Gode relationer giver gode resultater

- Det, der i bund og grund er vigtigt på en arbejdsplads, er, at man kan samarbejde om den opgave, man nu engang skal udføre. Om man kan lide hinanden eller har det hyggeligt sammen, er også udmærket, men det er ikke tilstrækkeligt til at kunne arbejde professionelt sammen. For omvendt skal man jo også kunne arbejde professionelt sammen med dem, man ikke bryder sig om.

Sådan siger arbejdsmiljøforsker og psykolog Karen Albertsen. Som medejer af en konsulentvirksomhed, der er specialiseret i relationer på arbejdspladsen, oplever hun ofte organisationer, hvor der er brug for at blive mere struktureret i den måde, medarbejdere og ledelse arbejder sammen på. Relationel koordinering hedder metoden, hun arbejder ud fra, og Karen Albertsen beskriver den sådan her:

- Hvis den relationelle koordinering skal være høj, skal der være et fælles mål for arbejdet, mulighed for at dele viden og en gensidig respekt for hinanden. Det indebærer, at man ved, hvordan man selv bidrager til at løse opgaven, og at man ved, hvordan de andre bidrager. Hvis de ting karakteriserer en arbejdsgruppe eller en arbejdsplads, så kan man sige, at de professionelle relationer er gode.

Virksomheden får en gevinst

Og de gode relationer er vigtige for en arbejdsplads. Først og fremmest fordi de skaber trivsel – og det giver generelt mere kvalitet på alle etager, fortæller Tage Søndergaard Kristensen. Han er tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og specialist i begrebet ’social kapital’, der tager udgangspunkt i ideen om, at sociale relationer har en værdi, som virksomheden skal huske at sætte pris på:

- Det er vigtigt at gøre sig klart, at en arbejdsplads hverken er en familie eller en forening. Det primære formål med en arbejdsplads er at skabe værdi for kunderne ved at producere ydelser eller produkter af høj kvalitet. Og når man så gør det - så trives man. Virksomheder med høj social kapital har derfor både høj produktivitet, høj trivsel og høj kundetilfredshed, siger han.

Og der er noget om snakken. ”Ledelse med social kapital giver høj produktivitet” er titlen på en forskningsrapport, som Danmarks Tekniske Universitet udgav i 2014. Tage Søndergaard Kristensen bidrog sammen med en række andre forskere til projektet bag rapporten, der helt tydeligt konkluderer, at ”der er en stærk og signifikant statistisk sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og rentabilitet”. Og meget andet forskning fra de senere år peger i samme retning: Medarbejdere, der trives, er bare mere effektive.

Medarbejderne vinder også

Men udbyttet af de gode relationer handler ikke kun om den økonomiske bundlinje. Naturligvis er den generelle arbejdsglæde også i fokus, når man taler arbejdsplads-relationer. Og arbejdsglæde er netop, hvad Mads Peter Gede ved noget om. Han er chefkonsulent i Dansk Byggeri og forfatter til bogen Produktivitet, arbejdsglæde & engagement.

- Oplevelsen af gode relationer bidrager til arbejdsglæden. En god relation gør kommunikationen nemmere, det vil sige, der bliver færre misforståelser og faldgruber. Samtidig får vi ofte rigtigt meget ros og anerkendelse via gode relationer, både fra chefen og fra kollegerne. Når vi er glade på arbejdet, kommer vi mindre trætte, men mere veloplagte hjem. De gode relationer er klart en gevinst for medarbejderne, siger han og opremser en række konkrete fordele ved at have skruet helt op for arbejdsglæden, som for eksempel mindre sygefravær, mere forandringsvillighed, højere stresstærskel og mere kreativitet, blandt mange andre punkter.

God kommunikation er vigtigst

Eksperterne er også enige i, at det først og fremmest er et ledelsesansvar at sætte rammerne for de gode relationer på arbejdspladsen – ikke mindst ved at fokusere på den gode kommunikation:

- Relationerne på en arbejdsplads skal understøttes af god kommunikation, og det er derfor også vigtigt, at man kommunikerer præcist. Er kommunikationen for eksempel forståelig, og er informationerne tilgængelige, når man har behov for dem? siger arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen og fortsætter:

- Og så er det vigtigt at kigge på, om kommunikationen er rettet mod problemløsning, eller om det handler om finger-pegning. Hvis der for eksempel er sket en fejl, bruger man så krudtet på at sige ’det er også, fordi de altid løser opgaverne dårligt i den der gruppe’ eller ’det er, fordi ledelsen er tåbelig’? Eller bruger man i stedet kommunikationen til konstruktivt at kigge på, hvordan man undgår, at fejlen gentager sig, og hvordan man kommer videre med arbejdet?

Den enkelte medarbejders ansvar for en respektfuld omgangstone er derfor også et punkt, Tage Søndergaard Kristensen fremhæver som noget, der bør kendetegne enhver arbejdsplads:

- Man kan fra ledelsens side ikke “kommandere” medarbejderne til at holde af hinanden, men man kan udmærket kommandere dem til at behandle hinanden ordentligt. På en arbejdsplads er man hinandens arbejdsmiljø, og det betyder, at der ikke er fribilletter. Alle har et ansvar for at gøre mere end det, som man får sin løn for. Det er det, der gør det værd at være på en arbejdsplads.