Forside/ Find svar/ Ferie og barsel/ Barsel og adoption
Forside/ .../ Barsel og adoption

Graviditet, barsel og adoption

At vente barn et en stor ting, og der kan i den forbindelse opstå mange spørgsmål om din situation i forhold til arbejdsmarkedet. Her kan du finde information om, hvordan du er stillet.



Hvornår skal jeg fortælle om min graviditet?

Du skal fortælle din arbejdsgiver, at du er gravid, senest tre måneder inden forventet fødsel (termin).

Det kan dog være en fordel, at du oplyser om din graviditet tidligere. Hvis du bliver sagt op, efter du har fortalt, at du er gravid, skal din arbejdsgiver bevise, at din opsigelse ikke har noget at gøre med din graviditet og/eller barsel. Hvis du står i denne situation, bør du kontakte os, så vi kan vurdere din sag.

Føler du dig usikker på, om din arbejdsgiver har forståelse for, at du er gravid, kan det være en god ide at orientere om graviditeten skriftligt fx på mail eller sms. På den måde er det lettere at bevise, at du har orienteret din arbejdsgiver, hvis der skulle opstå tvivl om dette.


Fertilitetsbehandling

I forbindelse med fertilitetsbehandling kan du få behov for fravær fra jobbet. I disse situationer har du ret til betalt fravær, hvis årsagen til barnløshed er hos dig. Du har ret til samme betaling som under sygdom. Er du lønmodtager, kan du læse mere om reglerne ved sygdom, og er du dagpengemodtager kan du læse mere om sygdom her.

”Det er ofte muligt at få en § 56 aftale så din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag. Har du ikke ret til løn under sygdom kan du med en § 56 aftale få sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. ”

Er årsagen til barnløsheden ikke hos dig, skal du aftale dit fravær fra jobbet med din arbejdsgiver. Det kan fx være, at du kan bruge feriedage, afspadsering mv.


Graviditetsundersøgelser

Du har ret til fravær fra jobbet i forbindelse med graviditetsundersøgelser og jordemoderkonsultationer, hvis de ikke kan placeres uden for din arbejdstid.

Du har som minimum ret til barselsdagpenge under fraværet. Er du funktionær, har du ret til løn under fraværet, og er du ansat under en overenskomst, kan du også have ret til løn. Du kan kontakte os for at få nærmere oplysninger om, hvad du har ret til.


Fravær og sygdom under graviditet

Man skelner som udgangspunkt mellem tre typer af fravær og sygdom under graviditet:

1. Almindelig sygdom og almindelige graviditetsgener (fx kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel og lettere forhøjet blodtryk). Her skal du have samme løn som ved almindelig sygdom

2. Graviditetsbetinget sygdom som fx:

  • Truende abort
  • Tvillinge- eller trillingegraviditeter, fx hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget
  • Svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og eller vand i kroppen
  • Særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger som påvirker, hvordan du normalt har det, fx. med vægttab, der betyder, at du er uarbejdsdygtig
  • Vaginalblødning, for tidlig løsning af moderkagen
  • Bækkenløsning
  • Alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet.

Her skal du have samme løn som ved almindelig sygdom. Betaler din arbejdsgiver løn under sygdom, har din arbejdsgiver ret til refusion i form af barselsdagpenge fra første fraværsdag fra Udbetaling Danmark. Der er således ikke nogen ”arbejdsgiverperiode” som ved almindelig sygdom, hvor din arbejdsgiver betaler løn under sygdom eller sygedagpenge uden at få refusion fra kommunen de første 30 dage.

3. Fare for barnet: Har du et arbejde, der betyder en risiko for dig eller barnet, har din arbejdsgiver pligt til at tilpasse arbejdet til dig. Det kan fx være tunge løft, akavede stillinger eller forskellige stoffer og kemikalier, du ikke må udsættes for. Tilpasningen kan fx ske ved, at du bliver omplaceret til et arbejde, hvor du ikke kommer i kontakt med bestemte stoffer/kemikalier. Der er grænser for, hvor store ændringerne må være og du må ikke miste dine faste tillæg som fx grundløn, anciennitetstillæg og funktionstillæg.

Er du lønmodtager kan du læse mere om reglerne ved sygdom her, og er du dagpengemodtager kan du læse mere om sygdom her.

Kontakt os gerne, så vi kan vejlede dig i din konkrete situation.


Ret til barselsdagpenge fra det offentlige

For at have ret til barselsdagpenge fra det offentlige, skal du opfylde et beskæftigelseskrav. Du opfylder kravet, hvis et af punkterne nedenfor gælder for dig:

  • Du har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt de sidste 13 uger, før fraværets begyndelse, og har arbejdet mindst 120 timer i perioden.
  • Du ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.
  • Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder.
  • Du er elev i lønnet praktik og tilknyttet en uddannelse, der er underlagt Erhvervsuddannelsesloven.
  • Du er ansat i et fleksjob.
  • Ovenstående har kun betydning i forhold til din ret til barselsdagpenge og ikke i forhold til din ret til fravær. Opfylder du ikke beskæftigelseskravet, har du ikke ret til barselsdagpenge, men vil eventuelt kunne få udbetalt kontanthjælp under fraværet - kontakt din dit jobcenter om det.

Den maksimale dagpengesats du kan få i 2018 er 18633,00 kr. pr. måned. Det er din arbejdsgiver/a-kassen, der skal indberette til Udbetaling Danmark, når der skal udbetales barselsdagpenge til dig.


Ret til fravær under graviditet

  • Som gravid har du ret til fravær på grund af graviditet, når der er 4 uger til terminsdatoen (graviditetsorlov). Orloven løber frem til og med faktisk fødselsdato, uanset om du føder før eller efter forventet terminsdato.
  • Der gælder særlige regler, hvis graviditeten har et sygeligt forløb, eller hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for barnet eller graviditeten. Kontakt os i de tilfælde.

Barselsorlov og fædreorlov

Morens barselsorlov starter dagen efter fødslen og varer i 14 uger.

Faren eller medmoren har ret til to ugers orlov, som skal holdes inden for de første 14 uger efter fødslen. En lønmodtager kan aftale med sin arbejdsgiver, at orloven deles op i flere perioder.


Forældreorlov

14 uger efter fødslen har forældrene ret til 32 ugers forældreorlov til sammen med dagpenge. Faren eller medmoren kan godt starte på forældreorloven inden de 14 uger er gået.

Samlet set har et forældrepar ret til 52 ugers orlov med dagpenge, hvoraf to uger særligt er til faren eller medmoren, og 18 uger, som udgangspunkt, er til moren.

De resterende 32 uger kan deles mellem forældrene.

Forlængelse af forældreorlov

Forældreorloven kan forlænges med 8 uger. Hvis du er i arbejde, kan orloven forlænges med yderligere 6 uger, altså i alt 14 uger.

Hvis begge forældre forlænger orloven mest muligt, har I ret til sammenlagt at holde fri i 112 uger, inkl. de 4 uger den gravide har fri lige op til fødslen og farens eller medmorens 2 ugers fædreorlov.

Vær opmærksom på, at forældrene, ved forlængelse af orloven, fortsat kun har ret til barselsdagpenge i en periode på 52 uger. Efter 52 uger og frem til de 112 uger har forældrene kun ret til fravær og ikke barselsdagpenge.

Når forældrene benytter sig af muligheden for at forlænge barslen, gælder der særlige regler i forhold til beregningen af barselsdagpenge. Du skal være opmærksom på, at beregningen også kan få indflydelse på din ret til fuld løn under barsel. Derfor er det vigtigt at undersøge det inden. Henvend dig til Udbetaling Danmark eller kontakt os for yderligere information.


Ledig efter barsel

Hvis du er ledig, når din barsel slutter, skal du huske at tilmelde dig jobcenteret på første ledige dag og kontakte a-kassen for at søge om dagpenge.

For tidligt fødte børn

Ifølge dagpengeloven kan du gå på graviditetsorlov 4 uger før forventet fødsel (termin). Føder du inden de 4 uger, går du glip af graviditetsorloven, og barselsorloven starter dagen efter din fødsel.

Skulle barnet blive indlagt på hospitalet umiddelbart efter fødslen, kan orloven forlænges eller udsættes. Hvis du ønsker at benytte dig af denne ret, skal du sørge for, at indlæggelsen er dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet eller ved en lægeerklæring, så du kan vise den til din arbejdsgiver, hvis der bliver behov for det.

Faren eller medmoren får i disse situationer ikke særlige rettigheder. Hvis han/hun ønsker at være sammen med mor og barn, skal han/hun tage orlov på samme måde, som hvis barnet ikke var født før tid.


Fravær ved dødsfald

Hvis barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen, har hver forælder ret til 14 ugers fravær efter barnets død (sorgorlov). Hvis moderen samtidig lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan fraværsretten forlænges op til 46 uger.

Barselsdagpenge og udland

Det er ikke en betingelse, at du opholder dig i Danmark, for at du kan få udbetalt barselsdagpenge.

Dog skal du ved fraværsperiodens begyndelse opholde dig i Danmark eller være omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Vær opmærksom på at beskæftigelseskravet  også skal være opfyldt.

Du må gerne rejse til udlandet, mens du får barselsdagpenge/løn under orlov.

Forpligtelser under orlov

Du har pligt til at orientere din arbejdsgiver om, hvornår du vil være fraværende fra arbejdet pga. orlov.

Det skal ske med følgende varsler:

  • Tre måneder før fødsel, skal moren orientere om terminsdatoen, og om hun vil udnytte retten til fravær i fire uger før fødslen.
  • Fire uger før forventet fødsel skal faren eller medmoren orientere om, hvorvidt han/hun ønsker at holde fædreorlov, hvornår og længden af fraværet.

Senest 8 uger efter fødslen - hvad skal arbejdsgiver orienteres om?

Moren skal oplyse
  • hvornår hun vil genoptage arbejdet
  • om hun ønsker at udnytte retten til fravær ud over de første 14 uger
  • hvor mange uger hun ønsker at holde orlov.
Faren eller medmoren skal oplyse
  •  om han/hun ønsker at udnytte sin ret til fravær ud over de første to uger.
Begge forældre skal oplyse
  • om de ønsker at forlænge retten til fravær, og hvornår de vil starte på arbejdet igen.
  • om de ønsker at udskyde retten til fravær og med hvor mange antal uger
  • om de ønsker at genoptage arbejdet delvist.

Løn under barsel

Om du har ret til løn under barsel afhænger af, hvad der står i din overenskomst eller i din ansættelseskontrakt. Har du ingen aftale om løn i din ansættelseskontrakt eller overenskomst, har du kun ret til barselsdagpenge i orlovsperioden.

Funktionærer har ifølge funktionærloven som minimum ret til halv løn fra 4 uger før fødslen til 14 uger efter fødslen. Den halve løn suppleres op med barselsdagpenge, hvis den halve løn er mindre end barselsdagpenge.

Individuel aftale

Er du ikke omfattet af en overenskomst, og står der ikke noget om ret til løn under barselsorlov i din ansættelseskontrakt, kan du indgå en aftale med din arbejdsgiver. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at alle arbejdsgivere betaler til en barselfond. Det betyder, at din arbejdsgiver i en periode kan få refunderet din lønudgift op til et fastsat beløb.

I nogle tilfælde betyder det, at arbejdsgiveren kun vil have en meget lille lønudgift afhængig af din løn. Den mulighed kan du gøre din arbejdsgiver opmærksom på. Det kan du læse mere om på barsel.dk.

Ledig og på barsel

Hvis du er ledig og skal på barselsorlov, kan du gå fra fire uger før forventet fødsel. Du skal kontakte a-kassen og oplyse din terminsdato. A-kassen indberetter herefter til Udbetaling Danmark, som så udbetaler barselsdagpenge til dig.

Vær opmærksom på, at du som ledig ikke har ret til at udskyde noget af din orlov til senere.

Omfattet af overenskomst

Hvis du er omfattet af en overenskomst, har du oftest ret til fuld løn under en del af din orlov. Det fremgår af din ansættelseskontrakt, hvilken overenskomst du er omfattet af. Er du i tvivl om reglerne i din overenskomst, så kontakt os.


Udskydelse af forældreorlov

Du behøver ikke at holde al din barsel på én gang. Der er forskellige muligheder for at dele orloven ud over en længere periode eller holde den ad flere omgange.

Udskudt orlov

Retten til at udskyde dit orlov afhænger af, om du er i arbejde. Du kan derfor ikke udskyde orloven, hvis du er ledig.

Retten til barselsdagpenge, hvis du holder udskudt orlov, er betinget af:

  • at der er dagpenge tilbage i 32-ugers puljen (se ovenfor under Forældreorlov)
  • at arbejdet har været genoptaget eller påbegyndt i en periode.
  • at du er i arbejde på tidspunktet for afholdelsen. Dog kan udskudt orlov holdes i umiddelbar forlængelse af et afsluttet ansættelsesforhold.

Den udskudte orlov kan enten være retsbaseret eller aftalebaseret:

Retsbaseret udskydelse

At udskydelsen af orloven er retsbaseret betyder, at du ikke skal have lov af din arbejdsgiver til at udskyde orloven. Får du andet arbejde, vil du fortsat have ret til at holde den udskudte orlov hos en ny arbejdsgiver.

Hvis du er i arbejde, har du ret til at udskyde mindst 8 og højst 13 uger af forældreorloven til et senere tidspunkt, dog inden barnet fylder 9 år. Kun den ene af forældrene kan gøre brug af denne ret, og den udskudte orlov skal holdes i en sammenhængende periode.

Ønsker du at bruge den retsbaserede udskudte barselsorlov, skal du give din arbejdsgiver besked senest 8 uger efter fødslen. Når du ønsker at holde den udskudte orlov, skal du varsle det mindst 16 uger før, den udskudte orlov starter.

Aftalebaseret udskydelse

At udskydelsen af orloven er aftalebaseret betyder, at du har lavet en særskilt aftale med din arbejdsgiver, og at aftalen kun gælder i forhold til denne arbejdsgiver.

Du har på den måde mulighed for at aftale en længere eller mere fleksibel udskydelse af orloven end hvad, der gør sig gældende for den retsbaserede udskydelse.

Du kan aftale med din arbejdsgiver, at der udskydes op til 32 uger af forældreorloven. Den udskudte orlov skal dog fortsat være brugt inden barnet fylder 9 år.
Modsat hvad der gælder for den retsbaserede udskudte orlov, kan begge forældre gøre brug af denne mulighed. Det er heller ikke noget krav, at en aftalebaseret udskudt orlov skal afholdes i en sammenhængende periode.

Hvis du bliver ledig, mister du ikke nødvendigvis retten til at afholde den udskudte orlov. Men det er en betingelse, at du indgår en fornyet aftale med en ny arbejdsgiver, da denne ikke bliver forpligtet af en aftale om udskudt orlov, som du har lavet med din tidligere arbejdsgiver. Kan du ikke få en aftale om at holde den udskudte orlov hos din nye arbejdsgiver, går orloven tabt.

Beregn dagpenge ved udskydelse eller forlængelse af din orlov

Du har med barselsberegneren mulighed for at beregne dine dagpenge, hvis du vælger at genoptage arbejdet delvist eller forlænge orloven.

Prøv barselsberegneren.


Orlov og fravær ved adoption

I forbindelse med adoption gælder særlige regler om fravær op til adoptionen. Efter modtagelsen af barnet er det stort set de almindelige orlovsregler, der gælder.

Retten til fravær efter barselloven afhænger af, om de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at den ene af de adopterende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet. Hvis det er bestemt, er der ret til følgende fravær:

  • 14 uger efter modtagelsen af barnet, retten kan udnyttes af en af forældrene.
  • 2 uger efter modtagelsen af barnet, retten kan udnyttes af en af forældrene.
  • 32 uger, svarende til forældreorlov, hvor retten kan udnyttes af en af forældrene.

Adoption i udlandet

I forbindelse med adoption taler man ikke om forventet fødselstidspunkt, men om modtagelsen. Et barn anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt.

Kommende adoptivforældre, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har hver især ret til fravær i 4 uger inden modtagelsen.

Retten til fravær kan forlænges, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen bliver længere end 4 uger, når det skyldes årsager, der ikke skyldes de kommende adoptivforældre

Adoption i Danmark

Skal kommende adoptivforældre modtage et adoptivbarn i Danmark, har de ret til fravær i op til 1 uge inden modtagelsen af barnet, hvis:

  • barnet ikke allerede opholder sig i adoptanternes hjem, eller
  • de kommende adoptivforældre, af hensyn til barnet, opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig.

Retten til fravær kan forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, der ikke skyldes de kommende adoptivforældre.


Særlige regler for offentlige overenskomstansatte

Inden for det offentlige er der særlige barselsaftaler. Er du offentlig overenskomstansat, er du omfattet af disse aftaler. Der skelnes mellem henholdsvis kommunalt, regionalt og statsansatte.


Ansat i kommune/region

Reglerne er de samme, om du er ansat i en kommune eller i en region.

Længden af perioden med fuld løn under orlov afhænger af, om begge eller kun den ene forælder er ansat i en kommune:

Hvis kun den ene forælder er ansat i en kommune

Ret til orlov med fuld løn i:

  • 8 uger før fødsel, graviditetsorlov.
  • 14 uger efter fødslen, barselsorlov
  • 2 uger efter fødslen, fædreorlov
  • 12 uger fra den 15. uge og frem, forældreorlov til moren
  • 13 uger fra den 15. uge og frem, forældreorlov til faren/medmoderen

Hvis begge forældre er ansat i en kommune

  • 8 uger før fødsel, graviditetsorlov.
  • 14 uger efter fødslen, barselsorlov
  • 2 uger efter fødslen, fædreorlov
  • 19 uger efter fødslen, forældreorlov. De 19 ugers forældreorlov er fordelt med 6 uger til moren og 7 uger til faren/medmoren. De sidste 6 uger kan frit fordeles mellem forældrene.

Særligt for adoptivforældre

I forhold til adoptivforældre, der er offentligt ansatte, gælder særlige regler i forhold til løn inden modtagelsen af barnet. Når barnet er modtaget, gælder de samme regler om løn under orlov som ovenfor; dog kan faren/medmoren tage orlov de første 14 uger i stedet for moren.


Ansatte i staten

Længden af perioden med fuld løn under orlov afhænger af, om begge eller kun den ene forælder er ansat i staten:

Kun den ene forælder er ansat i staten

Ret til orlov med fuld løn i:

  • 6 uger før fødsel, graviditetsorlov
  • 14 uger efter fødsel, barselsorlov
  • 2 uger efter fødsel, fædreorlov
  • 12 uger efter fødsel, forældreorlov til moren
  • 13 uger fra den 15. uge og frem, forældreorlov til faren/medmoren

Begge forældre er ansat i staten

Ret til orlov med fuld løn i:

  • 6 uger før fødsel, graviditetsorlov
  • 14 uger efter fødsel, barselsorlov
  • 2 uger efter fødsel, fædreorlov
  • 19 uger efter fødsel, forældreorlov. De 19 ugers forældreorlov fordeles med 6 uger til moren og 7 uger til faren/medmoren. De sidste 6 uger kan frit fordeles mellem forældrene.

Særligt for adoptivforældre

Der gælder andre regler for adoptivforældre, som er ansat i staten, i forhold til retten til løn i perioden op til, at de modtager barnet. Efterfølgende gælder de samme regler om løn under orlov som ovenfor, dog kan faren/medmoren tage de første 14 uger, efter at barnet er modtaget, i stedet for moren.


Barsel og studerende

Hvis du er under uddannelse og bliver gravid, er der flere muligheder i forhold til barsel.

Du har mulighed for at få ekstra SU-klip. Det kan du se mere om på SU-styrelsens hjemmeside.

Du kan også være berettiget til barselsdagpenge, hvis du har et studiejob og dermed opfylder beskæftigelseskravet i Barselsloven. Det kan du læse mere om her.

Dine barselsdagpenge bliver beregnet på baggrund af den timeløn og det timetal, du mister. Den maksimale dagpengesats er i 2018 kr. 18.633/måned.

Beskæftigelseskravet skal som hovedregel være opfyldt, når dit fravær begynder. Dog kan en forælder have ret til barselsdagpenge, når han/hun efter fraværets begyndelse opfylder kravet om at være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse. Det er særligt relevant, hvis du afslutter din uddannelse, efter at du føder, men inden for den almindelige orlovsperiode på 46 uger efter fødslen.


Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.