Søvnløshed og stress – sådan er de bundet sammen
Stress og søvn kan være forbundne. Lær at genkende dårlig søvn, forstå årsagerne bag og få råd til at tackle problemerne.
Stress og søvn kan være forbundne. Lær at genkende dårlig søvn, forstå årsagerne bag og få råd til at tackle problemerne.
Falder du først i søvn efter flere timer under dynen? Eller vågner du et hav af gange i løbet af natten uden at kunne sove igen? Du er ikke den eneste.
Dårlig søvn har overordnet set fire kendetegn. Brug tjeklisten til at se, hvor mange du oplever.
Jeg har vanskeligt ved at falde i søvn og ligger vågen i mere end 45 min.
Jeg får ikke nok sammenhængende søvn.
Jeg vågner for tidligt, selvom jeg har mulighed for at sove videre.
Jeg sover for lidt (mindre end seks-syv timer).
Søvn er livsnødvendig. Og den er både vigtig for krop og hjerne. Vores psykoterapeut Erik Hougaard påpeger, hvordan kroppen bruger søvnen til at restituere og blive klar til en ny dag, mens hjernen bruger den til at holde sig skarp og fokuseret.
I løbet af natten kan du opleve at vågne flere gange. Det gør søvnen usammenhængende og giver dig ikke dyb søvn. Med andre ord får du ikke søvn af god kvalitet.
Det er under søvnen, du genoplader batterierne. Får du ikke tilstrækkelig kvalitetssøvn, føler du dig oftest mat og uoplagt. Det kan påvirke din trivsel.
Søvnforsker Mikael Rasmussen peger på, hvordan dårlig søvn forringer immunforsvaret. Det betyder, at du kan opleve at blive mere syg, fordi hvide blodlegemer og antistoffer bliver mindre modstandsdygtige overfor infektioner.
Jeanette kunne i en lang periode ikke sove, selvom hun var træt. De fleste nætter lå hun vågen flere timer.
“Jeg vågnede hele tiden. Når jeg lige akkurat lukkede øjnene, følte jeg en fornemmelse af stød gennem min krop. Lidt ligesom når man drømmer, man falder ned”.
Jeanette undskyldte den manglende søvn med, at det sikkert var, fordi hun ikke behøvede mere søvn.
I stedet fandt hun ud af, at søvnproblemerne var et af hendes symptomer på stress. Få mere at vide om Jeanettes vej ud af søvnbesvær og stress her.
Stress kan stjæle nattesøvnen som noget af det første – uanset hvor stresset du er, og om du er i job, ledig eller sygemeldt.
Måske oplever du, at tankemylder bliver en fast sengekammerat? Måske sitrer din krop af uro? Eller måske banker dit hjerte hårdt og hurtigt? Alt sammen gør det svært at sove.
Oplever du noget lignende, kan det være tegn på stress. Men det behøver ikke at være det. Dårlig søvn kan have andre årsager.
Har du sovet dårligt i en længere periode på mere end 2-4 uger, og oplever du andre symptomer? Så er det værd at undersøge, om du oplever stress.
Mange oplever en sammenhæng mellem stress og symptomer på dårlig søvn. Men hvorfor forringer stress nattesøvnen?
Ifølge vores psykoterapeut Erik Hougaard er en stresset krop i alarmberedskab. Det giver ofte tankemylder og uro i kroppen – og så kan det være vanskeligt at falde i søvn.
Stress og søvnløshed hænger ofte sammen. Samtidig er søvn et af de bedste redskaber til at tackle stress. Det kan derfor være en svær balance at genoprette.
Her får du vores stresskonsulenters bedste råd til at genfinde den gode søvn.
Før sengetid
Sov ikke middagslur. Er det umuligt at holde øjnene åbne? Så hold det til en kort powernap på 5-10 minutter inden kl. 15.
Undgå mentalt krævende aktivitet. Tjek ikke mails eller andet arbejdsrelateret om aftenen.
Drop skærmen én time inden sengetid. Kunstigt, blåt lys kan påvirke søvnen negativt.
Dyrk ikke aftenmotion. Motion er sundt og fremmer den gode nattesøvn, men ikke tættere end tre-fire timer før sengetid.
Brug din seng til søvn. Se ikke fjernsyn og spis ikke morgenmad i sengen, så din krop udelukkende forbinder den med søvn.
Omkring sengetid
Sæt vækkeuret. Skab en fast rytme og struktur for din dag med faste sengetider.
Skab det bedste sovemiljø. Luft ud i soveværelset lige inden sengetid. Sørg for en temperatur mellem 18-21 grader, og at det er mørkt i rummet.
Opbyg rolige søvnritualer. Eksempelvis et bad, aftenlæsning eller en kop varm te – afslut med dybe vejrtrækninger. Det giver ilt til cellerne og beroliger muskler og krop.
Efter sengetid
Stå ud af sengen. Er du ikke faldet i søvn efter ca. 30 minutter, så stå op. Sæt dig eksempelvis i sofaen med en god bog.
Gå ikke i dialog med bekymringer. Oplever du bekymringer eller negative tanker, så øv dig i ikke at give dem opmærksomhed. Flyt dit fokus over på din vejrtrækning og følg den med indånding og udånding.
Med afspændingsøvelser kan du hjælpe krop og tanker med at falde til ro, inden du skal sove. Prøv øvelserne af nogle gange, og brug dem gerne hver dag for at give krop og tanker mest mulig ro.
Stress kan føre mange symptomer med sig. Søvnbesvær er bare ét af dem.
Driller søvnen dig? Vi ved, det kan være svært at se, hvilke redskaber du skal tage i brug. Vores team af psykologer og psykoterapeuter hjælper medlemmer med støtte og rådgivning i en stress- og trivselssamtale. Her hjælper vi dig med, hvordan du bedst tackler dårlig søvn og de underliggende faktorer bag.
I takt med at stressen letter, vil søvnen som oftest stabilisere sig igen. Vores psykoterapeut Erik og hans kolleger anbefaler dig altid at tale med din læge, hvis du mistænker andre årsager til din søvnløshed.
I Krifa tilbyder vi en række professionelle redskaber til at håndtere stress og forbedre din trivsel. Alle sammen udviklet af vores psykologer og psykoterapeuter.
Vil du teste dit stressniveau, så prøv vores stresstest. Den giver en idé om, hvor stresset du føler dig. Husk, at testen tegner et øjebliksbillede.