Krifa til FH og DA: Hvordan hjælper det den enkelte chauffør

Krifa til FH og DA: Hvordan hjælper det den enkelte chauffør?

Der skal gøres noget ved underbetaling og dårlige arbejdsvilkår i transportbranchen. Det er fagforeningen Krifa helt enig med Fagbevægelsens Hovedorganisation i. Men Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa, kan ikke se, hvordan en bøde til virksomheden hjælper chaufføren.

Der er ingen tvivl om, at der er brug for regulering på transportområdet, hvis man spørger fagforeningen Krifa.

- Det er rigtig godt for lønmodtagerne, for chaufførerne, at der kommer regulering på det her område. Det er ubærligt at være vidne til de kummerlige forhold, som vi så i Padborg i efteråret. For ikke at tale om de urimeligt lave lønninger, siger Krifas formand Søren Fibiger Olesen.

Men når FH og DA slår sig stort op på, at de har fundet løsningen på problemerne, sætter Krifa foden i. Fagforeningen har gransket aftalen, der er sendt til Beskæftigelsesministeriet, og der er ingenting heri, der sikrer, at chaufførerne kan gøre det overenskomstmæssige niveau gældende.

- Som jeg ser det, vil en bøde til virksomheden i sig selv ikke stille chaufførerne stærkere. Går en filippinsk chauffør fx til sin arbejdsgiver for at kræve 145 kr. i timen i stedet for 45 kr., vil han formentligt få beskeden om, at han kan glemme det, siger Søren Fibiger Olesen, og fortsætter:

- For at reglerne skal kunne fungere, skal det både medføre en bøde til vognmanden og en ret til en mindsteløn til chaufføren, der kan håndhæves ved domstolene. Ellers kan vognmanden bare lade virksomheden gå konkurs og efterlade den filippinske chauffør på en rasteplads.

Monopol-tilstande
Der er mange gode takter i aftalen mellem FH og DA, og Krifa har også selv budt ind med forslag til ministeriet. For fagforeningen er det vigtigt, at der ikke bliver etableret et monopol, hvor 3F er den eneste fagforening, der laver overenskomster på transportområdet. Det er et forhold, der er ret uklart i oplægget fra FH og DA.

- Det er vigtigt med mangfoldighed på det danske arbejdsmarked. Og det er vigtigt for individets rettigheder, at der er mangfoldighed, siger Søren Fibiger Olesen. Han tilføjer:

- Der er flere fagforeninger, der har overenskomster på området, inklusiv Krifa – og det skal vi fortsætte med. For lønmodtagernes skyld. For chaufførernes 

Kontakt

Fie Rødkjær Møller, Pressekoordinator, tlf. 5138 1898, frn@krifa.dk 

Find andre pressekontakter her

Find pressebilleder her