Forståelse for min situation og branche
Henriette har flere gange gennem sine 10 års medlemskab hos Krifa lagt øre til andres kommentarer om, hvorfor hun er medlem af Krifa, når hun er pædagog.
- Der er flere, der har sagt til mig, at hvis jeg skulle komme ud for en situation ift. mit job som pædagog, så var det ikke sikkert, at Krifa kunne hjælpe mig. Men det er jeg bestemt ikke enig i. Jeg tror simpelthen ikke på, at nogle fagforeninger kunne have hjulpet mig bedre. Jeg har fået hjælp af Krifa flere gange, og jeg har altid oplevet, at de har haft en stor viden og kendskab til min branche, fortæller Henriette.
- Jeg har været meget tryg ved den hjælp, jeg har fået. Når man snakker med Krifa, så handler det ikke bare om regler. De går altid op i, hvordan jeg har det og de ting, som ligger rundt om, siger Henriette.