Kom godt tilbage på arbejde efter stress

Det kan være en følelsesmæssig rutsjebane, når du skal tilbage på arbejde efter stress. Uanset hvor lang tid du har været stresssygemeldt.

Hvornår er jeg klar til at vende tilbage på arbejde efter stress?

Det kan være svært at vide, hvornår du er klar til at komme tilbage på arbejde efter stress. Ifølge vores psykoterapeut Erik Hougaard er det de færreste, der føler sig fuldt ud klar. Det er en af de vigtigste pointer: Du bør forberede dig på, at du nok ikke kommer til at føle dig helt parat, inden du starter op igen.

Selvom du oplever et større overskud og føler dig bedre rustet til at klare udfordringer, er det alligevel ikke sikkert, du er klar. Derfor kan det være en god idé, at du sammen med en læge, psykolog eller psykoterapeut beslutter, hvornår det er tid.

Planen er afgørende for, at du føler dig tryg ved at starte op igen.

Tegn på at du er ved at være klar

• Du har lyst til at arbejde igen

• Du begynder at kede dig

• Du bliver mere modig

• Du begynder at savne at lave noget

• Du begynder selv at finde på idéer

• Du oplever en anderledes adfærd

• Du sover bedre om natten

Hvorfor blev jeg stresset?

Før du vender tilbage til arbejdet, kan det være en god idé at kigge bag belastningsreaktionen. Det kan være afgørende for ikke at havne i de samme mønstre, der udløste stress.

Bør du gøre noget anderledes, når du vender tilbage på jobbet? Måske kan det være nødvendigt at tage en dialog med kolleger eller arbejdsgiver om specifikke forhold på arbejdspladsen?

Overvej, om der er vilkår, du selv kan være med til at ændre på inden opstart. Det er ikke altid muligt at ændre på de forhold, der har været med til at udløse belastningsreaktionen. Og så kan det være nødvendigt at overveje at skifte arbejdsplads, så du undgår at havne i samme situation igen.

Inden du vender tilbage: Lav en genopstartsplan med din leder

Efter en stresssygemelding har de fleste brug for struktur. Det kan en skemalagt plan hjælpe med. Når du starter op igen, kan det være en god idé at lave en plan for din opstart sammen med din leder.

Rammerne på jobbet kan have været en af de stressudløsende faktorer. Derfor er det vigtigt, at planen tager højde for dem.

Erik Hougaard foreslår, at planen indeholder:

• tidsforbrug

• arbejdsdage

• ansvarsområder

• opgavetyper

• deadlines

• opgavernes kompleksitet

Altså alt det, der kan skabe forudsigelighed. Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har skrevet en pjece med gode råd til at lave en vellykket genopstartsplan.

En konkret plan kan give dig et klart overblik over, hvilket arbejde du vender tilbage til. Og det kan ikke mindst være med til at skabe ro i maven og en tryg overgang fra sygemelding til arbejde.

Besøg din arbejdsplads inden du vender tilbage

Inden du har din første dag tilbage på arbejde, kan det være en god idé at tage forbi din arbejdsplads. Her kan du snakke med din leder under rolige omstændigheder, uden at der forventes noget af dig. Det kan være med til at tage det største pres fra dine skuldre.

Tænk over, hvor meget du vil inddrage kollegerne

Aftal gerne med din leder, hvor meget kollegerne skal inddrages i din situation. Du behøver ikke fortælle mere, end du har lyst til. Men det kan være godt for alle parter, hvis dine kolleger er med på, hvorfor du arbejder under særlige hensyn.

Erik Hougaard anbefaler, at du forbereder dig på, hvad du vil sige til kollegaerne. Forbered dig evt. ved at skrive det ned. På den måde, ved du præcis, hvad du vil sige. Så får alle kolleger det samme at vide. Og du kan bedre undgå at blive utryg og ked af det, hvis du er forberedt på forhånd.

Kom godt i gang – og pas på dig selv

Mange kan have behov for at bevise sit værd, når de vender tilbage på arbejde efter stress. Men Erik Hougaard understreger, at det er vigtigt at passe på en ny overbelastning.

Det er naturligt, at du ikke har overskud til det samme som før din sygemelding. Forsøg at mærke efter, hvor langt dit overskud rækker. Det kan være med til at forhindre, at du bruger al din energi og overbelaster dig selv.

Gem noget i tanken, så du højst brænder 75 % af din energi af. Sørg for at holde pauser i løbet af dagen, hvor du trækker vejret helt ned i maven. Du kan eksempelvis bruge vores korte afspændingsøvelser til at få ro på krop og tanker.

Start roligt ud

Start forsigtigt ud i et tempo, du kan være med på. På den måde kan du bedre undgå at havne i en ny belastningsreaktion.

Psykoterapeut Erik Hougaard anbefaler en blid opstart med to-tre arbejdsdage om ugen i få timer. Derfra kan du og din arbejdsgiver stille og roligt bygge flere timer på. I et roligt tempo kan du få overskud til at koble en arbejdsdag mere på.

Læg gerne arbejdsdagene, mandag, onsdag og fredag, så du har mulighed for at restituere med en fridag mellem dem.

Se genopstarten som en træning, hvor du stille og roligt træner dig op til at klare flere arbejdsopgaver.

Sådan kan du reagere, når du er tilbage på job efter stress

Selvom du har forberedt dig godt for at få en god og tryg opstart efter din stresssygemelding, kan der være mange svære tanker og følelser i spil.

Erik Hougaard påpeger, at krop og hjerne skal omstille sig til at være ”på” igen. Igennem en længere periode har du ikke været vant til det et arbejdsmiljø kan byde på – eksempelvis mange mennesker, larm og arbejdsopgaver.

Du kan derfor opleve at få små ”tilbagefald” og være ekstra udmattet i løbet af din opstart. Det er alt sammen en naturlig reaktion.

Brug din stresssygemelding aktivt i dit fremtidige arbejdsliv

Prøv at vende din situation til en styrke. Hvordan kan du bruge din stresssygemelding til at skabe et stærkere arbejdsliv?

Tænk over, hvad du under din sygemelding med stress har lært om dig selv. Måske er der værdier i dit liv, som skal have endnu mere plads?

Det kan være værdifuldt for dig at tage med videre i dit fremtidige arbejdsliv og være en kilde til større trivsel og kontakt med dig selv.