Hvor længe kan du holde barsel og skal du have løn eller barselsdagpenge? At vente et barn er en stor ting, og der kan i den forbindelse opstå mange spørgsmål om din situation i forhold til arbejdsmarkedet. Find svarene her.
Barselsreglerne giver dig og din partner ret til i alt 52 ugers barselsdagpenge. I må gerne holde fri i længere tid, men I skal selv betale de uger, I holder udover de 52 uger.
De 52 uger er delt op i tre perioder: graviditetsorloven, tidlig orlov og sen orlov.
Som gravid har du ret til fravær på grund af graviditet, når der er 4 uger til terminsdatoen.
Orloven løber frem til og med faktisk fødselsdato – uanset om du føder før eller efter forventet terminsdato.
Mors tidlige orlov begynder dagen efter fødslen og varer i 10 uger.
Far eller medmor har ret til to ugers orlov lige efter fødslen.
Er du lønmodtager? Så kan du aftale med din arbejdsgiver, at du holder orloven senere - dog inden for de første 10 uger. Og du kan dele orloven op i flere perioder.
Sen orlov er den orlov, som forældrene kan holde, når barnet er blevet 10 uger.
Fra 10 uger efter fødslen har forældrene sammenlagt ret til 36 ugers barselsdagpenge.
Far eller medmor kan godt starte på den sene orlov, før barnet er blevet 10 uger.
De 36 uger med barselsdagpenge fordeles med:
Du har i udgangspunktet mulighed for at udskyde op til fem ugers orlov – hvis du er i arbejde. Det er det, der kaldes en retsbaseret udskydelse.
Men du kan også lave en aftale med din arbejdsgiver, der giver dig muligheden for en længere eller en mere fleksibel udskudt orlov. Det er det, der kaldes en aftalebaseret orlov.
| Retsbaseret udskydelse | Aftalebaseret udskydelse |
| Du kan udskyde op til 5 uger. | Du kan udskyde mere end 5 uger. |
| Du skal have holdt de udskudte uger, inden barnet fylder 9 år. |
Du skal have holdt de udskudte uger, inden barnet fylder 9 år. (OBS: 9 ugers øremærket orlov for en lønmodtager skal holdes inden barnet fylder 1 år) |
| Du skal fortælle din arbejdsgiver, at du ønsker at udskyde nogle af dine uger senest 8 uger efter fødslen. | Kan ikke varsles – kræver aftale med arbejdsgiver. |
| Du skal fortælle din arbejdsgiver, hvornår du ønsker at holde dine udskudte uger seneste 8 uger før, du gerne vil holde dem. | Kan ikke varsles – kræver aftale med arbejdsgiver. |
| Du kan ikke holde udskudte uger, hvis du er ledig. | Du kan ikke holde udskudte uger, hvis du er ledig. |
| Hvis du skifter arbejdsgiver, flytter dine udskudte uger med. | Aftalen flytter ikke med, hvis du skifter arbejdsgiver. I stedet kan du prøve at lave en ny aftale med den nye arbejdsgiver. |
Vælg din og din partners situation nedenfor og se, hvor meget orlov I hver især har mulighed for at holde med barselsdagpenge:
Din ret til orlov med barselsdagpenge som mor - ansat som lønmodtager:
| Før forventet fødsel |
4 uger |
| Tidlig orlov |
10 uger: 2 uger efter fødsel 8 uger, som du kan overføre til den anden forælder - hvis altså du genoptager dit arbejde på fuldtid eller bruger ar din sene orlov, før barnet bliver 10 uger |
| Sen orlov |
14 uger: 9 uger øremærket*, som du skal holde, inden barnet fylder et år 5 uger, som du kan overføre til den anden forælder eller udskyde (skal dog holdes, inden barnet fylder 9 år) |
Din ret til orlov med barselsdagpenge som far - ansat som lønmodtager:
| Tidlig orlov | 2 uger i forbindelse med fødslen (Det er det, som også kaldes fædreorlov) |
| Sen orlov |
22 uger: 9 uger øremærket*, som du skal holde, inden barnet fylder et år 13 uger, som du kan overføre til den anden forælder |
Din ret til orlov med barselsdagpenge som mor - når du er selvstændig:
| Før forventet fødsel | 4 uger |
| Tidlig orlov |
10 uger: 2 uger efter fødsel 8 uger, som du kan overføre til den anden forælder - hvis du altså genoptager dit arbejde på fuldtid eller bruger ar din sene orlov, før barnet bliver 10 uger |
| Sen orlov |
14 uger: 14 uger som du kan overføre til anden forælder eller udskyde (skal dog holdes, inden barnet fylder 9 år) 5 af de 14 uger kan udskydes (skal dog holdes, inden barnet fylder 9 år) |
Læs mere om barselsregler for selvstændige.
Din ret til orlov med barselsdagpenge som mor - når du får dagpenge:
| Før forventet fødsel | 4 uger |
| Tidlig orlov |
10 uger: 2 uger efter fødsel 8 uger, som du ikke kan overføre til den anden forældre/social forælder, hvis du går i arbejde |
| Sen orlov | 14 uger som du kan overføre til den anden forælder. |
Din ret til orlov med barselsdagpenge som far - når du enten er selvstændig eller ledig:
| Tidlig orlov | 2 uger i forbindelse med fødslen (Det er det, som også kaldes fædreorlov) |
| Sen orlov | 22 uger som du kan overføre til den anden forælder |
Læs mere om barselsregler for selvstændige.
Uanset om du er solofar eller solomor, har du ret til at holde 46 ugers orlov med barselsdagpenge.
Derudover får du fra den 1. januar 2024 mulighed for at overføre orlov til et nærtstående familiemedlem. Det familiemedlem, du deler din sene orlov med, skal give sin arbejdsgiver besked 8 uger før ønsket orlov.
Bemærk: Du er kun solo forælder, hvis den anden forælder er ukendt donor, en udenlandsk surrogatmor, – eller hvis den anden forælder er afgået ved døden før, under eller efter fødslen, mens der stadig er ubrugte uger tilbage af barselsorloven.
Nærtstående familiemedlemmer er: (udtømmende)
Barnets retlige forælder kan overføre de uger, der ikke er øremærket, til sociale forældre.
Du kan se antal uger, der kan overføres lige oven for under de forskellige situationer som fx "Mor – lønmodtager", der kan overføre 8 ud af 10 uger under den tidlige orlov.
Sociale forældre er:
Barselsloven indeholder en række bestemmelser om, hvornår du senest skal give besked til din arbejdsgiver om din graviditet. Men mange ønsker at fortælle om graviditeten til arbejdsgivere tidligere, hvilket kan give god mening - både for at give din arbejdsgiver god tid til at planlægge og fordi din personlige situation kan ændre sig.
3 måneder før termin
Mor skal oplyse:
4 uger før termin
Mor skal oplyse:
Far skal oplyse:
6 uger efter fødslen
Mor skal oplyse:
Far skal oplyse:
Begge skal oplyse, hvis de ønsker at udskyde op til fem uger af den sene orlov.
Det kan det være en god ide at orientere om graviditeten skriftligt fx på mail eller sms. På den måde er det lettere at bevise, at du har orienteret din arbejdsgiver, hvis der senere skulle opstå tvivl om dette.
Fødselsdatoen bruges til at beregne, hvor længe du skal have løn eller barselsdagpenge.
Det kan være en fordel for dig, at du oplyser om din graviditet tidligere: du har nemlig som gravid en særlig beskyttelse mod opsigelse.
Barselsdagpenge er en offentlig ydelse, der skal sikre, at du som nybagt forælder kan holde barsel – også selv om du ikke får løn fra din arbejdsgiver.
Du skal opfylde en række betingelser for at få ret til dagpenge:
Du skal være berettiget til dagpenge fra en a-kasse.
Du kan få løn under barslen, hvis det står i din overenskomst eller i din ansættelseskontrakt. Har du ingen aftale om løn i din ansættelseskontrakt eller overenskomst, har du kun ret til barselsdagpenge i fraværsperioden. Her kan du læse meget mere om løn under barsel.
Er du ikke omfattet af en overenskomst, og står der ikke noget om ret til løn under barselsorlov i din ansættelseskontrakt? Så kan du prøve at lave en individuel aftale med din arbejdsgiver.
Du og din partner har ret til orlov, når I adopterer – men i stedet for at tage udgangspunkt i fødselstidspunktet, beregnes jeres ret ud fra modtagelsestidspunktet.
Hvor meget orlov du har ret til - inden modtagelsen af dit barn- afhænger af, om du adopterer fra udlandet eller i Danmark.
Du ret til fravær i 4 uger inden modtagelsen, når du opholder dig i udlandet. Det samme gælder for din partner.
Retten til fravær kan forlænges, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen bliver længere end 4 uger – hvis det skyldes årsager, der ikke har noget med jer at gøre.
Du har ret til fravær i op til 1 uge inden modtagelsen af barnet, hvis:
Retten til fravær kan forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, der ikke skyldes de kommende adoptivforældre.
Efter modtagelsen af barnet er det muligt at få orlov med barselsdagpenge:
| De første 10 uger efter modtagelsen |
|
| Når barnet har været hos jer i 10 uger |
|
Længden af perioden med fuld løn under orloven afhænger af, om begge eller kun den ene forælder er ansat i en kommune eller i en region:
Den forælder, der er ansat har ret til orlov med fuld løn i:
| Mor |
|
| Far |
|
Begge forældre har ret til orlov med fuld løn i:
| Mor |
|
| Far |
|
| Begge |
|
Der gælder særlige regler for løn til adoptivforældre, der er offentligt ansatte, inden modtagelsen af barnet.
Når barnet er modtaget, gælder de samme regler om løn under orlov som ovenfor - dog kan faren/medmoren holde de første 14 uger i stedet for moren.
Længden af perioden med fuld løn under orlov afhænger af, om begge eller kun den ene forælder er ansat i staten:
Den forælder, der er ansat har ret til orlov med fuld løn i:
| Mor |
|
| Far |
|
Begge forældre har ret til orlov med fuld løn i:
| Mor |
|
| Far |
|
| Begge |
|
Der gælder andre regler for løn til adoptivforældre, som er ansat i staten, inden modtagelse af barnet.
Efterfølgende gælder de samme regler om løn under orlov som ovenfor - dog kan faren/medmoren holde de første 14 uger, efter at barnet er modtaget i stedet for moren.
Hvis du bliver gravid under din uddannelse, har du flere muligheder i forhold til barsel - afhængigt af om du er studerende eller elev/lærling.
Du har mulighed for at få ekstra SU-klip. Det kan du se mere om på SU-styrelsens hjemmeside.
Du kan være berettiget til barselsdagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet i barselsloven. Det krav opfylder du, hvis du har et studiejob eller hvis du er elev/lærling.
Bliv klogere på barsel som studerende
Se, hvad andre interesseret i.
Man skelner som udgangspunkt mellem tre typer af fravær og sygdom under graviditet:
| Almindelig sygdom og almindelige graviditetsgener fx kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel og lettere forhøjet blodtryk |
Du skal have samme løn som ved almindelig sygdom. |
|
Graviditetsbetinget sygdom fx bækkenløsning Det er din læge, som skal vurdere, om din sygdom er graviditetsbetinget. |
Du skal have samme løn som ved almindelig sygdom. Det er vigtigt, at du fortæller din arbejdsgiver, at det er graviditetsbetinget sygdom, fordi:
|
|
Fare for barnet fx tunge løft, akavede stillinger eller forskellige stoffer og kemikalier, du ikke må udsættes for |
Din arbejdsgiver pligt til at tilpasse arbejdet til dig fx ved at du bliver omplaceret til et arbejde, hvor du ikke kommer i kontakt med bestemte stoffer/kemikalier. Der er grænser for, hvor store ændringerne må være og du må ikke miste dine faste tillæg som fx grundløn, anciennitetstillæg og funktionstillæg. |
At være særligt beskyttet mod opsigelse under graviditeten betyder, at du ikke kan opsiges på grund af graviditeten og hellere ikke under din barsel. Men det betyder ikke, at din arbejdsgiver ikke kan opsige dig. Det kan fx være på grund af nedskæringer, omstruktureringer eller andre forhold, som ikke har noget med dig at gøre.
|
Bliver du opsagt? Opsiger din arbejdsgiver dig, mens du er gravid? Så er det din arbejdsgiver, der skal bevise, at det ikke er på grund af graviditeten. |
Hvis du er ledig, når din barsel slutter, skal du melde dig ledig første dag, du ønsker dagpenge fra.
I forbindelse med fertilitetsbehandling kan du få brug for fravær fra jobbet.
| Hvis årsagen til barnløshed er hos dig | Du har ret til betalt fravær. Du får samme betaling som under sygdom. Din arbejdsgiver har mulighed for at få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag - også selv om du ikke har ret til løn under sygdom. Det er det, der kaldes en §56-aftale. |
| Hvis årsagen til barnløsheden ikke er hos dig | Så skal du aftale dit fravær fra jobbet med din arbejdsgiver. Det kan fx være, at du kan bruge feriedage, afspadsering og andet eget betalt fravær. |
Ifølge dagpengeloven kan du gå på graviditetsorlov 4 uger før forventet fødsel (termin). Føder du inden de 4 uger, går du glip af graviditetsorloven, og barselsorloven starter dagen efter din fødsel.
Din orlov kan forlænges eller udsættes.
Du skal sørge for, at indlæggelsen er dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet eller ved en lægeerklæring. Så du kan nemlig vise det til din arbejdsgiver - hvis der bliver behov for det.
Faren eller medmoren har i disse situationer ikke særlige rettigheder.
Hvis han/hun ønsker at være sammen med mor og barn, skal han/hun tage orlov på samme måde, som hvis barnet ikke var født før tid.
Hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, har hver forælder ret til 26 ugers fravær efter barnets død (sorgorlov).
Hvis moderen samtidig lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan fraværsretten forlænges op til 46 uger.
Du må gerne rejse til udlandet - både mens du får barselsdagpenge og løn under orlov.
Dog skal du - for at kunne få barselsdagpenge - ved fraværsperiodens begyndelse: