kg, er du som udgangspunkt omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne. Læs mere om køre- og hviletid på færdselsstyrelsens hjemmeside.
Sådan skal en arbejdsplads indrettes
Din arbejdsplads skal være indrettet, så du kan udføre dit arbejdet sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og –bevægelser.
I det daglige kan du få hjælp fra din arbejdsmiljørepræsentant til indretning af din arbejdsplads, herunder f.eks. hvordan din stol skal indstilles, eller om du arbejder i det korrekte lys.
Det er Arbejdstilsynet, der fastsætter regler for, hvordan en arbejdsplads skal være indrettet forsvarligt. Læs mere på arbejdstilsynets hjemmeside.
Unges arbejdstid, særlige regler for gravide, toiletadgang og arbejdstøj
Arbejdstid for unge under 18 år
| Under 13 år | 13-14 år - stadig i folkeskole | 15-17 år - stadig i folkeskole | 15-17 år - afsluttet folkeskole |
|---|---|---|---|
| Må ikke arbejde, med mindre det er modelarbejde. | Må udføre lettere arbejdsopgaver som fx at gå med reklamer, plukke bær, håndtere tomme falsker osv. | Må udfører samme opgaver som 13-14 årige. | Må varetage alt arbejde, der ikke er farligt. |
| Må højst arbejde 2 timer på en skoledag og 7 timer på en fridag. | Må højst arbejde 2 timer på en skoledag. | Må højst arbejde 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. | |
| Må højst arbejde 12 timer om ugen og 35 timer i skoleferie uger. | Må højst arbejde 8 timer om dagen på en fridag. | ||
| Må højst arbejde 40 timer om ugen i skoleferie uger. |
Få meget mere viden om unges arbejdstid hos Arbejdstilsynet.
Særlige regler for gravide eller ammende
Er du gravid, og har du fortalt din arbejdsgiver det? Hvis ja, så er din arbejdsgiver forpligtet til at vurdere din sikkerhed på arbejdspladsen og sikkerheden i udførelsen af dine opgaver. Vurderes det at dit arbejde medfører risiko for at påvirke din graviditet, dit ufødte barn eller amningen, skal der laves de nødvendige ændringer i dit arbejde, så du ikke udsættes for risikoen. Det er samtidig vigtigt, at du inddrager din læge, og sammen med lægen vurderer, om din graviditet bliver unødig påvirket af dit arbejde. Læs mere om gravide og ammendes arbejdsmiljø.
Adgang til toilet, spiseplads og håndvask
Når du er på arbejde, skal din arbejdsgiver sørge for, at du har adgang til:
Toilet
Passende spiseplads
Håndvask med koldt og varmt vand
Forsvarlig opbevaring af tøj og personlige ejendele.
Har du skiftende arbejdspladser, gælder der særlige regler, som du kan læse om i Arbejdstilsynets vejledning ved skiftende arbejdssteder.
Arbejdstøj og omklædning
Hvis dit arbejde medfører, at du skal skifte tøj enten før eller efter arbejde, skal der være brusebad og omklædningsrum i forsvarligt indrettede lokaler, det kan f.eks. godt være skurvogne. Det skal også være muligt at opbevare fritidstøj og arbejdstøj hver for sig.
Psykisk arbejdsmiljø
Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for, hvordan du trives på din arbejdsplads.
Men hvad indebærer et godt psykisk arbejdsmiljø? Og hvordan kan det påvirke dig, hvis det ikke er, som det skal være?
Det kan du blive klogere på her, hvor du kan læse mere om psykisk arbejdsmiljø.
Her dykker vi ned i nogle af de symptomer, som et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan udspringe af eller føre med sig, som fx. utryghed, mobning, chikane eller stress.
Du finder også gode råd til, hvordan du håndterer konflikter eller problemer med kommunikationen med din leder, chef eller kollegaer.
Arbejdsmiljøorganisationen
Din arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen bliver organiseret. Dvs. at samarbejdet om arbejdsmiljøet mellem arbejdsgiver og ansatte skal ske i en arbejdsmiljøorganisation. Dog er kravene forskellige afhængig af antallet af ansatte. Arbejdsledere tæller ikke med i antallet af ansatte. Nedenfor kan du se, hvad der gælder i din virksomhed:
| Virksomheder med højst 9 ansatte | Virksomheder med 10-34 ansatte | Virksomheder med mere end 34 ansatte |
|---|---|---|
| Her skal samarbejdet om arbejdsmiljøet sysyematiseres. | Her skal samarbejdet om arbejdsmiljøet foregå i en arbejdsmiljøorganisation. | Her skal arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen foregå i 2 niveauer med arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg. |
| I det daglige foregår det ved løbende kontakt og dialog mellem arbejdsgiver, de ansatte og evt. arbejdsleder. | Her deltager arbejdsgiver, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. | Arbejdsgiver, de ansatte og arbejdslederne fastsætter det nødvendige antal arbejdsmiljøgrupper. |
| Én gang om året skal der holdes Arbejdsmiljødrøftelse. | Din arbejdsgiver har ansvaret for, at samarbejdet fungerer og at der bliver afsat tid til det. |
Få meget mere viden om arbejdsmiljøorganisation i Arbejdstilsynets vejledning.
Arbejdsmiljørepræsentant og APV
Har din arbejdsgiver mere end ni ansatte, er det et lovkrav ifølge Arbejdsmiljøloven at vælge en arbejdsmiljørepræsentant.
Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant?
En arbejdsmiljørepræsentant er en medarbejder der, ud over sit arbejde, har den særlige funktion at se efter, om arbejdsmiljøreglerne på virksomheden overholdes.
Arbejdsmiljørepræsentanten har medansvar for, at sikkerheden og det psykiske arbejdsmiljø er i orden. En vigtig del er derfor at lytte til kolleger og tale med lederen om de problemstillinger der måtte være. En kerneopgave for arbejdsmiljørepræsentanten er udarbejdelse af en APV.
Hvem kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant?
Arbejdsmiljørepræsentanten vælges blandt de ansatte på virksomheden, og alle kan stille op til valget, uanset hvilken fagforening du er medlem af.
Hvem kan stemme til valg af arbejdsmiljørepræsentant?
Alle medarbejdere der er ansat til mere end 10 timer om ugen, kan stemme. Det gælder også elever, deltidsansatte, løsansatte, afløsere, vikarer og praktikanter. Din arbejdsgiver, virksomhedsledere og arbejdsledere må ikke deltage i valget, men skal give de ansatte rimelig tid og lejlighed til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant.
Hvad er din arbejdsgivers pligter i forhold til arbejdsmiljøet?
Din arbejdsgiver skal deltage i arbejdsmiljøorganisationen og sørge for, at samarbejdet fungerer løbende. Derudover skal din arbejdsgiver sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanten gennemfører den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse senest tre måneder efter, at man er blevet valgt. Uddannelsen varer tre dage, eller hvad der svarer til 22 timer. Udover disse timer, skal du også lave en praktisk opgave.
Derudover skal din arbejdsgiver tilbyde arbejdsmiljørepræsentanten supplerende uddannelse. I det første år som arbejdsmiljørepræsentant, skal man tilbydes supplerende uddannelse svarende til to dage. Herefter skal din arbejdsgiver sørge for, at alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 1½ dag i hvert funktionsår i valgperioden.
Særlig beskyttelse mod opsigelse
Arbejdsmiljøloven siger, at arbejdsmiljørepræsentanter er beskyttet imod at blive sagt op på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for det samme faglige område. Det gælder for alle virksomheder, institutioner osv., uanset om de er omfattet af kollektive overenskomster eller ej.
Normalt kan en arbejdsmiljørepræsentant kun siges op, hvis der er særlige forhold der gør sig gældende til at afskedige personen.